Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 19 år
Kære brevkasse.
Sidste weekend dummede jeg mig virkelig, og kyssede med en anden end min kæreste. Jeg stoppede med det samme, og sagde at jeg skulle hjem til min kæreste og fortælle det til ham.
Morgenen efter fortalte jeg min kæreste om kysset, og en dag senere snakkede vi om tingene. Skal lige siges at vi har været kærester i 4 år, og jeg er 19 år gammel. Han var i tvivl om han overhoved kunne stole på mig igen, og var bange for at alting ville føles forkert fremover. Han sagde også at han havde brug for at tænke sig om, og det er nu fire dage senere.
Ventetiden er uendelig lang, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for jeg håber sådan at vi finder sammen igen.
Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at det hele nok skal gå, og at vi finder sammen igen, men på den anden side, frygter jeg at han ikke vil give mig en chance.
Nogle tips til hvordan jeg skal håndtere tingene? Jeg ved godt at det er mig der har fucket op, men som jeg også sagde til ham, betød kysset ingenting, og jeg har næsten ikke tænkt over det, siden det skete. Jeg ved kun, at det er min kæreste jeg gerne vil være sammen med, og at jeg ikke vil miste ham!
Anonym
Indsendt af
pige på
19 år
Kærester og forhold
Kære du.
Jeg tror hvis jeg sad i din situation, ville jeg give min kæreste så meget plads han har brug for at bearbejde tingene. Jeg ved godt at det kan være svært når det er selvforskyldt, men hvis du presser på eller bliver ved med at vise hvor ked af det du er, så kan det måske være svært for ham at få tid til selv at tænke over hvordan han egentlig har det med situationen og hvordan han egentlig har det.
Selvom det er rigtig svært, så synes jeg også at du skal prøve at lade vær med at overtænke situationen, om at du kyssede med en anden end din kæreste. Jeg føler ofte at vi udsætter os selv for de værste scenarier i vores hoveder og du er derfor nød til at se hvilken beslutning din kæreste vælger. Hvis han forsætter det med dig, så kan du selvfølgelig ikke andet end at vise ham at det var en fejl og at du aldrig vil gøre det igen. Men hvis han vælger at gå fra dig så må du også forstå hvorfor han har taget den beslutning. Men giv ham noget plads og prøv så vidt som muligt ikke at overfylde ham med følelser om hvor vidt det var forkert osv, for du skal heller ikke være for hård mod dig selv over at du gjorde som du gjorde eller bødes for det for du er jo selv klar over det ikke betød noget for dig.
Håber du kunne prøve svaret til noget og hvis ikke er du velkommen til at skrive herinde igen.Hej.
Hold da op. Jeg er virkelig ked af at høre, at et forhold du har været i i fire år lige pludselig er i fare.
Du bruger ordet "utroskab", men hvis jeg forstår dig rigtigt er der tale om et kys, der varede i få sekunder, som du fortød med det samme. Jeg synes måske, du er lidt hård over for dig selv, når du bruger ordet utroskab til at beskrive hændelsen. Men lad det være hvad det er.
Din kæreste synes tydeligvis, at det er noget, der betyder han er nødt til at overveje om han har lyst til fortsat at være sammen med dig. Og jeg kan godt forstå, at det ikke er sjovt bare at skulle vente på hvad han beslutter sig for.
Jeg tror dog ikke jeres forhold for alvor er i fare. Det kan måske lyde som noget mærkeligt noget at sige, når din kæreste reagerede på hændelsen som han gjorde. Og jeg skal selvfølgelig skynde mig at sige, at jeg ikke kender alle detaljerne ved jeres forhold, så selvfølgelig kunne jeg tage fejl.
Men grunden til at jeg tænker, at forholdet ikke for alvor er i fare er, at i har været sammen i fire år (ret lang tid), og der er tale om et enkelt kys med en anden (en meget mild form for utroskab). Hvis din kæreste er en rimelig person, og det går jeg da stærkt ud fra at han er, så tror jeg også godt han selv ville kunne se, at det ville være fjollet, hvis det skulle være denne her ene hændelse, der afgjorde forholdets skæbne.
Hvorfor reagerer han så som jeg gør? Nu gætter jeg bare; når man har været sammen i så lang tid som i har, kan jeg forestille mig, at der er mange små irriterende ting, der har hobet sig op. Små ting den anden har for vane at gøre eller sige, som, fordi man har været sammen så længe, som man har, er begyndt at fylde meget. Men det er måske heller ikke noget man rigtig føler man kan tale om, for så virker man smålig.
Det man til gengæld kan gøre, er at bruge hændelser, som den du beskriver, til at komme af med al den lyst til at protestere og spille fornærmet, som har hobet sig op. Som sagt - jeg kender ikke jeres forhold. Men med mindre i altid har opført jer fuldkommen eksemplarisk over for hinanden, er der højest sandsynligt noget i er utilfredse med ved hinanden. Også selvom i elsker hinanden.
Jeg håber noget af det her giver mening. Det jeg siger er at jeg ikke tror din kæreste for alvor overvejer at gå fra dig. Det kan godt være han selv tror det er det han gør. Når man har været i et forhold i fire år tager man det måske lidt for givet. Bare giv ham en chance for at tænke det ordentligt igennem. En af dagene her finder han ud af, at han savner dig. Og når i begge to har fået denne her hændelse lidt på afstand, tror jeg det hele er tilbage ved det gamle. Så hvad skal du gøre? Ikke noget tror jeg. Bare sørg for ikke at komme til at tage ham seriøst, hvis han siger han vil gå fra dig (for det tror jeg ikke han vil) og komme til at svare: "Ok, men jeg vil alligevel også gerne gå fra dig!" i vrede. Hvis du bare undgår selv at forværre situationen, og sige undskyld igen næste gang du ser ham, tror jeg at i finder sammen igen.
Det var alt. Undskyld det lange svar. Håber noget af det gav mening. Ellers skriver du bare til os igen.
mvh Markus
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."
- Anonym