Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4235 spørgsmål og givet 6827 svar de sidste 14 år
2022-08-11T19:44:10: 1

Brevkassespørgsmål

Snapchat…

Indsendt af pige18 år


Hej ungzone!

Det er sådan at min kæreste snapper med andre piger. Det gør mig nogle gange ked af det når han snapper med andre piger. Det gør mig nok ked af det fordi jeg ved hvor flotte andre piger er og jeg ved jo ikke hvad de snapper om og hvor meget de snapper.  Det er også tit i perioder, så snapper han rigtig meget med en pige i en periode og så en anden pige i en anden periode. Jeg har spurgt ham om hvorfor han snapper med andre piger og han siger fordi det er hyggeligt ellers siger han “det ved jeg ikke”. Jeg har også oplevet at han snappede med en pige  mere end mig imens han vidste hvor ked af det jeg var over den pige han snappede med. 

Jeg spurgte ham om hvordan han ville have det hvis jeg snappede med drenge på samme måde han snapper med piger. Så siger han at det ved han ikke. 

Jeg snapper ikke med andre drenge for det har jeg ikke behov for og det forstår jeg egenligt ikke han har behov for når jeg heller ikke har. 

Men mit spørgsmål er egenligt hvad jeg kan gøre, for jeg har Ik lyst til at sige direkte til ham “det ikke så rart for mig du snapper med andre piger, så vil du gerne stoppe det”. Der må jo være en grund til at han snapper med dem siden han bliver ved med at snappe med dem efter de ting jeg har sagt og spurgt ham om. Og jeg har jo heller Ik lyst til at sige han ikke skal snappe med andre piger når det er det han har lyst til selvom det gør mig lidt ked af det. Jeg vil Ik stop ham i at gøre hvad han har lyst til.


pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2022-08-21T12:45:55 1
Marissa

Hej med dig,

Som det første vil jeg bare fortælle dig at det er ufattelig sejt af dig, at du har fået stillet ham de spørgsmål som du har. Du har ikke bare gået med de spørgsmål for dig selv og været frustreret/ked af det i hemmelighed, men rent faktisk bragt det op overfor for ham, så han også ved lidt om hvordan du har det med det. Det er absolut noget du godt kan være super stolt over. 

Kort og godt, så lyder det til, at du er endt med at sidde lidt klemt mellem følelsen af ikke at ville "bestemme" over ham, på den ene side, og så dit eget ubehag, på den anden side.

Sådan som jeg ser det, så virker det altså til at situationen indtil videre har tvunget dig til at prioritere hans ønske om snappe med andre piger over dit eget behov for ikke at skulle gå og føle dig utilpas i jeres forhold. Og det lyder  nu til at dit ubehag over hans snappen med andre piger ikke er blevet mindre med tiden og at det faktisk stadig fylder meget i din hverdag.

Derfor synes jeg absolut godt at du kan bringe samtalen op igen og føre den videre med ham ved at sige direkte, at det altså gør dig utilpas og ked af det. Og du kan eventuelt også sige til ham, at siden han siger "det ved jeg ikke", når du spørger ham, hvorfor han gør det, så burde det jo sagtens være noget, han kan stoppe med. For hvis han ikke kan give dig en god grund til, at han gør det, så virker det jo ikke til, at det bør være noget, der er så vigtigt for at ham, at det er det værd at gøre dig, hans egentlige kæreste, ked af det. 

For som jeg ser det, så bør han vide at det gør dig ubehagelig tilpas og ked af det, at han snapper med andre piger. Derved kan det blive gjort klart for ham, at han rent faktisk går og gør noget negativt ved dig. På den måde handler det ikke om hvorvidt du "bestemmer over ham", men at du blot får sagt til ham, at det gør ondt på dig. For det er ikke fair at du skal fortsætte med at gå og skjule at du bliver såret og ked af det over det han har gang i. 

Det jeg altså vil råde dig til er at begynde at prioritere dit eget behov og dine egne følelser højere. I et parforhold er det jo netop sådan, at man begge skal forsøge at tage hensyn til hinandens behov og følelser for at undgå at såre hinanden. Det går altså ikke kun den ene vej, hvor han kan gøre, hvad end der passer ham, uanset hvordan det påvirker dig. I skal begge være glade i forholdet, ikke kun ham, og det er noget, han gerne skal være villig til, at I kan arbejde sammen om at gøre muligt. Så husk endelig, at det er okay at sige til, hvis der foregår noget, der gør dig ulykkelig i dit forhold. 

Jeg håber, mit svar giver mening, og at det kan være til en smule hjælp for dig i situationen med din kæreste. 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Bedste venninde snaver min ex flirt

Hej, jeg er 14 og bor i Danmark. Jeg har haft en ex flirt i ret lang tid og vi var meget tæt på at...

Måske forelsket

Mit dilemma er at jeg har et Crush på en fra min årgang, og jeg ved han også har et på mig. Mit ...

Skal jeg blive med min kæreste?

Hej,Jeg er en 20 årig ung kvinde. Jeg har kendt min kæreste siden jeg blev født, og han har være...

Mister min kæreste interesse for mig?

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over it år. Vi bor cirka 4 timer fra hinanden, men sk...

Hvad skal jeg gøre??

Hej ungzone.Mig og min kæreste har nu været sammen i snart 10 måneder. Han har altid værert lidt...

Diskutere

HejMig og min kæreste diskutere tit over Snapchat. Her den seneste uge har vi diskuteret rigtig meg...

Forventer kvinder, at manden betaler regningen på sin date?

Forventer kvinder, at manden betaler regningen på sin date?Jeg er i tvivl om det stadig er kutyme a...

Snapper med andre piger

Hej ungzoneMin kæreste snapper med andre piger og det føler jeg også han skal have lov til selvom...

Jeg keder mig..

HejJeg står i et lille dillemma: Jeg har fået min første kæreste. Han er meget sød og sådan. M...

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"

- Anonym