Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej
Jeg er 13 år og jeg har været kærester med en dreng i 3 måneder men han slog op her for et nogen dage siden og wow det var svært men jeg har det Beder nu bare rolig :|
Jeg hved ikke hvad jeg skal gøre jeg synes at det er mega svært af være i skolen fordi vi går i samme klasse og de ander joker lidt med det og han joker også lide med at han har fundet ander fx. Han råbte ud over klassen i dag om der var nogen der ville være han kæreste og det kunne jeg ikke holde til at høre så jeg gik. Jeg har et pa gange gemt mig på wc men kan i ikke hjælpe mig plizz ????
Mvh: den ulykkelige pige
Ps jeg var okay glad for ham
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Kære du.
Jeg er ked af at høre, at du og din kæreste ikke er sammen
længere. Det er aldrig sjovt at gå igennem et brud, men jeg er glad for at
høre, at du har det bedre nu – tiden læger alle sår, så det skal nok blive godt
igen.
Det lyder heller ikke rart, at de andre joker med, at I har
slået op. Det er ikke særligt betænksomt af dem. Selvom det er svært, så synes
jeg, at du skal holde fat i, at de nemlig ”joker” med det. Det gøres sjældent i
en ond mening, men det gør det selvfølgelig ikke okay. Jeg tænker, at hvis de
gør det igen, og det stadig gør dig ked af det, så kan du fortælle dem, at du
ikke synes, at det er sjovt, og at det gør dig ked af det. Så kan man håbe, at
de ændrer deres adfærd. Når folk driller og mobber andre, er det ofte et udtryk
for en usikkerhed i dem selv – så prøv at dvæle ved den tanke, og at det er dem
selv og ikke dig, der er noget galt med.
Din ekskæreste lyder heller ikke til at være særligt sød på
den måde, han opfører sig nu, så det var nok i virkeligheden for det bedste, at
I ikke er sammen længere. Det lyder som en fin idé at trække sig fra
situationen, nu hvor det stadig er nyt, men som tiden går, ændrer han sig forhåbentligt,
og du kommer videre fra det. Måske har du en ny kæreste på det tidspunkt – hvem
ved? J
Jeg håber, du kunne bruge svaret til noget. Du er altid
velkommen til at skrive herind igen, hvis du har lyst til det.
De kærligste hilsener
Signe
Hej med dig,
Det lyder til, at dit kærestebrud er et hårdt et, og det er meget forståeligt, især når din ekskæreste vælger at opføre sig på den måde.
Hver gang han gør den slags, så selvom det måske gør ondt først, så prøv at huske på, at det kun viser, hvor godt det er, at du slap af med ham. Det at han opfører sig på den måde viser, hvor umoden og hensynsløs han er, og det er kun godt, at du ikke længere skal være omkring den slags person. Der kan du se, at du fortjener bedre. En der kan behandle dig bedre og opfører sig bedre i tilfælde af et break-up.
Heldigvis siger man jo, at tiden heler alle sår, og det er noget, der næsten altid viser sig at være sandt. Jo længere tid der går, jo mindre svært bliver det at være i nærheden af ham, og jo nemmere bliver det at komme sig over ham.
Det du kan gøre i mellemtiden er at finde den bedste måde at håndtere de triste følelser, der er i klemme. Det kan du f.eks. gøre ved at finde nogle andre ting i din hverdag, som du kan distrahere dig selv med indtil følelserne er mindre stærke. Høre noget rigtig fedt musik, begynd på en ny spændende tv-serie, finde nogle nye interessante fritidsaktiviteter som du enten selv eller sammen med andre kan bruge tiden på. Og indtil det ikke længere er så hårdt, så mind dig selv om, at det nok skal blive bedre, og at du absolut ikke kommer til at have det på den her måde for evigt. Og mind dig selv om, at det selvfølgelig er helt okay at være ked af det over kærestebruddet, men at det nok også er bedre i længden, at I to ikke blev sammen, da han tydeligvis er meget umodent.
Når man er i skolen, så er det bedste man kan gøre, hvis man bliver drillet eller føler sig sat under et spotlys, det er at lave det bedste pokerfjæs, man overhovedet kan. Så hver gang der opstår noget i forhold til ham, som påvirker dig, så forestil dig, at han bare er en fjollede lille dreng, som ikke er din tid værd. Forestil dig selv hvordan det ville se ud, hvis du så sådan en situation udefra. Hvis du så en pige, der havde en ekskæreste i sin klasse, som opførte sig på den måde, så vil det sejeste være at hun bare reagerede så kold som mulig på situationen og rullede øjne af ham, som om han er den mest latterlige ting i verden. Og så ellers bare ignorere ham.
Hvis man er i en situation, hvor man skal håndtere umodne mennesker, som driller en eller gør en ked af det, så er det bedste modangreb nemlig at fratage dem den ked af det eller vrede reaktion de netop gerne vil have. For hvis de aldrig får noget underholdende ud af det de gør, så vil de til sidst give op. Og ved f.eks. at rulle øjne af dem eller minde sig selv om, hvor åndssvagt de opfører sig, så kan man måske endda bringe DEM i forlegenhed over deres egen opførsel.
Jeg håber at mit svar kan være til en smule hjælp for dig, og du finder frem til den måde, der er rarest for dig at håndtere din situation på. Skriv gerne ind igen, hvis du får brug yderligere råd :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4411 spørgsmål og givet 7011 svar de sidste 15 år
100% anonymt · 100% gratis
"Ps. I gør et fantastisk arbejde! Tak for det"
- Anonym