Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2023-10-09T23:13:00: 1

Brevkassespørgsmål

Langt forhold

Indsendt af dreng27 år


Hej Brevkasse.


Jeg er en mand på 27 år, har en 25 årige kæreste. Vi har været sammen i 8 år.
Vi har boet sammen i samtlige af de 8 år, i 2 forskellige lejligheder, vi har samtidig et venskab på snart 15 år.
Vi slog op fra et par uger siden, Hun elskede mig ikke længere og vores kærlighed var blevet til en mere venskabelig kærlighed.
Har fundet ud af hun har kysset med en anden inde i byen, det jo fair, hun valgte at gå og vi var ikke i "forhold" men så alligevel, føler jeg det var lidt hurtigt.

Mit spørgsmål lyder på, hvad kan man gøre hvis man gerne vil væk fra forholdet, og finde et andet sted at bo fordi at bo sammen giver mig selvmords tanker?
vi er begge studerende, hun vil gerne blive boende i det nuværende hus, og jeg har først mulighed for at flytte om halvanden måned.
n*sser man sig bare sammen og holder ud samtidig med at man prøver at stoppe med at elske hende?

dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2023-10-16T05:45:16 1
Clara

Hej med dig,

Tak for din besked. Jeg kan godt forstå, at du sidder med mange modsatrettede følelser.

Jeg vil gerne knytte en kommentar til det, du skriver om selvmordstanker. Jeg kan læse, at den centrale anledning til tankerne stammer fra det at bo sammen. Det lyder til, at du er god til at mærke ind i, hvad du har brug for. Nu ved jeg ikke, hvordan din situation er, men måske kan det tænkes, at du har venner eller familie, du kan være ved, indtil du overtager den nye lejlighed? Alt efter din økonomiske situation som studerende er det selvfølgelig også muligt at leje f.eks. gennem AirBnB eller lignende. 

Det er vigtigt for mig at sige, at der også er hjælp at hente til at få talt om den situation, du står i. I det følgende vil jeg nævne et par eksempler på, hvor man kan få hjælp. Mange uddannelsesinstitutioner har en form for terapeuter tilknyttet, som er gratis at tage til. Hvis du er medlem af Sygesikring Danmark, er det også muligt at få en hurtig samtale med en psykolog over telefonen. Desuden findes organisationen Headspace i mange af de store byer, hvor man også kan få et par gratis samtaler med frivillige. Mere konkret ifm. selvmordstanker er det muligt at ringe til Livslinien på 70 201 201, som har rådgivere, der er vante til at tale om disse. Derudover er det selvfølgelig også muligt at kontakte egen læge eller eventuelt lægevagten.

Jeg kan godt forstå, at tingene kan virke uoverskuelige, men jeg kan også læse, at du tager hånd om dig selv og har udsigter til en ny bolig. Du har også taget første skridt mod at få det bedre ved at skrive herind, og det håber jeg, du husker at anerkende dig selv for. 

Du er altid velkommen til at skrive herind igen. 

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

Min kæreste vil slå op

Hej Brevkasse,Min kæreste bor på Sjælland, mens jeg bor i Jylland.  Det gør det svært nok ...

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym