Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2023-11-28T21:09:54: 1

Brevkassespørgsmål

Utro

Indsendt af dreng18 år


Hej er en ung fyr på 18, jeg har skrevet med andre piger end min kæreste. Og ved ikke hvad jeg skal sige til hende, føler at jeg ikke fortjener hende mere. Ved ikke hvad jeg skal gøre, og det gør det ikke nemt når det er lang distance forhold. Hun kommer denne weekend for og snakke om det, men har snakket med hende om vi skal snakke over telefonen. Har det så dårligt med mig selv og ved godt jeg har fortjent det
dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2023-12-19T03:06:58 2
Kirstine

Hej med dig

Det lyder som en svær tid for dig lige nu. Det er aldrig nemt, når man har gjort noget man føler er forkert mod andre, men husk på, at ingen er perfekte. Du erkender, at du har lavet noget forkert og du har det dårligt med det, så er det vigtigste at man lærer af det og vokser som person.

Det er særligt svært med langdistance, og det er noget mange først virkelig mærker når de selv står i det. Jeg vil anbefale dig, at tænke over hvorfor du har valgt at skrive med andre end din kæreste. Er det fordi du mangler noget i dit eget forhold eller noget andet? Det er med til at vælge om det er forholdet du vil kæmpe for eller om du måske hellere har lyst til noget andet. Uanset hvad - hvis ikke du allerede har været ærlig med din kæreste, så vil jeg anbefale dig at være det. Det er aldrig rart når man skal indrømme noget der vil gøre andre kede af det, men hellere at det kommer fra dig end at din kæreste finder ud af det på andre måder. Det gør mere ondt. Kommunikation er nøglen i ethvert forhold, især ved langdistanceforhold. Hvis I begge er villige til at arbejde på det, kan I måske finde en vej frem.

Nu ved jeg ikke hvordan situationen har udviklet sig med dig, men bare du husker på, at fejl skal man nok lave flere af her i livet, men at vi lærer af det og udvikler os er det vigtigste. 

De bedste hilsner

Kirstine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Ps. I gør et fantastisk arbejde! Tak for det"

- Anonym