Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
2023-02-25T12:17:41: 1

Brevkassespørgsmål

Kæresteproblemer

Indsendt af dreng20 år


Kære ungzone


Jeg er en ung mand på 20 år og jeg står i en svær situation
og jeg håber at I kan hjælpe mig med nogle kloge råd.

For lidt over et år siden mødte jeg en sød pige til en fest.
Vi havde det godt sammen og kyssede en del, og dagen efter skrev jeg til hende.
Vi skrev sammen i nogle dage og endte med at aftale at mødes hjemme hos mig. Det
gjorde vi og vi havde det begge superhyggeligt, og kyssede og da det blev sent
fulgte jeg hende hjem. Vi fortsatte med at skrive sammen og fortsatte med at
mødes og blev kort efter kærester.

Mit problem er at jeg efterfølgende har fundet ud af at hun
samtidig med at vi sås privat, var i byen et par gange, hvor hun begge gange har
kysset med andre, og taget en af dem med hjem og sove hos hende. Jeg ved godt
at det skete før vi var ”officielle”, men det er alligevel noget, som jeg ikke
kunne finde på at gøre mens jeg sås privat med en. Hvis jeg havde vidst det på
det tidspunkt ville jeg bare have stoppet med at se hende, men hun fortalte det
først flere måneder inde i forholdet.

Derudover har hun senere i forholdet været i byen, hvor hun
en gang har taget hjem med en gruppe drenge for at sove. En anden gang har hun danset
meget tæt med andre drenge, hvor hun også har ladet dem tage på hende. Alt sammen
ting som jeg ikke synes man kan tillade sig at gøre i et seriøst forhold.

Vi har snakket sammen om tingene og vi er enige om at hun
har gjort forkerte ting. Jeg prøver virkelig at tilgive hende, men tankerne om
de ting hun har gjort, ligger hele tiden i baghovedet og jeg bliver tit sur på
hende over det.

Derudover har jeg også det problem, at før hende har jeg kun
kysset én anden pige, som er en eks-kæreste. Hun har derimod kysset mange drenge,
og det gør at jeg føler mig lidt som en taber. Jeg ville ønske at jeg havde
været sammen med flere før hende så vi var mere ”lige” i forholdet, men det kan
jeg jo ikke gøre noget ved, så længe vi er sammen.

Hvad skal jeg gøre? På den ene side elsker jeg hende, men på
den anden side tror jeg ikke at jeg kan tilgive hende og jeg vil på en måde
også gerne ud og være sammen med flere mennesker, så jeg ikke er ham dér, der
har brugt hele sin ungdom på at være i et forhold.

dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2023-02-26T01:45:30 1
Lærke

 Hej dreng på 20 år

Jeg kan virkelig godt forstå dit dilemma, og at du er blevet sat i en enormt svær situation i det du og din kæreste har forskellige synspunkter på hvad der er tilladt i et forhold. Jeg synes dog det er positivt at I har taget dialogen omkring problemet, og er kommet frem til en enighed om hvad I ønsker for jeres forhold fremadrettet. 

Ift. hvad du skal gøre fremadrettet, så tror jeg kun at du kender svaret. Jeg fornemmer også at du allerede er relativt afklaret med hvad der skal ske. Selvom du skriver at du elsker hende, så skriver du også at det fylder meget at I ikke har samme udgangspunkt med hvad der er tilladt og hvad der er over grænsen, du skriver også at du ønsker mere erfaring inden du bliver i et længerevarende forhold. Jeg tænker derfor at du inderst inde godt ved at lige dette forhold ikke er noget for dig og at tiden ikke er inde til et forhold, jeg kan dog godt forstå at det er en enormt svær beslutning når nu du stadig elsker hende. 

Jeg er sikker på at hvis du mærker efter helt nede i maven, så ved du godt hvad svaret er. Det kan lyde voldsomt når jeg skriver at du burde gå fra hende, men jeg fornemmer at det er den følelse du selv sidder med. Jeg kan forestille mig at forholdet vil blive enormt vanskeligt i fremtiden hvis du ikke kan tilgive hende for de episoder, og så kan det også skabe vanskeligheder at I ikke er enige om hvor grænserne ligger i et forhold, jeg kunne derfor godt forestille mig at I ubevidst vil komme til at såre hinanden. 

Ønsker du derimod at give forholdet en chance mere, så skal du selvfølelig gøre det! Du skal gøre det der føles rigtigt for dig, men giver du forholdet en chance mere skal du være klar på at tilgive hende fuldstændigt for det der skete dengang. 

Nogen gange kan det at elske et menneske være at man elsker hende så meget at man er klar til at sætte hende fri fordi man er klar over at man ikke kan være det hun fortjener og søger.


Jeg håber du kunne bruge mit svar.

Venlig hilsen

Lærke

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym