Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4269 spørgsmål og givet 6868 svar de sidste 14 år
2023-01-19T14:00:30: 1

Brevkassespørgsmål

Kæreste gennem et år, men har mødt en anden

Indsendt af pige18 år


Hej, jeg er en pige på 18 år. Jeg har haft en rigtig dejlig kæreste gennem det sidste års tid. Jeg elsker ham og er rimelig sikker på jeg stadig er meget forelsket i ham. Vi har været slået op 1 gang for 7 måneder siden, hvor jeg slog op med ham, fordi jeg ikke følte jeg var forelsket længere, men kun i en uge og så fandt vi sammen igen og har været sammen igen siden. Vi hygger os rigtig meget når vi er sammen. Dog føler jeg nogle gange vi ikke har meget tilfælles, vi sidder altid bare og ser film og snakker og griner ikke rigtig så meget sammen. Ikke så meget som jeg havde forestillet mig jeg ville have inden jeg fik en kæreste. Jeg er et kæmpe trygheds menneske, og har engang imellem været bange for at jeg kun er sammen med ham for trygheden og ikke fordi jeg er smaskforelsket.

Der er så sket det at jeg var i byen for 5 dage siden, uden min kæreste, bare med nogle veninder. Det skal lige siges at jeg går i byen meget sjældent, og drikker heller ikke voldsomt meget alkohol når det er. Men i byen mødte jeg en dreng, som jeg sad og snakkede med inde på en bar i 3 timer. Vi snakkede åbent omkring at jeg har en kæreste, så jeg skjulte ikke noget for ham, og han lagde heller ikke særlig meget an på mig. Vi flirtede en meget lille smule, men helt uskyldigt. Mine veninder synes heller ikke jeg gjorde noget forkert i at sidde med ham. Dog klingede vi fra det første sekund vi snakkede sammen, vi grineded voldsomt meget og vi lærte hinanden og kende rimelig meget. Vi fik så hinanden på snap efterfølgende.

Morgenen efter var jeg sikker på at det bare var hyggeligt fordi vi begge var fulde, men vi skrev så sammen hele søndag, og mandag, og så mandag aften facetimede vi i 3,5 time om aftenen. Det var her jeg kom for alvor i tvivl om mit forhold med min kæreste. Vi facetimede så igen 3 timer tirsdag og 2,5 time onsdag. I dag er det torsdag. Han er virkelig dejlig og sød, og vi griner konstant. Jeg føler jeg har kendt ham i flere måneder. Men det gør jeg ikke, og det ved jeg godt. Jeg må indrømme han er meget interesant og jeg har rigtig meget lyst til at udforske tingene med ham, for han har alt det som jeg elsker ved min kæreste, samt alt det jeg har manglet hos ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for det er nyt og spændene fordi jeg kender min kæreste så godt at det ikke rigtig er det længere. Jeg er også bange for at ham fra byen bare er interesant i et par uger og så dør det ud. Jeg ved ikke om jeg skal sige det til min kæreste nu, eller om et par uger for at se om det dør ud med ham fra byen eller om det fortsætter og jeg begynder at blive glad for ham. Jeg tør nemlig ikke at sige noget nu, uvidende om alting, fordi jeg går i klasse med min kæreste. Og vi er i samme vennegruppe, så det sætter meget på spil føler jeg.

Jeg har virkelig brug for et råd til hvad jeg skal gøre i den her situation. Skal jeg udforske det med ham fra byen, og slå op med min kæreste nu? Skal jeg fortælle dette til min kæreste og se hvordan han tager det at jeg også har fået interrese for en anden? Skal jeg vente og se hvordan det udvikler sig med ham fra byen, og derefter fortælle det til min kæreste?

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2023-01-29T05:53:49 1
Marissa

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvordan du skal håndtere situationen, du står i. 

Det første jeg vil sige er, at du virker til selv at have fat i en meget god pointe, som mange nemt kan glemme: den tidlige spænding og smaskforelskelse er der oftest i starten på en helt unik måde, men når det med tiden svinder hen og bliver en mere stille og rolig forelskelse, (hvilket er HELT naturligt), så kan det opleves som kedsomhed eller som om, at man egentlig ikke rigtig er forelsket længere. Men kærlighed og forelskelse beholder ikke samme form hele livet igennem, og den spænding man kan opleve med en ny, vil på samme måde falme med tiden. Så det vigtigste man kan gøre er at spørge sig selv, hvad der gør en glad. 

