Kan jeg stole på ham?

Hej!

Det lyder som en rigtig svær situation, og jeg kan godt forstå at det er svært at vide hvad du skal tro. Jeg kan i høj grad relatere til dit dilemma, faktisk - så jeg håber mine tanker er brugbare!

Først og fremmest kan jeg godt forstå at du kan føle, at han gjorde disse ting fordi der var noget i vejen med dig, men det tror jeg ikke har noget med det at gøre. Han er stadig sammen med dig her efter 1 år, og ikke med de piger han var sammen med dengang. Det ville han ikke være hvis ikke han synes du var skøn og alt hvad han behøvede. Jeg tror det er bedst at prøve at se det sådan - for selvfølgelig er der ikke noget i vejen med dig, og især ikke noget som skulle retfærdiggøre at han går ud og sårer dig på den måde.
Til hans forsvar kan man selvfølgelig sige, at i jo ikke var officielt i et forhold på det pågældende tidspunkt. Men han skulle have fortalt dig hvordan han havde det, da du spurgte ham inden festivalerne. Det er hans fejl, for du forsøgte jo netop at finde ud af hvor i stod. Havde han gjort det klart, at i ikke var eksklusive, så var det måske en anden sag. Med det vage svar han gav dig kan jeg godt forstå du var og er nervøs og såret.

Det med at få ’løbet hornene af sig’ synes jeg personligt er en lidt latterlig idé hvis jeg skal være ærlig, men jeg kan godt forstå tankegangen bag. Jeg synes i stedet bare at man skal være klar og tydelig om ikke at være parat til et fast forhold så. Men det ved han jo tydeligvis godt nu, og det er vel det vigtigste. Som du selv siger var han ikke erfaren med faste forhold, og måske troede han at det var sådan man gjorde - det er svært at vide noget om, for der kan være mange grunde.

Uanset hvad er min første tanke, at jeg nok også ville have svært ved 100% at stole på hvad han siger, taget i betragtning at han holdt disse ting hemmelige for dig i så lang tid. Jeg kan godt forstå din følelse af at det er svært at bygge tilliden mellem jer ovenpå dette, og det er jeg sikker på at han også vil kunne forstå. Selvfølgelig kan han sidde og love dig guld og grønne skove nu, og fortælle dig den gode version af historien - du kan jo egentlig aldrig rigtig finde ud af, om det er sandheden. Men du kan vælge med dig selv om du vil stole på ham, og nyde det som jeres forhold er nu, eller om du ikke vil. Du vil nok aldrig kunne vide med sikkerhed om han fortæller sandheden, og derfor må du beslutte om du vil tro det eller ej, og så stå ved dit valg. Det vil give dig mest ro, tror jeg, selvom jeg godt ved det er enormt svært! Hvis det så viser sig senere at være det forkerte valg, må du tage den derfra. Men jeg synes egentlig det han siger virker rimelig troværdigt, hvis jeg skal give min ærlige mening. Dog synes jeg at det vigtigste for jer fremadrettet er, at han beviser for dig nu og løbende i jeres forhold at han altså ér til at stole på, sådan så tilliden kan blive genoprettet mellem jer.

Tillid tager lang tid at bygge op igen, og det synes jeg er helt fair. Du skriver at i er det bedste match, hvilket jo kun gør dilemmaet endnu sværere på en måde, fordi det måske ville være nemmere hvis du bare kunne være gal på ham og droppe ham. Men fordi du er så glad for ham, og ved hvor gode i er sammen, så må du beslutte med dig selv om du er villig til at tilgive ham for at kunne efterlade det i fortiden og komme videre. Jeg tror ikke det er godt for hverken dig eller ham at gå og bruge for mange kræfter på ting der er sket for et år siden, hvis du virkelig gerne vil jeres forhold fremadrettet. Det er heller ikke helt fair overfor ham hvis du både bliver i forholdet med ham, men samtidig gerne vil ’straffe’ ham ved hele tiden at gå og bringe fortiden op, hvis du forstår.

Jeg ved godt det er svært at glemme, og dermed ikke sagt at det ikke er okay hvis det dukker op en gang imellem. Men jeg tror det er et opgør du skal tage med dig selv: Kan du lægge det her bag dig, og tage jeres forhold for hvad det er nu? Eller er det for meget at acceptere for dig? Begge dele er helt fair overvejelser, synes jeg. Det tror jeg du skal prøve at mærke efter hvordan du har det med, og tage en beslutning ud fra det. Og hvis du har brug for det kan du jo tale med ham om det også. Hvis han virkelig gerne vil dig og jer, så må han også være villig til at tale om det her indtil du har ro indeni og ved hvad du vil. Jeg tror uanset hvad at det skal efterlades i fortiden på en eller anden måde, hvis du skal have det godt, og hvis jeres forhold skal være sundt. Det nytter ikke at gå og dvæle for meget i fortiden.

