Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2023-10-30T20:32:59: 1

Brevkassespørgsmål

Min kæreste fravælger mig

Indsendt af pige19 år


Jeg er 19 og min kæreste er 19, vi har været sammen i snart 3,5 år. Vi har været slået op i lidt over en måned før tidligere i vores forhold da jeg i en lang periode var mega ked af det fordi han meget tit valgte hans venner og at tage i byen over mig. Vi kom sammen igen og det gik bedre end før vi slog op. Sagen er den at jeg fx den her weekend spurgt min kæreste om vi skulle være sammen lørdag til søndag men det kunne han ik da han havde lavet aftaler med hans venner. Jeg spurgte så om han ville herhjem søndag til tirsdag da vi begge har fri de næste dage men det siger han nej til fordi han skal sælge en computer derhjemme om tirsdagen og at det derfor ikke kan betale sig at han kommer. Jeg tilbød så at jeg så kunne komme hjem til ham istedet for men det sagde han også nej til da han skulle gøre rent og hænge lamper op i hans lejlighed. Det skal siges at vi sagtens plejer at kunne gøre rent sammen hjemme ved ham, men nu er det ligepludslig et problem. Efter jeg konfrontere ham over beskeder med at vi faktisk godt plejer at ku gære rent sammen kommer han med en ny undskyldning som er at han vil være alene. Så nu er hans undskyldning for ik at være sammen med mig at han skal være alene. Det skal siges at min kæreste er sammen med hans venner hver evig eneste dag og at han aldrig plejer at sige han vil “være alene”. Det gør mig sindsygt ked af det da jeg føler han kommer med den ene undskyldning efter den anden for ikke at være sammen med mig. For 2 uger siden var vi heller ik sammen da han også der lavede andre planer. Jeg sys selvfølgelig der skal være plads til også at være sammen med sine venner men han er sammen med den hver dag både i hverdagene og weekenderne. I løbet af 3 uger kommer vi kun til at være sammen en overnatning fordi han ikke gider være sammen med mig/laver andre planer/ skal være alene. Ved slet ik hvad jeg skal gøre da jeg altid har lyst til at være sammen med mig men jeg føler slet ikke at det er gengældt

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2023-11-22T07:56:10 1
Clara

Kære dig,

Tak for din besked. Jeg kan godt forstå, at du oplever det frustrerende, at du og din kæreste har forskellige behov i forhold til, hvor ofte I skal ses.

Jeg tror, at det bedste, I kan gøre i den her situation, er at tage en åben snak om, hvordan I fremadrettet skal ses. Som tingene er lige nu, lyder det ikke til, at du trives i måden, I ses på, og det er generelt vigtigt at mærke ind i, hvordan du trives i forholdet. Derfor vil jeg råde dig til at italesætte det over for ham på en måde, der forsøger ikke at fremstå anklagende. 

Det lyder til, at du oplever det som om, at han nedprioriterer dig. Det er ikke sikkert, at det opleves sådan for ham, og derfor tror jeg som nævnt, at det kunne være en god idé at tale sammen om det. På den måde kan I også tale ind i, om I kan finde et kompromis, hvor I begge oplever at få opfyldt jeres behov.

Derudover kan du også overveje, om der er andre aspekter af dit liv, som du skal dyrke mere, end du gør nu. Det kan f.eks. være en hobby, sport, familie, venner eller gåture i naturen. På den måde kan du måske opleve at blive tanket op på samvær/oplevelser et andet sted også end hos din kæreste. 

Jeg håber, at du kan bruge noget af det, jeg skriver. Du må tage det med, der giver mening for dig. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold

Hej ungzone. Jeg er en transdreng og min kæreste og jeg er lige kommet sammen igen. Hun bor p...

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

Hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"

- Anonym