Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 18 år
Hej brevkasse
Jeg har her d. 1 februar slået op med min kæreste gennem 13 måneder. Det var mig der slog op, fordi jeg kunne mærke jeg ikke længere var forelsket. Jeg mødte en fyr der fik mig til at indse at det jeg søger i en dreng, var ikke det min kæreste kunne give mig, så jeg slog op. Dette fortalte jeg selvfølgelig ikke min eks, jeg fortalte bare jeg ikke længere var forelsket. Det skal lige siges at min eks og jeg går i klasse sammen i 2.g på gymnasiet og er i samme vennegruppe på 10 personer, hvor vi ofte laver ting sammen. Så vi har aftalt stadig at være venner, eller det er i hvert fald hvad vi har fortalt vennerne i gruppen. Hvad de ikke ved er at vi stadig ses, rimelig ofte, og hygger os med "du ved hvad", uden vi ligger følelser i det. Vi sniger hinanden ind af vinduerne og lyver for vores forældre og venner om hvor vi er henne, sådan så vi kan være sammen. Dog snakker vi meget åbent om hvor meget vi ikke passer sammen som kærester, så vi er ikke ved at finde sammen igen, overhovedet! Men vi elsker stadig at være sammen. Dog, som sagt, uden der er følelser indblandet og det føler jeg virkelig heller ikke han gør, problemet er bare at det gør jeg. På en måde. Jeg er ikke forelsket og vil slet ikke finde sammen med ham igen, men jeg bliver ved med at blive ked af det over ham. Over ham og andre piger, eller hvis han ikke kan mødes en aften osv. Det gør virkelig ondt på mig det vi har gang i og jeg ved at jeg ikke kan komme over ham så længe vi bliver ved med at mødes, men jeg kan virkelig ikke lade være. jeg har flere gange prøvet at skrive til ham at jeg ikke synes vi skal mødes længere og at det burde stoppe, men hver gang ender vi bare op med at mødes senere den dag eller aftenen efter. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke er i stand til at give slip på ham. Især når det såre mig sådan, hvad skal jeg gøre? Det her stresser mig helt vildt ud, og jeg undgår skolen her for tiden, for jeg kan ikke være omgivet af pigerne og drengene og specielt ikke ham. Dog skriver vi sammen hver dag, none stop gennem dagen. Jeg kan bare ikke lade være og det er et kæmpe problem. Jeg kan ikke undgå ham, for vi går i klasse sammen, og jeg føler mig ude af stand til at skulle se på ham vel vidende han ikke længere er min, bare en lille smule... Så hvad skal jeg gøre? Har i nogle gode råd? Jeg er konstant ked af det, og føler ikke jeg kan snakke med nogle om det, udover min bedste veninde som bor i den anden ende af Danmark.. Jeg føler jeg holder al den her smerte inde, og det gør virkelig ondt og jeg føler ikke der er noget rigtigt svar... Derfor foreslog min veninde at jeg skrev herind, så det er det jeg nu prøver..
Anonym
Indsendt af
pige på
18 år
Kære du - tak for at skrive herind. <3
Jeg vil starte med at sige, at hvor kan jeg godt forstå, at det er en svær situation du står i og jeg er ked af at høre, at det gør så ondt på dig. Det kan være enormt svært at give slip en person, som man har været så tæt med og tryg ved.
Jeg kan godt forstå, at det er virkelig svært at skulle holde fast i sin beslutning, men det er kun dig der kan ændre på din situation og for mig at se, så bliver befinder du dig lige nu i et dårligt loop, hvor du bare bliver mere og mere ked -og sådan skal det selvfølgelig ikke være.
Mit råd til dig er derfor, at du forsøger at forestille dig meget detaljeret hvad du skal sige og gøre, hvis nu han spørger om I skal ses. På den måde er du forberedt på hvad du skal gøre når du befinder dig i den situation.
Og så tror jeg muligvis, at de vil hjælpe dig at fokusere på alle de andre fantastiske mennesker du har i dit liv. Jo mere tid du bruger væk fra ham, jo nemmere vil det sandsynligvis være ikke at føle, at du mangler ham. Jeg er sikker på, at du nok skal blive glad igen, men lige nu er det kun dig, der kan ændre på det mønster, der gør dig ked. <3
Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.
- Nicole
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"
- Anonym