Det er meget forståeligt, at du gerne vil udforske den her tiltrækning til den nye fyr, især fordi du ser nogle ting mellem jer, som du har manglet hos din egen kæreste. Det er også nogle meget forståelige bekymringer du har, især ift. om det måske kun er spændende i lidt tid og så ender med ikke at være det, du håbede på. På samme måde kan jeg også godt forstå, at du er bekymret, fordi du går i klasse med og har fælles venner med din kæreste. 

At skulle vælge mellem sådanne to valgmuligheder er aldrig nemt, fordi der uundgåeligt er risiko for ulemper på begge sider. Det du måske kan gøre, er at lave en slags fordele/ulempe-liste, hvor du skriver ned, hvad du mest frygter kan ske, hvis du vælger det ene, og hvad du mest frygter kan ske, hvis du vælger det andet. 

For eksempel, som du allerede har fortalt om:

1. Blive med kæresten - går glip af et andet forhold, som kan gøre dig lykkeligere, fortsætte i et forhold du ikke er helt sikker på længere osv. 

2. Vælge den anden fyr - mister trygheden med gamle kæreste, kan skabe problemer i vennegruppen osv. 

Nå du så kigger på det ude fra, kan du prøve at mærke efter, hvad du mest ønsker, du kunne vælge, og om du er villig til at leve med "ulemperne", som kan opstå på grund af det. 

Om du skal fortælle din kæreste om det eller vente, er svært at give råd om, da der kan være noget på samvittigheden ved at vente med at fortælle det til kæresten, mens du udforsker det med den anden fyr. Måske kan du spørge dig selv, om du ville være okay med, at din kæreste udforskede noget med en anden pige, imens I to er sammen? Hvis ikke du bryder dig om den tanke, så er det måske ikke så god en ide at fortsætte med den nye fyr, mens du holder det hemmeligt for din kæreste. Men hvis du tænker, at dit forhold til din kæreste er sådan, at den slags er okay, så er det jo noget andet. I sidste ende er du den, der kender dit forhold med din kæreste bedst. 

Desværre er der sjældent noget nemt svar, når det kommer til problemer i et parforhold, især når det gælder et muligt, fremtidigt kærestebrud, for ved den slags vil der bare næsten uundgåeligt opstå sårede følelser. 

Det er dog vigtigt, at frygten for at såre andres følelser ikke står i vejen for, at du gør det, der vil gøre dig mest glad. Man skal ikke blive i et parforhold, man ikke er helt glad i kun for at spare den anden persons følelser. 

Du og dine følelser og dine behov kommer først. Det bedste man så kan gøre er at være opmærksom på de konsekvenser, som ens egne valg kan skabe, så man ikke ender med at fortryde et valg, fordi man ikke fik tænkt det helt til ende. 

Jeg håber mine råd kan hjælp dig lidt på vej, og at du finder ud af en løsning, som du kan være tilfreds nok med :) 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Hvor meget skal man være sammen?

HejJeg har haft en kæreste i 2 år. Jeg har altid lyst til at være sammen med han og bruge tid med...

Misundelse

Hej Brevkasse.Jeg var kærester med en pige for nogle år tilbage, hvor vores forhold sluttede meget...

Er i tvivl om jeg skal kontakte min “eks”

Jeg sås med en fyr her for nogle år siden. Vi sås i et lille halvt års tid. Jeg troede virkelig ...

Elsker jeg ham stadig

Hej brevkasseJeg er sur og irriteret på min kæreste hele tiden og nogle gange kommer jeg i tvivl o...

Min kæreste går i byen

Hej ungzoneMin kæreste er 18 og bliver snart 19 og han går rigtig meget i byen. Vi havde en episod...

Bedste venninde snaver min ex flirt

Hej, jeg er 14 og bor i Danmark. Jeg har haft en ex flirt i ret lang tid og vi var meget tæt på at...

Måske forelsket

Mit dilemma er at jeg har et Crush på en fra min årgang, og jeg ved han også har et på mig. Mit ...

Skal jeg blive med min kæreste?

Hej,Jeg er en 20 årig ung kvinde. Jeg har kendt min kæreste siden jeg blev født, og han har være...

Mister min kæreste interesse for mig?

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over it år. Vi bor cirka 4 timer fra hinanden, men sk...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."

- Anonym