Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 18 år
Hej brevkasse.
Jeg er en pige på 18 år og går på gymnasiet
For 2 måneder siden slog mig og min kæreste op. Vi havde været sammen i 1,5 år. Jeg havde mistet mig selv i forholdet. Jeg var gået med til ting, som er så langt fra, hvem jeg er. Vi har haft enorm mange nedture med pauser fra hinanden, men vi har også haft det godt sammen. Ham og jeg går i klasse sammen, og det har derfor været svært at komme helt videre. For 2 uger siden var vi til en fest, hvor vi kom i snak med hinanden. Han sagde til mig, at han elskede mig og savnede mig. Jeg sagde det samme til ham. Vi aftalte at begynde at se hinanden igen og bygge vores forhold stille og roligt op igen. Jeg er så splittet omkring det, fordi jeg ved hvor forskellige vi er og hvor forskellige værdier vi har. Han ryger hash hver dag, og det er jeg meget imod. Alt det han gør næsten er sp meget imod de værdier jeg har. Jeg føler ikke jeg kender ham mere, fordi han aldrig har røget hash før på den måde og fordi hans holdninger om alt er fuldstændig ændrede i forhold til dem han havde, da vi var kærester. Jeg tvivler helt vildt meget på, om jeg vil ham og hvad jeg overhovedet føler for ham, for han er som sagt ikke den dreng jeg forelskede mig i længere… og det at vi går i klasse sammen skræmmer mig også helt vildt meget. tanken om at skulle se ham hver dag i skolen, den gør mig usikker, for jeg føler ikke jeg kan komme 100% videre når det er sådan. Når det er sagt, så elsker jeg ham stadigvæk, men jeg er også bange for at det ikke er nok, og jeg er bange for at miste mig selv og gå ind i noget, jeg godt ved ikke er helt godt. Så mit spørgsmål er: skal jeg give det en chance og se hvad det fører til, eller skal jeg give slip på ham også selvom vi går i klasse sammen?
Anonym
Indsendt af
pige på
18 år
Kære du,
For mig lyder det til, at du har fat i nogle rigtige gode og vigtige overvejelser.
I sådan nogle tilfælde er det forståeligt, at der stadig kan være en gammel følelse af kærlighed tilbage overfor en person. Men som du selv siger, så er det ikke altid nok. Og her er din kærlighed til dig selv nødt til at komme først og være større.
Du spørger meget forståeligt, om du skal give det en chance. Men det lyder jo egentlig til, at det har du allerede gjort. Og det lykkedes ikke - hvis altså man skal tage ud fra de ubehagelige følelser, som du beskriver, at du stadig står med.
Et forhold, hvori man ikke længere kan genkende sig selv, eller den man er sammen med, er ikke et, jeg vil have lyst til at opmuntre nogen til at blive i. Selvom det absolut kan være svært at slutte et forhold med en, man ser rigtig ofte, f.eks. på et arbejde eller, i din situation, i sin klasse, så er et brud, for de fleste (mig selv inklusiv), bedre end at blive i noget, der føles forkert.
Det kan føles udfordrende, når man så prøver at komme sig 100% over et forhold, især med en man går i klasse med. Men på den anden side kan man måske sige, at vi egentlig aldrig nogensinde 100% slipper dem, vi har holdt af. Og det er okay. For selvom det kan være svært at komme sig over sådan et brud, så er det en beslutning, man kan lære rigtig meget af, og som man mange gange ender med at være stolt over sig selv for at have truffet.
I sidste ende kender du selvfølgelig dig selv og situation bedst, og du skal træffe det valg, du bedst kan forestille dig at leve videre med. Så prøv at kigge på det udefra - hvad ville du give af råd til en god veninde i din situation?
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4976 spørgsmål og givet 7479 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."
- Anonym