Hvem er jeg

 Hej.

Lad mig starte med at sige, at jeg tror at du langt fra er den eneste, der har det sådan. Især ikke blandt andre børn på din alder. At føle sig elsket af et andet mennesket er et af de mest grundlæggende behov vi har. Og jeg tror at langt de fleste unge mennesker, der ikke har en kæreste, tænker på hvor meget de godt kunne tænke sig én ret ofte.

Så bare rolig. Det kan godt være du kalder det "desperat" og jeg er sikker på at den følelse du oplever at have er meget intens. Men hvis det virkelig gerne at ville have en kæreste, er noget der gør dig "desperat", så tror jeg vi ville være nødt til at kalde stort set alle andre unge mennesker "desperate". Jeg tror ikke der er noget desperat ved det. Det er det mest menneskelige behov man kan forestille sig. Lige så vigtigt som mad og drikke. 

Og når der er noget, der er meget vigtigt for én, så kan man godt blive bange for ikke at få det. Og det er sådan jeg forstår den usikkerhed du giver udtryk for. Jeg påstår selvfølgelig ikke at du tager fejl i forhold til din vurdering af dig selv. Jeg siger det bare, fordi jeg vil minde dig om netop hvor svært det kan være at vurdere hvor attraktiv man er, når det hele er syret ind i denne her "desperation", som du taler om. 

Her er mit råd til dig; prøv at tænk på hvordan du har det lige nu. Tænk på hvor hårdt det er, og hvor intense de følelser du oplever er. Prøv virkelig at give dig selv lov til at mærke al den usikkerhed du oplever omkring alt det her med "kærester", at være "attraktiv" og seksualitet. Og spørg, så dig selv; "Hvis alle andre også har det på samme måde, hvor meget tid har de så lige til at dømme mig, eller overhovedet tænke på hvor attraktiv jeg er". For det er netop, det som vi glemmer at tænke over, når vi føler os usikre på os selv. Vi er hele tiden bange for hvad andre ser, når de kigger på os. Hvad de tænker om os. Men hvis alle de andre, har det som os, hvis alle de andre, er så usikre på dem selv, som vi er, så går de også bare rundt og har travlt med at være usikre. 

Jeg lover dig at det er sådan det hænger sammen. Alle mennesker vil gerne elskes. Alle mennesker er desperate efter det. Og derfor er alle mennesker skrøbelige. Nogen viser det mere end andre. Men prøv at start med at antag at de mennesker du møder i dit liv også kæmper med de her ting. Hvis der er en dreng, eller pige, du sidder og taler med, som du er interesseret i. Så prøv at tænk: "Denne her person er grundlæggende ligesom mig. Denne her person vil gerne bare elskes. Denne her person vil bare gerne have en der ser ham (eller hende) og accepterer heam/hende for den han/hun er". Hvis du bliver god til at tænke sådan her, så bliver det både lettere at komme væk fra dine egne bekymringstanker og lettere at starte en relation op med et andet menneske, som kunne ende med at blive til at forhold. 

Og i forhold til dit første spørgsmål; det er noget du netop finder ud af ved at prøve det af. Og det haster ikke. Det er ikke noget du "skal" finde ud af til en bestemt tid. Når du befinder dig i situationen, så mærk efter. jeg tror ikke man er tvivl, hvis det virkelig føles rigtigt. (Eller rigtigt forkert). Og hvis du er i tvivl, så husk på hvor ung du er. Du befinder dig netop i de år, hvor din seksualitet virkelig er i udvikling. Hvis du er usikker, så vent og se. Det haster ikke. Bare rolig.

Håber det kunne bruges til noget. Skriv endelig igen.

mvh Markus