Det er lidt ’sjovt’, for jeg har stået i en situation der minder enormt meget om din, og det jeg har rådet dig til her, er det samme som jeg selv har holdt mig til. Det var svært at acceptere og tilliden kan stadig svinge, men den dag i dag er jeg glad for beslutningen om at stole på ham. Jeg tror faktisk nogle gange, at det at vi fik overstået noget så svært tidligt i forholdet har været godt, fordi vi så allerede fra starten vidste, at forholdet var værd at holde ud og kæmpe for. Det kan dukke op i baghovedet engang i mellem, men hvis forholdet er alt hvad man kunne ønske sig, synes jeg det er det vigtigste.
Jeg hÃ¥ber virkelig at mine tanker var hjælpsomme, og at det kunne bringe noget afklaring for dig! Ellers mÃ¥ du endelig skrive herind igen. 

Smil fra Mathilde

 Hej.

Jeg er nødt til at sige at jeg har svært ved at forstÃ¥ din kærestes syn pÃ¥ "nødvendighed". Som jeg ser det er vi alle sammen ansvarlige for vores handlinger, inklusiv de positive og negative konsekvenser de ender med at have for andre. 

Det lyder som om at starten af jeres forhold har været præget af uklar kommunikation og at der derfor har været en del, der har været usagt mellem jer. Du skriver at du har svært ved at finde ud af hvor meget af det der er din skyld. Jeg tror man kan bruge rigtig lang tid på at prøve at finde ud af den slags ting. Men jeg ved ikke hvor konstruktivt, det er. Hvis jeg var dig, ville jeg fokusere på forholdet fremadrettet.

Du skriver at du ikke ved om du kan stole pÃ¥ din kæreste. Du har svært ved at tro pÃ¥ hans forklaring. Men uanset hvad grunden er til at han har handlet som han har gjort, sÃ¥ er det ikke optimalt for forholdet, at du er ikke bekvem med det. Sørg for at fÃ¥ talt med din kæreste om hvad spillereglerne er. Fortæl ham hvad du forstÃ¥r ved et forhold, og spørg ham derefter om hvordan han selv ville definere det. 

Hvis du føler at han ikke har behandlet dig ordentligt eller at han burde undskylde for det han gjorde, sÃ¥ kan du ogsÃ¥ give udtryk for det. Men hvis du kan mærke at han ikke giver sig eller stÃ¥r fast pÃ¥ sin version af hændelserne, sÃ¥ prøv ikke at dvæl ved det. Insister i stedet pÃ¥ at der fremadrettet skal være klarere regler. Og insister ogsÃ¥ pÃ¥ at denne her "nødvendighedsteori", hvis det stadig er den han læner sig opad, ikke holder, nÃ¥r man er i et forhold med nogen. Du beskriver ogsÃ¥ at han, lige inden han tog af sted pÃ¥ festival, efterlod dig med en følelse af mangel pÃ¥ afklaring. Prøv at aftal med ham at selv, nÃ¥r der tales om alvorlige ting, og følelserne kommer i klemme, sÃ¥ sørger begge parter for at afslutte samtalen pÃ¥ en mÃ¥de hvor der ikke er tvivl om hvad situationen er. 

I forhold til fremtiden, sÃ¥ tror jeg i princippet det vigtigste er det du nævner med at i "er det bedste match". Jeg tror altid man skal lade tvivlen komme andre mennesker til gode, især dem man holder af. Prøv at fokuser pÃ¥ de positive kvaliteter ved ham og kald sÃ¥ dem for "kernen". Kernen er urokkelig - den tror vi pÃ¥ er der, selvom han kommer til at gøre noget der sÃ¥rer dig. Alle de negative kvaliteter, "fejlene", kan vi siger handler om manglende afklaring, "misforstÃ¥elser" mellem jer. Selvom det kan virke som et rosenrødt, lidt naivt menneskesyn, sÃ¥ tror jeg det er det mest konstruktive. Og vigtigst af alt, sÃ¥ er det sÃ¥dan vi ville ønske andre sÃ¥ os. 

Jeg er sikker på at der ligger en dejlig fremtid med denne her fyr og venter på dig. Men han er nødt til at forstå at når man er i et forhold med nogen, så er det enten/eller. Enten er man i et forhold eller også er man ikke. Og det er endnu vigtigere at forstå, hvis i på et tidspunkt skal have et barn sammen. Følelser er fundamentet for at forhold. Men følelser er også noget der kommer og går, og vi kan ikke bare gå rundt og handle på vores følelser hele tiden. Der er ikke, som jeg ser det, nogen "nødvendighed" der afgør hvad vi gør. Hvad vi gør er op til os og vores eget ansvar.

Beklager hvis det blev lidt langt. Men jeg blev suget en smule ind i din fortælling. Det var spændende læsning. Skriv endelig til os igen!

mvh Markus