Leger han bare med mig?

 Hej.

Nu længere jeg kom i dit brev, da jeg sad og læste det, nu mere fik jeg billedet af to meget forskellige mennesker. Det her er hvad jeg tænker. Og jeg beklager hvis det er helt ved siden af. Det kan sagtens være jeg har misforstået noget;

Du virker som et meget åbent menneske. Du er i kontakt med dine følelser og du "rækker ud" efter denne her fyr og prøver at invitere ham følelsesmæssigt ind i dit liv. 

Denne her fyr, du beskriver, tror jeg til gengæld er et mere "lukket menneske". Der kan være mange grunde til at mennesker ikke er udadvendte, ikke i kontakt med deres følelser og varsomme når det kommer til forhold. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvorfor han er som han er.

Og jeg skal også lige huske at nævne at det ikke er fordi han er "forkert" på nogen måde. At være lukket på den måde kan være et tegn på at man er et lidt koldt menneske. Det kan være et tegn på at man ikke har det så godt. Men det kan også bare være et personlighedstræk. jeg synes vi skal lade tvivlen komme denne her fyr til gode og sige at det er et personlighedstræk. 

Så det behøver ikke handler om at den ene har ret og den anden tager fejl. Eller at den ene er mærkelig og den anden normal. Men problemer kan sagtens opstå i et forhold, bare fordi to mennesker er forskellige - har forskellige personligheder. 

Hvad gør man så ved det? Jeg tror løsningen er at være så åben og så ærlig som mulig. Jeg synes et gennemgående tema i dit brev er at der er usikkerhed indbyrdes hos jer to om hvad den anden mener og føler. I kunne prøve at have den regel at man altid er ærlig om hvorfor man gør som gør. Når han fx beder om lidt afstand, så spørg ham hvorfor. Og "det har jeg lige lyst til" er ikke en god nok forklaring

Og du har helt ret i at det er meget svært at finde ud af hvad han gerne vil. Hans handlinger peger i hvert fald i mange forskellige retninger. Og netop derfor tror jeg i har brug for mere åbenhed og ærlighed. Det er selvfølgelig svært, hvis han ikke engang ved hvad han selv føler. Det kan godt være du er nødt til at "føre an" og starte med at være den der er åben - mere end du allerede er.

Prøv bare at fortæl ham lige ud hvordan du har det. Fortæl ham det, du skriver i dit brev her. Hvis du tør at være åben og ufiltreret, kan det være han får mod til også at være det. Og hvis i begge to er det, er det lettere at forholde sig konstruktivt til jeres forskellige personligheder. 

Håber det gav mening. Hvis jeg var helt ved siden af beklager jeg. Men så skriver du bare til os igen!

mvh Markus

Hej med dig,

Det du skriver giver absolut mening. Det lyder som en svær situation, du er havnet i, og jeg synes kun, det er super fedt, at du skriver herind og deler dine tanker. For det er absolut ikke altid nemt at hitte rede i sådan nogle parforholdsproblematikker. 

Det lyder virkelig til, at du har gjort dig nogle rigtig gode overvejelser, og at du lytter til det inden i dig som siger, at det her ikke føles rart. Netop det at du siger, at du ikke føler han gør dig glad for tiden, fordi han opfører sig på den måde, han gør, det er nemlig det, der skal tages alvorligt. For uanset hvilke grunde han har til at gøre, som han gør, så er det et problem, hvis det gør dig ulykkelig. Og derfor tror jeg, at du måske skal prøve at se bort fra, om han er "the one" eller ej. For ved at se det på den absolutte og sort/hvid måde, så kan man komme til at gå over sine grænser i håbet om at beholde den person, man tænker kan være "the one". Om han er personen, som du vil tilbringe dit liv med, det kan kun tiden vise, for det kommer an på, hvordan netop sådanne konflikter her håndteres, og hvorvidt du bliver ved med at være lykkelig med ham. 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver forvirret over de miksede signaler, du synes, han sender dig ved, at han tager afstand fra dig men så siger, at han savner dig rigtig meget. Mange vil nok have det på samme måde som dig, at hvis man savner nogen, så har man vel også lyst til at tilbringe tid sammen med dem. Desværre er det ikke sikkert, at han ser på tingene på samme måde som du gør, og det er måske derfor, han håndterer det på en helt anden måde, end du ville have gjort. Hvis du ikke er okay med den måde, han vælger at håndtere det på, så er det absolut en god ting at få sagt til ham. Derfor synes jeg, det er virkelig godt, at du allerede har fået kommunikeret til ham, at det, der foregår gør dig ked af det og usikker. Hvis du fortsætter med at have det sådan, så er det absolut kun godt at blive ved med at få sagt det til ham, så du ikke går og holder det inde. Hvis du tænker, at det kunne være rart med noget mere klarhed fra ham, så kan du også prøve at stille ham nogle direkte spørgsmål f.eks. om hvorfor han vælger at lægge afstand imellem jer, når han så også siger, at han savner dig. Uanset hvad, så tror jeg noget, at det bedste du kan gøre, det er i hvertfald at fortsætte med at fortælle ham, hvordan hans handlinger får dig til at føle og ikke tøve med at stille spørgsmål, hvis der er noget du har brug for at få svar på fra ham. 

Hvis det fortsætter med at gøre dig ulykkelig, så kan det godt være, at det bare ikke er meningen, at det skal være jer to. For alle forhold kan have deres svære perioder, men et forhold er ikke værd at blive i, hvis det virker til, at man ikke kan arbejde sig forbi de problemer, der skaber ulykkelighed. I sidste ende, så er det kun dig selv, der kan afgøre om, der er noget at arbejde på, og hvor meget usikkerhed og tristhed, du kan holde til. 

Jeg håber mit svar kan være til en smule hjælp, og at du finder ud af situationen. Du skal endelig ikke tøve med at skrive ind igen, hvis du får lyst :)

Med venlig hilsen,
Marissa