Situationship

For et års tid siden skrev jeg sammen med en fyr, hvor vi mødtes. Jeg skrev til ham. Vi mødtes udelukkende for at dyrke en speciel fetish, og formålet var fra start af det skulle blive en 1 gangs ting, som udgangspunkt ikke skulle udvikle sig. Det blev ikke en 1 gangs ting. Vi har set hinanden i et år med mellemrum ca. 1 -2 gange om måneden. Vi har god kemi og har en hyggelig tid sammen. Efter 6 måneder udviklede det sig lidt ved, at vi også lavede andre ting og tog på "dates". Ellers var vi primært bollevenner. Det betød jeg lidt efter lidt udviklede følelser for ham. Da jeg spurgte, hvad vi var sagde han, at han ikke var klar til et forhold. Det er godt nok 3 år siden ham og ekskæresten var gået fra hinanden, men han elsker hende stadig, og er ikke klar til at tage stilling til et nyt forhold. Desuden ville han ikke gå ind i et forhold han ikke er 100% sikker på. Han er stadig i et sårbart sted i livet, og har en depression. Jeg spurgte ham, om det var fordi han ikke så mig som det rette match, hvor han svarede det ikke var det, men var for sårbart et sted, hvor han ikke kunne tage stilling til "et muligt nyt forhold". Jeg ved han kun ser mig, og har umiddelbart ikke interesse foreløbelig til at se andre, mens han ved jeg har datet andre ved siden af. Vores relation har i et langt stykke tid taget udgangspunkt i uforpligtende, som kan ende når som helst. Når vi ses er det meget det kropslige der er i fokus, og det vi laver udover kommer i 2 række. Nu er jeg på et punkt, hvor jeg vil mere med ham. Jeg er begyndt at få dybere følelser for ham, hvor han skriver han "også godt kan lide mig, og nyder vores tid sammen", men det er det han kan give for nu. 
Hvordan skal jeg tolke den situation?