Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 23 år
Hej
Min fyr er flyttet til København (jeg bor i Aarhus)
Han har utroligt travlt med arbejde og familie og er generelt dårlig til at svare på sms’er
Og så er det jo begrænset hvor meget kontakt vi har - vi kan jo kun ringes ved når vi begge lige har et hul på samme tid efter arbejde, og der kan nogle gange gå dage
Vi boede sammen før
Så vi er gået fra at have MEGET kontakt dagligt - til at det er meget minimalt
Men mit problem er at jeg slet ikke kan finde ud af at “glemme” ham lidt, og fokusere på mit eget liv.
Jeg tænker på ham hele tiden fra vi lægger på, til jeg får den næste sms eller opkald fra ham.
Jeg synes egentlig i mit hoved at det er fint at vi ikke snakker konstant, men min mave har det anderledes, jeg har sådan en konstant knude i maven, indtil jeg hører fra ham igen
Og kan ikke RIGTIG hygge mig 100%
Hygger mig allermest når jeg snakker med ham
Er der noget jeg kan gøre, altså sådan reelt
Ville psykolog hjælpe? Hypnoterapi? Eller noget helt andet
Tror ikke det hjælper bare at prøve at tænke på andre ting
Der går mindst 5 måneder inden jeg kan flytte til København og være lidt tættere på
Og jeg kan ikke gå i 5 måneder sådan her
Så jeg har også været ude i om jeg skal tage den svære beslutning og bare stoppe relationen
Hjælp :D
Anonym
Indsendt af
pige på
23 år
Hej med dig
Det lyder virkelig som en udfordrende situation, du står i, en jeg fuldt ud kan forstå dig i. Det er helt normalt at føle sig sådan, når man pludselig oplever en ændring i ens forhold og mængden af kontakt. Det lyder som om, du virkelig savner den tætte kontakt, I havde før, og at det påvirker dig meget.
Langdistance kan være rigtig svært, især når man har boet sammen og været så tætte som I har været. Jeg har selv oplevet langdistance med min kæreste, hvor jeg boede i udlandet, og han var hjemme i Danmark. Det kan være utrolig svært at være i, og det er derfor helt forståeligt at du gerne vil kunne håndtere de følelser, så du kan få mere ro og fokusere på dig eget liv også.
Det er derfor en god ide at snakke med din partner. Det kan være en god idé at åbne op for en ærlig samtale med din ham om, hvordan du har det, og hvordan I begge kan finde en måde at håndtere den nye situation på. Måske kan I finde nogle kompromiser eller løsninger sammen. For mig hjalp det at have noget at se frem til. Måske I kan ses i weekender? Måske I har en FaceTime date. At have aftalte tider kan hjælpe lidt med at lægge ham på "hylden" så du kan aftale andre ting i mellemtiden og ikke vente på at der måske er chance for at I kan ringe sammen.
En anden ting der kan hjælpe én igennem er at søge støtte hos venner og familie, som kan være der for dig og hjælpe dig med at få tankerne væk fra din partner i perioder, hvor I ikke har kontakt. Og ved måske at have aftalte tider hvor I kan ringes ved, til eksempel, så er det nemmere at være i nuet med dem du er sammen med fysisk. At være sammen med venner og familie, kan også gøre at man lidt glemmer det store savn. Selvom det selvfølgelig aldrig er helt glemt - jeg ved godt savnet er der konstant, men kan man være i nuet med andre, så nyder man også tilværelsen mere. Det kan godt ende med at opsluge en, hvor man næsten glemmer sig selv, hvis ikke man aktivt gør noget ved det.
Er det ved at opsluge dig, hvor det ikke længere kan aflede dig at søge støtte hos venner og familie, så kan du måske overveje at gå til nogen at tale med om det. Det kan være en psykolog, der kan hjælpe dig med at håndtere følelser af usikkerhed og angst. De kan give dig redskaber til at tackle disse følelser og finde måder at fokusere på dit eget liv og trivsel. Du kan også prøve at finde aktiviteter, der giver dig glæde og afleder dine tanker fra din partner, selvom det kan være svært i starten. Gør ting, der får dig til at føle dig godt tilpas og opfyldt, om det så er at dyrke motion eller læse en god bog.
Det kan virkelig være svært, og det kræver en form for øvelse. Jeg har selv haft virkelig svært ved at leve i nuet med langdistance i tidligere forhold og ved at kigge tilbage på det, var det slet ikke sundt for det forhold. Den langdistance jeg derimod havde med min nuværende kæreste har kun gjort os stærkere og mere taknemmelig for den tid vi har sammen nu.
Det vigtigste er at huske på, at det er okay at føle sig sådan. For mig, hjalp det utrolig meget at have noget at se frem til, hvor jeg vidste tidsrammen for hvor længe vi ville være fra hinanden. 5 måneder er lang tid, men om to år, når man ser tilbage på det, er det ikke længe. Prøv at lev i nuet, hvor det er en tid I ser tilbage på, som gjorde jer stærkere sammen.
De bedste hilsner,
Kirstine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"
- Anonym