Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 19 år
Hej med jer, jeg står i den situation hvor jeg er i tvivl om jeg skal slå op med min kæreste (vi har været sammen i 1,5 år)
Problemet er dog vi bor sammen og har 2 katte og 1 hund sammen, de står dog alle i mit navn... (Vi skal dog snart flytte til en anden bolig sammen)
Inderstinde ved jeg godt at dette er ikke et sundt forhold, da de sidste 3-4 dage er jeg gået i seng hvor vi skændes, og om morgen starter dagen også lort, da han bliver sur på mig over ingen ting og vores kæledyr.
Vores skænderier har været værst i det sidste års tid...
Når vi skændes kan han give mig en følelse af, at alt er min skyld, men når han lige er kommet sig, så indser han at det hele er ikke kun min skyld. Han bliver sur, når jeg afbryder ham og han bliver også sur hvis jeg siger at han skal stoppe med at afbryde mig, når jeg ikke må afbryde ham..
Jeg føler også at jeg har mistet mig selv, pga. alle skænderierne er jeg stoppet med at træne selvom det var noget jeg elskede også har jeg taget 15 kg. På pga jeg ikke har det så godt..
Jeg prøver på at finde et deltids eller fuldtidsjob for at spare op til en bolig til mig og kæledyrene, da han altid skubber dem hen til mig, når han hverken magter dem eller de høre på ham...
Men hvis vi skulle gå fra hinanden har han sagt, at han ikke vil tillade at jeg tager dem alle 3... men jeg vil heller ikke tillade at han får en af dem, da jeg ikke synes han tager ansvar.. pga. ham er vores økonomi lort fordi alle pengene står ved hans konto også bruger han dem bare på alt muligt, så hvordan skal han dog kunne tage ansvar for et andet liv?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Kan i komme med nogle råd? :(
Anonym
Indsendt af
pige på
19 år
Kære du
Tak for at dele dine tanker med os. Jeg kan godt forstå, at de her tanker fylder meget hos dig.
Du nævner selv, at du inderst inde godt ved, at du ikke er i et sundt forhold. Som jeg læser det, så oplever du det usunde ved, at I har mange skænderier, han retter en del vrede mod dig, han giver dig en masse skyldfølelse, som i sidste ende ikke kun tilhører dig, men som er noget I er fælles om. I afbryder hinanden og giver derfor ikke hinanden plads til at tale ud, hvilket også resulterer i, at I bliver uvenner. Derudover fortæller du også, at du har mistet lysten og motivationen til at træne, og det har betydet, at du har taget på.
Jeg oplever det som om, at du allerede godt ved, at det ikke er godt for dig det her forhold. Det lyder som om, at det tager rigtig hårdt psykisk og fysisk på dig, hvilket pludselig har fået en rigtig stor negativ indvirkning på meget af din hverdag.
Du nævner ikke helt, hvad det er I skændes om, dog virker det som om, at I allerede har snakket lidt om, hvordan det vil se ud, hvis I ikke længere er sammen. Jeg kan godt forstå, at det ikke er en nem beslutning, da I trods alt har været sammen et godt stykke tid og der helt sikkert også er nogle positive minder iblandt, samtidig med at I har tre skønne dyr sammen.
Jeg vil råde dig til at tænke på dig selv i den her situation - og tænke på og mærke efter, hvad der vil være godt for dig. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og lytter til dine tanker og din krop, da du lige nu er et sted, hvor du ikke har det godt.
Som du selv nævner lyder din kæreste uansvarlig, når det kommer til økonomi, hvis han bruger pengene, som han har lyst til, uden at tænke på, hvad der er bedst for jeres forhold. Jeg tænker, at det vil være godt, hvis I kan få adskilt jeres kontoer, så du har dine egne penge for dig selv, og du dermed selv kan have ansvar for din økonomi.
Selvom han siger, at du ikke må få alle dyrene, så er det svært at vide, hvad der vil ske, hvis I rent faktisk går fra hinanden. Det lyder til at din kæreste også bøvler med nogle svære ting, og derfor er det ikke sikkert, at han i sidste ende vil kunne overskue at have et dyr. Rent juridisk er det dig, der ejer dyrene, hvis de står i dit navn. Det betyder også, at han I sidste ende faktisk ikke har ret til at beholde nogen af dem, hvis du går fra ham.
