Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2012-03-04T22:15:36: 2

Brevkassespørgsmål

Bange for at være til piger


Kære Brevkasse

Jeg er en pige på 15 år som både er så forvirret og bange. Jeg har haft angst gennem flere år. Min angst handler om at jeg er bange for at være til piger, måske lyder det fjollet, men det har været så slemt i perioder at jeg ikke laver andet end at græde. Selv nu er jeg bange for at komme for tæt på mine veninder og jeg er altid bange når jeg møder nye mennesker (og der er piger i blandt). Jeg går på efterskole nu og har gået til psykolog i omkring et år, det har hjulpet på meget, men min angst er der stadigvæk. I den senere tid er jeg begyndt når jeg bliver bange at trække vejeret dybt og sige at det er helt fint at være lesbisk, men jeg ender altid med at græde, især når jeg tænker på den dreng jeg egentlig er forelsket i. Det der gør mig allermest bange er det stik/dunkende fornemmelse der pludselig kan komme når jeg f.eks. ser en film og der er en pige med, hun behøver ikke engang være let påklædt og jeg får det også nogle gange når jeg sidder i min klasse eller alle mulige andre steder, jeg har førsøgt at finde svar på hvad det kan være på nettet, men det har ikke givet resultater. Hvis det er en form for "ophidselse" over en kvinde, så er der en forskel på den følelse og følelsen der kommer når jeg har fantasier om en mand (Da dette også sker). Jeg synes min angst bliver værre når jeg lige har været forelsket og har opgivet det, eller hvis jeg lige er blevet vild med en, fordi jeg på en eller anden måde er mere bange for at miste det så...

Jeg håber i vil svare på mit spørgsmål, men under alle omstændigheder er det skønt at få det ud et sted.

Mange hilsner fra den fortvivlede
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2012-03-04T22:15:36 1
Martin
Hej.

Jeg synes ikke det er noget du skal være bange for. Det er meget normalt for unge, at de på et eller andet tidspunkt tænker på at være sammen med en af samme køn. For de fleste er dette en periode, som går over igen og for andre, så bliver de ved med at synes om deres eget køn.

Jeg vil formode, at hvis du virkelig er til piger, så vil du på et tidspunkt også acceptere det og nyde det.

Bare husk på, at stort set alle kommer igennem disse tanker/perioder og at det på et tidspunkt går over igen. Nogen ender også med at eksperimentere med deres eget køn og finder på denne måde ud af, om det i virkeligheden er dette de vil.

Så prøv at tage det roligt og nyd ungdommen... det er jo nu du er igang med at skabe din egen identitet og det betyder ofte at man prøver en masse mere og mindre succesfulde ting.

Håber du får styr på det! :)
2012-03-04T22:15:36 1
Kirstine
Hej

Har du overvejet om du er biseksuel? Dvs. at du er til både drenge og piger, for hvis du er forelsket i en dreng er du helt klart ikke lesbisk, da den betegnelse kun bruges på piger der ikke elsker drenge, men derimod andre piger.

Du er 15, og du er først lige kommet igang med livet, så det er meget naturligt at være bange, forvirret, usikker på sig selv osv. men det er ikke noget du skal lade ødelægge dig. Du skal bare finde ud af hvad det er du vil. Og det kan sagtens tage lang tid at finde sig selv, det er en proces som for nogen tager hele livet...

Der er intet galt i at være til piger - heller ikke når man også er til drenge

Håber det gjorde dig lidt rolig

Vh Kirstine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym