Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 20 år
Hej UngZone
Jeg er en pige på 20 år, som har døjet lidt med et problem siden mit forhold til min kæreste startede. Vi har været sammen i 16 mdr, og jeg tror ikke længere problemet kan ligges til side eller "går væk med tiden".
Jeg døjer lidt med at acceptere at min kæreste har været sammen med andre piger før han mødte mig. Jeg har ikke selv været sammen med andre end ham, og synes derfor også at det er meget intimt og privat, når man er sammen med en. Nok en holdning som han ikke helt var enig i dengang.
Jeg har det svært med at acceptere at jeg ikke er den eneste han har været sammen med, og føler tit jalousi overfor de andre piger han har været sammen. Jeg har før talt åbent til ham om problemet, hvor han også har fortalt mig at han ikke tænker på dem og at han aldrig har elsket så meget en person som han gør ved mig. Men alligevel så kan jeg ikke tro på det, fordi jeg har en anden synspunkt på sex end han har. Hvis jeg kunne trylle villle jeg ændre hans fortid, men det var alle at man ikke kan. Men synes virkeligt også det er svært at acceptere hans fortid.
Jeg ved ikke om det er jalousi, dårligt selvværd eller mistillid eller en blanding af det hele. Det jeg ved er i hvertfald at jeg har gået for længe med den her følelse nu. Hvordan lærer jeg at se mig selv i spejlet og fortælle mig selv at jeg er god nok, uden at forsøge på at udkonkurrer de andre piger han har været sammen med.
Anonym
Indsendt af
pige på
20 år
Hej med dig,
Tak for din besked.
Du skriver, at du har svært ved tanken om, at der har været andre piger i din kærestes liv før dig. Jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået, men det lyder som om, at det har været et problem for dig gennem hele jeres relation. Men det jeg samtidig kan læse er, at du er meget godt til at være opmærksom på, at det er en følelse, der bor inde i dig.
Jeg tror, at det er tilfældet i langt de fleste forhold, at den ene eller begge har været sammen med andre før. Jeg kan godt forstå, at det ikke er en rar tanke, men det essentielle er, at din kæreste har valgt dig. Jeg tror i mange henseender, at det kan være godt at nå til en konklusion af, at alle har ret til en fortid, og at den ikke definerer alle aspekter af ens nutid.
Har du overvejet, om du kunne have lyst til at tale med en udefra omkring det? Det kan f.eks. være en psykolog eller psykoterapeut eller Headspace. Headspace består af frivillige, og her kan du få et par gratis samtaler. Det kan i hvert fald være en idé, hvis du bor i nærheden af en af deres lokationer, men det er selvfølgelig ikke terapeuter.
Det lyder som om, at det kunne være rart for dig at tale med en anden om de tematikker du beskriver; selvtillid og jalousi. Derudover tror jeg også, at det kunne være godt for dig ikke at følge med i de andre pigers liv, da det, som du skriver, giver anledning til sammenligning. Jeg tror, at det er meget almindeligt, at man kan komme til at sammenligne sig med dem og nedvurdere sig selv. Husk, at ting på sociale medier f.eks. blot er et øjebliksbillede og typisk et billede af de positive ting i folks liv.
Jeg håber, du kunne bruge mine input til noget. Du er altid velkommen til at skrive herind igen.
De bedste hilsener, Clara.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"
- Anonym