Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2023-12-16T18:16:06: 1

Brevkassespørgsmål

Kæreste anklaget for voldtægt

Indsendt af pige24 år


 Kære UngZone,

Jeg skriver til jer, da jeg står i et dilemma jeg ikke føler jeg kan snakke med mine veninder om.

Jeg er begyndt at ses med en rigtig sød fyr fra mit studie, han er dog 5 år yngre end mig, men vi har det super godt sammen og er stadig ved at lære hinanden at kende. Vi har snakket seriøst sammen i 1 måned, så det er selvfølgelig langt fra alt vi ved om hinanden. Vi ses stort set hver dag, ellers snakker vi i telefon og skriver.


Vi har begge haft en besværlig opvækst, og er nu skilsmissebørn, men har begge god kontakt med begge sider af vores familier idag osv.

Jeg ved dog, at han flyttede hjemmefra allerede som 16-årig, i en ungdomsbolig fra kommunen, og har en tilknyttet kontaktperson. Derudover har han fortalt, at han virkelig 'hader' sin lillesøster, som vidst er 2-3 år yngre end ham. Han har ikke villet fortælle om situationen, så jeg havde sagt, at når han på et tidspunkt var klar til at snakke om det, måtte han sige til.


Igår fortæller han mig så, at for omkring 7 år siden, anklagede hans lillesøster ham for at have voldtaget hende. Dengang har de været ca. 10-11 og 12-13 år gamle.

Jeg var helt chokeret, og vidste ikke hvad jeg skulle sige i situationen. Han uddøb ikke yderligere. Jeg sagde dog til ham, at jeg ikke så anderledes på ham, da jeg egentlig nok bare var glad for at han åbnede lidt op, og var ret mundlam. Jeg formåede kun at spørge ind til, om det var derfor han var flyttet så tidligt samt havde en kontaktperson, hvilket det var, blandt andre problemer i familien.


Jeg sidder dog idag og føler at jeg har brug for at snakke med nogen om det. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig, og hvad jeg kan tillade mig at spørge om.

Da vi begyndte at ses, fortalte han mig, at han aldrig har været sammen med nogen, altså har jeg taget hans mødom. (Eller har jeg?)

Jeg synes (som alle normale mennesker) at voldtægt er helt forfærdeligt, og at man som udgangspunkt skal stole på ofret/anklageren. Dog har jeg selvfølgelig ikke lyst til at tænke dårligt om ham, men det er jo svært at lade være med at undre sig over, om hvorvidt det er sket eller ej. Det sker jo desværre, at nogle bliver falsk anklaget for voldtægt.

Jeg håber selvfølgelig, at de som børn måske har skændtes en del, og at søsterens anklage har været for at få 'hævn' over et skænderi f.eks.
Jeg ved da selv, at mine søskende og jeg har været yderst grove overfor hinanden, men vi er alle piger, og jeg føler at det er en meget voldsom anklage hans søster har lavet.


Men hvad skal jeg tænke i denne situation, og hvad kan jeg tillade mig at spørge om, når vi ikke har kendt hinanden så længe?


Jeg håber i kan give jeres indblik i situationen, så jeg ikke er alene med mine tanker. :-)

Hilsen er fortvivlet forelsket pige.

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2024-01-19T02:04:14 2
Kirstine

Hej med dig

Det lyder som en svær situation for jer begge. Det er forståeligt, at du føler dig chokeret og usikker på, hvordan du skal håndtere det.

Det er selvfølgelig vigtigt at respektere din partners grænser og give ham tid og plads til at åbne op, når han er klar. Vigtigt er i hvert fald at lade ham vide, at du gerne vil være der for ham. Det kan tage tid at åbne op i en sådan situation. Nu kender jeg ikke helt nøjagtigt situationen og hvordan han reagerer når du spørger ind, men hvis han virker okay med at du spørger ind, synes jeg godt du kan spørge ham ind til det. Du kan eventuelt spørge ham direkte om, hvad du kan spørge ind til, hvor hans grænse går og hvordan han har det med at du spørger ind til det.

Det er dog vigtigt, at du også husker dig selv i alt det her, og at du også er okay. Det kan være svært at være alene om og det kan være rart, at du har nogen at tale med som du kan vende situtationen med. Hvis ikke dine veninder, så en anden du måske stoler på som du er tæt med. Der findes også organisationer som du kan kontakte og spørge til råds og få støtte. Du kan prøve at kontakte Center for voldtægtsofre - de kan måske hjælpe dig og give dig noget støtte (også selvom det ikke er dig der har været udsat for voldtægt).

De bedste hilsner,

Kirstine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Det var mig, der slog op, men aldrig har noget føles så forkert eller hårdt

Hej brevkasseJeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sam...

hjælp mig med at forstå kærlighed

Hejjeg har levet et turmult liv. er sendiagnostiseret autist, adhd, og ptsd. har dysfunktionel forho...

Ved ikke hvem jeg skal vælge

Jeg synes virkelige jeg står i et dilemma. Der er to drenge jeg holder meget af og jeg aner ikke hv...

Savnet til min ekskæreste

Hej, jeg skriver ind, fordi jeg den seneste måned har savnet min ekskæreste. Jeg slog op med ham f...

Kærestes ex

Hej jeg skriver ang at min kæreste slog op med sin eks  for snart 4 år siden. Hvor de så har...

Er det okay?

Hej brevkasse. Jeg tror godt at der er en fyr jeg har et crush på, men jeg er usikker på om det er...

I tvivl om forhold

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i 4 år og jeg elsker ham utroligt højt. Dog er jeg på...

Jeg elsker ikke min kæreste mere?

Hej brevkasse!Jeg har i lidt tid gået og haft en følelse af at jeg ikke elsker min kæreste mere, ...

Min kæreste vil slå op

Hej Brevkasse,Min kæreste bor på Sjælland, mens jeg bor i Jylland.  Det gør det svært nok ...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."

- Anonym