Jeg ved ikke om ovenstående er en lille hjælp. I sidste ende er det dig, der ved, hvad der vil være bedst. Om I på en måde har mulighed for at rede trådene ud og starte på en frisk eller om det vil være bedst at gå hver til sit og starte på en frisk alene. Du er måske allerede ved at tage skridtet til at søge i nye retninger ved at lede efter job, så du har råd til flytte for dig selv. Jeg er i hvert fald slet ikke i tvivl om, ud fra hvad du skriver, at du har det dårligt, som tingene er lige nu. Så noget skal der ændres for, at du kan få det bedre igen.
Mit bedste råd vil være, at du skal passe godt på dig selv, tage dig selv alvorligt - for du har også ret til at have et godt liv, og mærke efter og lytte til din krop og dit sind, når det fortæller dig, at du ikke har det godt.
Jeg ønsker det bedste for dig - og hvis du stadig har brug for at dele nogle tanker eller er i tvivl om andet, så er du altid velkommen til at skrive herind igen.
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hej!
Først og fremmest synes jeg det er så godt at du har skrevet herind, og dermed rakt ud efter hjælp! Puh, det lyder virkelig som en svær situation, og jeg kan godt forstå at du har mange bekymringer om hvad der skal ske.
Som du også selv skriver lyder jeres forhold ikke særlig sundt eller berigende for nogle af jer, og det er selvfølgelig ikke meningen at et forhold skal få dig til at føle at du har mistet dig selv. Det er ikke det værd, synes jeg ikke.
Men det lyder det også til at du faktisk godt ved, at det er på tide at slå op, men at det er omstændighederne med bolig, økonomi og kæledyrene der holder dig fra det.
Jeg tænker, at det vigtigste for dig må og skal være at især DU har det godt, samt selvfølgelig at dine kæledyr har det godt. Alt det praktiske med dyr og bolig skal der nok komme styr på hen ad vejen, tror jeg. Mit råd vil være at du skal vælge dig selv og din trivsel først, resten skal nok falde på plads. Så hvis du føler det vil hjælpe dig at slå op, så synes jeg du skal gøre det.
Med hensyn til kæledyrene kan jeg virkelig godt forstå at du er bekymret, især når han siger at han vil beholde et eller flere af dem, selvom han ikke kan passe dem. Hvis ikke du allerede har prøvet, så kan du prøve at forklare ham hvorfor du gerne vil have dem alle med dig - måske forstår han det. Han lyder dog måske som typen der ikke vil være forstående, og hvis det er rigtigt, kan du måske sige at de 3 dyr jo kender og elsker hinanden, og at det derfor ville være synd at splitte dem ad.
At de står i dit navn kunne godt være en fordel rent juridisk. Jeg ved faktisk ikke hvordan det præcist fungerer, men jeg ville helt sikkert undersøge det hvis jeg var dig! Det ville da være meget nemmere, hvis det betød at det retmæssigt var DINE dyr og ikke jeres, og at han derfor ikke har nogen rettigheder i forhold til dem.
Med hensyn til bolig tænker jeg om dine forældre eller andre tætte personer kan hjælpe dig evt. i den første periode? Måske du kan bo hos dem, eller bare spørge dem til råds?
Jeg kender selvfølgelig ikke din situation så godt, men du kan prøve at kontakte kommunen og høre om hvilken økonomisk hjælp de kan tilbyde. Det kan måske hjælpe dig til at få råd til en bolig. Det synes jeg i hvert fald også du skal undersøge, i det mindste mens du leder efter et job. Det kan også være at kommunen kan hjælpe dig videre eller give flere råd! De kender tit til muligheder, som man måske ikke selv gør.
Hvis du studerer er det selvfølgelig svært, da SU ikke rækker langt. Jeg er nu sikker på at der nok skal findes en lejebolig et sted du kan bo i til SU-venlig pris! Det kan du også spørge kommunen om måske. Du kan lede på lejebolig-hjemmesider, og søge på Facebook evt.
En helt anden mulighed kunne være at flytte sammen med en god ven eller veninde, eller en anden bekendt, da det selvfølgelig er nemmere at få råd når man er to.
Jeg håber virkelig du kunne bruge mine tanker og råd, og at du finder ud af det, så du kan få det godt og finde dig selv igen. Ellers må du endelig skrive herind igen!
Mvh Mathilde
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."
- Anonym