Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 16 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
16 år
Hej,
Det korte svar - nej, det må du ikke, hvis I laver noget seksuelt. Den seksuelle lavalder er 15 år og derfor er det ulovligt, hvis du er over 15 år og laver noget seksuelt sammen med en, der er under 15 år. Og det er dig, der er over 15 år som har ansvaret for at sige nej, endda selv hvis den, der er under 15 år selv lægger op til at ville lave noget seksuelt.
Desuden er der mange argumenter for, at det ikke er en særlig god ide, at du er 16 år og er kærester med en på 13 år, fordi den person er et helt andet sted i sin mentale udvikling, end du er. Den person på 13 år er på mange områder stadig mere barn, end de er voksen, og de er derfor slet ikke ligeså moden, selvom de måske virker til at være det eller selvom de selv insisterer på at være det. Derimod er du som 16-årig noget tættere på at være voksen. Derfor er det også dit ansvar at være den kloge, ansvarlige og modne person, som kan se, at det ikke er nogen god ide at være kærester med en, der kun er 13 år gammel.
Selvom det nok ikke er det svar, du gerne vil høre, så håber jeg alligevel, at du vil tage det til dig og se meningen i det. Der er eksperter, der har sat lavalderen til 15 år, og det er, fordi de ved, at man på mange måder stadig er meget som et barn, når man er under 15 år. Og når man stadig på mange måder er et barn, så bør man helst ikke være kærester med en, og dermed lavet noget seksuelt med en, som er tættere på at være voksen, som f.eks. en der er 16 år.
Jeg håber mit råd kan bruges til noget, og at du vil tage imod det.
Med venlig hilsen,
Marissa
Hej du.
I Danmark er det sådan, at der ikke er nogen regler ift. hvem man må være i et forhold med. :-) Der hvor det begynder at blive en lidt mere kompliceret snak, er når det kommer til sex og samleje. For det er faktisk, juridisk, ulovligt at have sex med en person, som er under 15 år, - altså den seksuelle lavalder, hvis man selv er ældre. Det er dog en anden sag, hvis man er jævnaldrende og begge har givet samtykke. Loven er lavet for at beskytte børn imod at blive udnyttet seksuelt af personer, som er meget ældre :-)
Jeg har dog ikke nogen juridisk baggrund og kan derfor ikke rådgive dig så meget mere i forhold til det, men vil lige lægge et link ind til sexlinien, hvor du også kan skrive ind og få svar på yderligere spørgsmål omkring sex og samfund:
http://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder
Jeg vil lige slutte med at sige, at det selvfølgelig altid er vigtigt, at man respekterer hinandens grænser og at der altid skal være samtykke fra jer begge - uanset om man er i et forhold eller ej. :-)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"
- Anonym