Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Hej
Jeg er en pige på 15 år.
Lige før sommerferien 2020, mødte jeg en dreng, som elskede mig, og jeg elskede ham. Vi slår så op et par dage inden afslutningen af sommerferien, da vi var til en fest, hvor han så en pige, der lignede mig kysse en dreng, og han tror så, at det er mig. Vi holder en pause på et par uger, hvor han så indser, at det ikke var mig, og vi kommer så sammen igen. Det hele går fint, men jeg kunne ikkke mærke, at han gad mig, udover når vi var sammen. Jeg er en meget usikker person, og jeg har brug for bekræftelse hele tiden, men jeg kan heller ikke lide, når drenge er for søde og drukner mig i komplimenter. Jeg fik det rigtig dårligt, da jeg var bange fpr at miste ham, og vi slår så op. Jeg var sur og irriteret på ham, da jeg ikke kunne forstå, hvorfor han ikke gad mig. Jeg kysser så med et par drenge for at prøve at glemme ham (det kan jeg dog ikke). Jeg har så ogs sex med en af mine bedste venner, som også er en af hans venner, da vi har samme vennekreds. Efter ca. 4 måneder adskilt, kommer vi sammen igen, da han siger alt det, jeg vil høre. Det går rigtig godt, men jeg kan stadig ikke mærke ham, medmindre vi er sammen. De andre gange, vi har været sammen, har vi slrevet, at vi elsker hinanden og sagt det få gange. Jeg har virkelig lyst til at sige det til ham, men jeg er bange for, at han ikke siger det igen. Jeg får dagligt i vide af mine venner, at det er dumt, at jeg er sammen med ham, ig at jeg kan få så meget bedre. Ikke for at virke arrogant eller noget, men jeg er ikke en grim pige, og jeg har været sammen med drenge, der ser bedre ud end min nuværende fyr. Der er også mange drenge, som ville behandle mig meget bedre, end ham her gør,men bare at tænke på ikke at være sammen med ham gør ondt indeni. En gang i mellem kommer han med nogle kommentarer, som gør mig endnu mere forelsket i ham, men på andre tidspunkter har jeg bare lyst til at droppe ham, fordi han behandler mig som ja en ven. Jeg føler, at han burde være lykkelig over, at være sammen med mig, for jeg er uden tvivl lykkelig over at være sammen med ham.
Jeg ved ikke, om jeg bare skal droppe ham, selvom jeg ikke kan komme over ham, vi havde jo en 4 måneders pause, hvor jeg intet mistede for ham. Hvis jeg spørger ham, om han er sur på mig, soger han bare, at jeg overtænker - hvilket jeg ogs gør, men jeg er bare bange for at miste ham. Det skal lige siges, at vi aldrig har været kærester
Håber i kan hjælpe mig
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Kærester og forhold
Hej.
Ud af alt det du skrev, så hængte jeg mig mest fast i udtrykket "bare at tænke på ikke at være sammen ham gør ondt inden i".
For selvom du beskriver mange forskellige følelser, der er kommet og gået på forskellige tidspunkter i jeres forhold, så tror jeg den smerte du får, når du forestiller dig ikke at være sammen med ham er den allervigtigste. For som jeg ser det, tyder det på at i kommet ud af den første forelskelsesfase og nu holder meget af hinanden.
En anden grund til at jeg ser det på den måde er, a jeg ikke kan se at de problemer du nævner i to har, ikke kan løses ved at i får talt åbent om dem. Fx skriver du at du er en usikker person, der har brug for komplimenter hele tiden. Du skriver også at du på trods af at have behov for bekræftelse hele tiden, heller ikke bryder dig om at om blive druknet i komplimenter. Tror du han er klar over at det hænger sådan sammen? Hvis han ikke er, behøver det ikke betyde at han ikke er den rette for dig, eller ikke tager forholdet alvorligt. Vi mennesker er ikke tankelæsere. Det kan være svært at vide præcis hvordan man skal tilfredsstille en anden menneskes behov. Du skriver også at det at han nogle gange "bare" behandler dig som en ven, er noget, der giver dig lyst til at slå op med ham. Jeg tror jeg kan se hvad du mener; at være ven og være kæreste er to forskellige ting, så det at blive behandlet af nogen som en ven, kunne få én til at tro at personen ikke er interesseret i mere eller andet. Men igen; der er svært for os at regne ud hvor meget af det her han har gennemskuet. Måske prøver han bare at behandle dig sødt. Eller er bange for at gøre andet.
Så for at opsummere; Jeg tror grundlæggende i to har mulighed for et langt og dejligt forhold sammen. Og i forhold til alle de ting, du synes der er i vejen, eller som han gør forkert lige nu, så tror jeg det handler om at du får talt med ham om det. Jeg ved godt at det kan være en svær samtale at have. Man vil ikke virke som om man anklager ham. Men jeg tror ærligt talt, at hvis du bare siger det til ham på samme måde som du har skrevet herinde, så vil han ikke synes det er et problem. Sørg bare for at gøre det klart, når i snakker, at du tror på at alle de her småting kan løses. Sig til ham at du grundlæggende virkelig godt kan lide ham. Når man har det udgangspunkt, tror jeg man kan tale om hvad som helst.
Og hvis han tager noget af det du siger til sig, fx det med at der ikke skal være alt for mange komplimenter, så husk også at spørg om der er noget du gør, der generer ham.
Kun hvis han viser sig at være helt umulig at tale med om de her ting, kan du overveje at sige til ham, at i to så ikke kan ses længere.
Håber det opklarede noget. Skriv endelig til os igen.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"
- Anonym