Mine forældre kan ikke li’ ham jeg elsker.

 Hej.

Jeg håber det er ok hvis jeg starter med at ignorere dit spørgsmål lidt. For jeg er nemlig ikke sikker på at de eneste to muligheder er 1) at have et hemmeligt forhold eller 2) At slå op med ham (for alvor). 

Jeg har ikke tænkt mig at lyde som dine forældre, og sige at jeg synes du ikke bør se ham, fordi han er blandet ind i kriminalitet og stofmisbrug. For mig er den centrale del af det du skriver mere at han har slået op med dig tre gange. Jeg synes nemlig ikke at man kan behandle andre mennesker på den måde. 

Det er tydeligt ud fra hvad du skriver at du har meget stærke følelser for denne her fyr, hvilket selvfølgelig er fantastisk dejligt. Og når man har meget stærke følelser for nogen, stiller man ofte ikke særlig mange krav. Så længe man kan få lov at være sammen med vedkommende, har man alt hvad hjertet begærer. Og fordi du elsker ham, så højt som du gør, kan det være at det slet ikke har faldet dig ind at stille krav til ham. 

Du fortjener at blive behandlet ordentligt. Det gør alle mennesker. Og hvis jeg skulle gætte, ville jeg sige, at det dine forældre i virkeligheden er bange for er om han behandler dig ordentligt. Og selvom du måske mere er bekymret for hvordan du kan få det her forhold til at fungere, når dine forældre ikke bryder sig om ham, så kommer forholdet i hvert fald ikke til at fungere særlig godt, hvis du glemmer at passe på dig selv.

For det at passe på sig selv, behøver ikke at betyde at man bare ikke ses med den slags fyre. Man kunne tage en snak med ham og sige: "Vi har slået op og fundet sammen igen tre gange. Måske skulle vi finde ud af om det her virkelig er noget vi vil". Hvis svaret er ja, så har man en aftale med hinanden om at man som udgangspunkt bliver sammen. Forholdet er nødt til at have en grundlæggende stabilitet, hvis det skal give mening og hvis det skal være fair for begge parter. For jeg synes på en eller anden måde, der er en lidt skæv magtbalance i at det både er ham der beslutter hvornår i slår op og hvornår i er et par igen.

Jeg forstår godt at badboys kan være tiltrækkende på deres egen måde. Men jeg tror til gengæld ikke på at det er grunden til at du elsker ham. Og selvom badboys er spændende, ved jeg ikke om de egner sig specielt godt til forhold. Når man er i forhold, har man et ansvar over for et andet menneske. Man gør sig sårbare over for hinanden. Man kan stole på hinanden. Man kan ikke smide sin kæreste væk og samle hende op igen som man lyster. Jeg synes du burde tage en alvorlig snak med ham om hvad det er for et slags forhold i gerne vil have. 

Og så det kan være at problemet med dine forældre også løser sig. Hvis du kan vise over for dem at din kæreste er en fyr der behandler dig ordentligt og værdsætter at du er noget positivt i hans liv, at du er noget der giver hans liv struktur og mening, så kan det være de er mere villige til at se ham som en dreng der ikke er defineret af sin fortid med stoffer og kriminalitet. Og hvis det sker, er alle glade. Så behøver der ikke være nogen hemmeligheder. Ikke nogen vindere eller tabere. 

Håber det kunne bruges til noget. Hvis ikke, så skriver du bare igen!

mvh Markus Jacobsen

Hej med dig,

Sejt af dig at skrive ind til os. 

Det er dejligt for dig at du har mødt en “fantastisk dreng”, som du selv skriver. 

Jeg kan sagtens forstå at du er frustreret over at dine forældre ikke bryder sig om den fyr, som du er vild med. Men jeg tænker at dine forældre siger som de gør, fordi de gerne vil beskytte dig. Forældres fornemmeste opgave, er at beskytte deres børn og når du siger han har været ude i misbrug, er kriminel, at jeres forhold har været on and off og at han har gjort dig ked af det flere gange, kan jeg sagtens se hvorfor dine forældre har det som de har. De har ikke den holdning til ham som de har, fordi de vil være tarvelige overfor dig eller ikke ønsker dig godt - tværtimod. Jeg forestiller mig at de siger det, fordi de vil dig det bedste. Dermed ikke sagt, at du skal give slip på ham eller at I ikke kan være sammen, for det er jo i sidste ende dit valg om du vil ses med ham eller ej. Dog har dine forældre har ret til at sige, at han ikke er velkommen i huset, fordi du er under 18 og har egentlig ret til at bestemme over dig. Men hvis du elsker ham, så synes jeg du skal tage en snak med dine forældre om det hele: hvad du føler, hvad du tænker, hvad du gerne vil og dine ønsker til hvordan du gerne vil have at de skal se tingene og så kan det være at de forstår og måske vil give ham en chance. 

Det er vigtigt for mig at sige, at hans misbrug og kriminalitet kan ende med at blive meget omstændigt og hårdt for dig, hvis det skulle gå hen og blive et problem igen og der skal du huske at det ikke er dit ansvar. Det er ikke sjovt at stå med - og slet ikke som ung. 

Jeg tænker at du skal overveje om du kan håndtere og overskue at gå ind i en fyr, som har været kriminel og misbruger, for det kan være hårde sager at begive sig ud i. Du skriver også at “han har gjort mig ked af det flere gange” og derfor synes jeg måske du skal overveje om det er noget du har lyst til. 

Du spørg om du skal indse at det ikke bliver noget med ham eller om det skal være hemmeligt for dine forældre? Jeg kan ikke svare dig på om du skal droppe det eller ej. Jeg synes du skal tage en snak med dine forældre om det hele og komme frem til en god løsning med dem, også selvom du siger at du allerede kender svaret. Jeg tænker det vil være en god ide at sætte sig ned og snakke helt åbent og ærligt fra hjertet og her skal du også huske at lytte på hvad de har at sige, så I alle lytter til hinanden og sammen måske kan finde en løsning. 

Men én ting jeg helt sikkert ikke synes du skal gøre, er at holde det hemmeligt for dine forældre. Det får intet af jer noget ud af. Det skaber splid mellem dig og dine forældre og jeg kunne forestille mig, at det blev besværligt og ubehageligt ikke at fortælle sandheden. 

Jeg håber virkelig at du får styr på det hele og finder ud af om du vil ham eller ej, og hvis du vil, at du så får snakket med dine forældre. 

Hvis du får brug for at skrive herind igen, er du meget velkommen. 

Kærlig Hilsen Ida Marie