Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2021-03-13T07:40:08: 2

Brevkassespørgsmål

Leger han bare med mig?

Indsendt af pige23 år


Hej brevkasse. Jeg har i lidt over 2 måneder ses med en fyr. Vi har mødtes alle dage lige siden, dog har vi lavet ting hver især i løbet af dagen, men altid sovet sammen. På et tidspunkt siger han så, at han synes vi skal begynde at ses mindre, fordi han er bange for at det går for hurtigt og han vil være sikker på at jeg er “den rigtige”. Vi har haft en del kontroverser, men ikke noget vildt og overdrevent synes jeg - det skal lige siges at han ikke har været i et forhold før (han er 23). Han har kun ses med piger og det længste var et halvt års tid. 

Vi får så et virkelig stort skænderi og det gør at han har brug for en pause, eller lidt tid til at tænke over hvad det er han vil. Samtidig med det siger han at han også synes vi skal begynde at skrive mindre sammen, men han bliver stadig ved med at skrive lidt ligegyldige ting. I tirsdags bliver vi enige om at vi skal se tiden an og se om vi savner hinanden nok. Både tirsdag og onsdag skriver vi rigtig meget sammen og han skriver endda til mig tirsdag at hvis jeg har lyst kan vi jo altid snakke i telefon inden vi gik i seng, samtidig med han skriver, at han ikke ved hvor lang tid han kan holde det her ud, fordi han savner mig. Torsdag er han lidt kold. Fredag skriver jeg så og spørger hvordan han har det og han skriver han har det fint og han spørger så hvordan jeg har det. Jeg skriver så, at jeg er ked af det og usikker på hvad han vil. Han skriver så at han er ked at jeg ikke ved hvad han vil, men samtidig at han savner mig meget, så han håber at det kan fjerne lidt af min tvivl. 

Det skal lige siges han er meget firkantet, men hvis han virkelig savner mig så meget og gerne vil et forhold med mig, tænker jeg bare at han gerne ville ses med mig og skrive med mig? Det kan godt være han skal tænke over tingene og at han vil mærke om savnet er stort nok, men stadig føler jeg bare ikke et forhold bunder i hvor meget man savner hinanden, men hvor glade man gør hinanden. Han gør mig ikke glad lige nu, for føler bare han holder mig hen på en eller anden måde.

Hvad synes I jeg skal gøre? Har tænkt over at droppe ham, men tænk nu hvis han er “the one” og det kan blive så godt, men samtidig kan jeg heller ikke holde denne pine ud længere. Jeg ved bare med mig selv at hvis det var omvendt ville jeg vise ham at jeg var vild med ham, så han ikke var i tvivl. Håber mit brev giver mening.

Hilsen vædderen

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2021-03-14T01:57:35 1
Markus

 Hej.


Nu længere jeg kom i dit brev, da jeg sad og læste det, nu mere fik jeg billedet af to meget forskellige mennesker. Det her er hvad jeg tænker. Og jeg beklager hvis det er helt ved siden af. Det kan sagtens være jeg har misforstået noget;


Du virker som et meget åbent menneske. Du er i kontakt med dine følelser og du "rækker ud" efter denne her fyr og prøver at invitere ham følelsesmæssigt ind i dit liv. 


Denne her fyr, du beskriver, tror jeg til gengæld er et mere "lukket menneske". Der kan være mange grunde til at mennesker ikke er udadvendte, ikke i kontakt med deres følelser og varsomme når det kommer til forhold. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvorfor han er som han er.


Og jeg skal også lige huske at nævne at det ikke er fordi han er "forkert" på nogen måde. At være lukket på den måde kan være et tegn på at man er et lidt koldt menneske. Det kan være et tegn på at man ikke har det så godt. Men det kan også bare være et personlighedstræk. jeg synes vi skal lade tvivlen komme denne her fyr til gode og sige at det er et personlighedstræk. 


Så det behøver ikke handler om at den ene har ret og den anden tager fejl. Eller at den ene er mærkelig og den anden normal. Men problemer kan sagtens opstå i et forhold, bare fordi to mennesker er forskellige - har forskellige personligheder. 


