Brevkassespørgsmål
Jeg stresser over om den eneste ene findes?
Hej
Jeg er 22 år, og har aldrig haft en fast kæreste. Har været meget rundt omkring da jeg var yngre, og har haft noget kørende med mange fyre, men aldrig haft titel på. Dengang da jeg var 16 synes jeg bare det var fedt at leve singlelivet, men ikke længere. Alle mine veninder pånær 2 har kæreste på hvilket gør man mangler tomrummet endnu mere. Når vi har været ude sammen og de skal hjem til deres kærester bagefter, og man selv kører hjem til en tom lejlighed ja så føles det lidt som en spand vand i ansigtet.
Jeg vil gerne have en kæreste, men mest af alt kan jeg mærke jeg begynder at være "stresset". - Tænk nu hvis jeg ikke finder manden i mit liv, og sidder som 35 årig alene uden mand og børn, men alle mine veninder leger familien Danmark.
Jeg ved godt, jeg har god tid endnu - jeg er trods alt kun 22 år - men ja, jeg føler bare alle de gode fyre er optaget eller bliver det inden jeg når dem og vupti, så sidder man tilbage med en kikset rest gruppe.
Det irriterer mig at jeg er begyndt på hver gang jeg er i byen har jeg det ikke længere sjovt. Engang ku jeg bare ta alting som det kom, nyde aftenen med pigerne, men nu er det som om jeg går på det rene jagt-togt! Hvis jeg vågner næste morgen, og ikke har mødt en sød fyr i byen vender jeg det om til, det også var en fiasko bytur og får igen en spand vand i hovedet og følelsen - JEG NÅR DET ALDRIG! Jeg er model så udseendet har jeg med mig, men ihh jeg er nok også meget kræsen.
Jeg går på et studie hvor der er 85% piger så der kan jeg ikke finde den eneste ene. I byen er man altid fuld og fyren ligeså så det er ofte kun noget det vare et par uger... Der er SÅ tit jeg ser en sød fyr i køen i supermarkedet, i en butik you name it, men man kan går jo ikk lige hen og siger: "Hey hva så? skal vi ta ud sammen?"