Hvad gør man så ved det? Jeg tror løsningen er at være så åben og så ærlig som mulig. Jeg synes et gennemgående tema i dit brev er at der er usikkerhed indbyrdes hos jer to om hvad den anden mener og føler. I kunne prøve at have den regel at man altid er ærlig om hvorfor man gør som gør. Når han fx beder om lidt afstand, så spørg ham hvorfor. Og "det har jeg lige lyst til" er ikke en god nok forklaring


Og du har helt ret i at det er meget svært at finde ud af hvad han gerne vil. Hans handlinger peger i hvert fald i mange forskellige retninger. Og netop derfor tror jeg i har brug for mere åbenhed og ærlighed. Det er selvfølgelig svært, hvis han ikke engang ved hvad han selv føler. Det kan godt være du er nødt til at "føre an" og starte med at være den der er åben - mere end du allerede er.


Prøv bare at fortæl ham lige ud hvordan du har det. Fortæl ham det, du skriver i dit brev her. Hvis du tør at være åben og ufiltreret, kan det være han får mod til også at være det. Og hvis i begge to er det, er det lettere at forholde sig konstruktivt til jeres forskellige personligheder. 


Håber det gav mening. Hvis jeg var helt ved siden af beklager jeg. Men så skriver du bare til os igen!


mvh Markus

2021-03-17T09:37:10 1
Marissa

Hej med dig,

Det du skriver giver absolut mening. Det lyder som en svær situation, du er havnet i, og jeg synes kun, det er super fedt, at du skriver herind og deler dine tanker. For det er absolut ikke altid nemt at hitte rede i sådan nogle parforholdsproblematikker. 

Det lyder virkelig til, at du har gjort dig nogle rigtig gode overvejelser, og at du lytter til det inden i dig som siger, at det her ikke føles rart. Netop det at du siger, at du ikke føler han gør dig glad for tiden, fordi han opfører sig på den måde, han gør, det er nemlig det, der skal tages alvorligt. For uanset hvilke grunde han har til at gøre, som han gør, så er det et problem, hvis det gør dig ulykkelig. Og derfor tror jeg, at du måske skal prøve at se bort fra, om han er "the one" eller ej. For ved at se det på den absolutte og sort/hvid måde, så kan man komme til at gå over sine grænser i håbet om at beholde den person, man tænker kan være "the one". Om han er personen, som du vil tilbringe dit liv med, det kan kun tiden vise, for det kommer an på, hvordan netop sådanne konflikter her håndteres, og hvorvidt du bliver ved med at være lykkelig med ham. 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver forvirret over de miksede signaler, du synes, han sender dig ved, at han tager afstand fra dig men så siger, at han savner dig rigtig meget. Mange vil nok have det på samme måde som dig, at hvis man savner nogen, så har man vel også lyst til at tilbringe tid sammen med dem. Desværre er det ikke sikkert, at han ser på tingene på samme måde som du gør, og det er måske derfor, han håndterer det på en helt anden måde, end du ville have gjort. Hvis du ikke er okay med den måde, han vælger at håndtere det på, så er det absolut en god ting at få sagt til ham. Derfor synes jeg, det er virkelig godt, at du allerede har fået kommunikeret til ham, at det, der foregår gør dig ked af det og usikker. Hvis du fortsætter med at have det sådan, så er det absolut kun godt at blive ved med at få sagt det til ham, så du ikke går og holder det inde. Hvis du tænker, at det kunne være rart med noget mere klarhed fra ham, så kan du også prøve at stille ham nogle direkte spørgsmål f.eks. om hvorfor han vælger at lægge afstand imellem jer, når han så også siger, at han savner dig. Uanset hvad, så tror jeg noget, at det bedste du kan gøre, det er i hvertfald at fortsætte med at fortælle ham, hvordan hans handlinger får dig til at føle og ikke tøve med at stille spørgsmål, hvis der er noget du har brug for at få svar på fra ham. 

Hvis det fortsætter med at gøre dig ulykkelig, så kan det godt være, at det bare ikke er meningen, at det skal være jer to. For alle forhold kan have deres svære perioder, men et forhold er ikke værd at blive i, hvis det virker til, at man ikke kan arbejde sig forbi de problemer, der skaber ulykkelighed. I sidste ende, så er det kun dig selv, der kan afgøre om, der er noget at arbejde på, og hvor meget usikkerhed og tristhed, du kan holde til. 

Jeg håber mit svar kan være til en smule hjælp, og at du finder ud af situationen. Du skal endelig ikke tøve med at skrive ind igen, hvis du får lyst :)

Med venlig hilsen,
Marissa


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

Min kæreste vil slå op

Hej Brevkasse,Min kæreste bor på Sjælland, mens jeg bor i Jylland.  Det gør det svært nok ...

"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."

- Anonym