Hjælp mig med at forstå kærlighed

Kære dig, tak for dit meget smukke, detaljerede brev, hvor du så fint beskriver dine inderste følelser. Tak for at være så modig og dele dem med mig <3

Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt, jeg kan med at forstå kærlighed. Først og fremmest så forstår jeg virkelig godt, hvor svært det må være at elske og egentlig vide, hvad det indebærer, når man har oplevet det, du har oplevet. Jeg er utroligt ked af at høre, at du har været igennem så meget - det fortjener ingen. Og jeg sender dig virkelig så meget kærlighed og styrke til at komme ud på den anden side igen. Derfor bliver jeg også glad for, når jeg læser, at du får hjælp og er ved at bearbejde din fortid. Det er virkelig stærkt, og jeg er overbevidst om, at du er på rette vej - selvom vejen kan føles lang og hård. 

Men for at vende tilbage til dit egentlige spørgsmål, som jo i sig selv kan være komplekst, da man kan have forskellige opfattelser af, hvordan man oplever kærlighed. Men i sin grundessens vil jeg beskrive det som en følelse af ro i hele kroppen, når man er sammen med det menneske, som man elsker. Det er for mig en dyb følelse af at være oprigtigt glad, og det at man ønsker det bedste for hinanden. Det at føle sig 100% accepteret af et andet individ - det er kærlighed for mig. 

Det er klart, at kærligheden i forelskelsesfasen kan føles meget intens og vild, mens den med tiden, når man lærer hinanden bedre at kende, bliver mere rolig og stabil. Jeg ligger mærke til, at du skriver, at du har svært ved at føle dig elsket, hvis du ikke oplever at blive bekræftet. Du har sikkert fået det at vide før, men det handler højst sandsynligt meget om den tilknytning, du har oplevet tidligere i dit liv. I virkeligheden tror jeg, du skal starte et helt andet sted, hvilket du så fint er i gang med, nemlig i dig selv. For jo mere du elsker og accepterer dig selv, jo bedre kan du også rumme kærligheden udenom dig på en bedre måde.

Husk, at du fortjener kærlighed, og du fortjener at føle dig elsket - både af dig selv og af andre. Jeg håber, at mit svar kunne give dig lidt klarhed på dit spørgsmål. Du er på rette vej.

Knus fra Line <3

Kære brevskriver jeg er glad for at du skriver ind.  Jeg er ked af at du har levet et turmult liv og at du har svære forhold til dine forældre og søskende. Jeg er også ked af at du har været offer for misbrug. 

Jeg er glad på dine vegne over at du har fået at vide at du er neurodivergent, da det må åbne op for nye måder at kunne forstå dig selv på.Jeg kunne dog også forestille mig at det er hårdt at være sendiagnosticeret.

Jeg er ked af at høre at du har fået ptsd og at du har oplevet flere seksuelt forstyrrende traumer på forskellige tidspunkter i dit liv, det lyder virkeligt hårdt og det lyder til at du har været så mange ting igennem.

Det lyder så hårdt ikke at turde at lade nogen komme tæt på og det lyder også hårdt ikke at turde at opleve kærligheden. Det er dog ikke for sent og du er kun 26 år og du har så lang tid til at opleve kærligheden og til at turde at lukke folk ind og den rigtige person vil være tålmodig med dig.

Det lyder så godt at du har bygget sunde relationer op, det er dejligt at skabe sunde relationer op med folk.

Hvor dejligt at den fyr du var vild med også var vild med dig, når du skriver han er en ven af familien, så tænker jeg at han muligvis kunne være en del år ældre end dig, hvis det er tilfældet så skal man være obs på om i er ligeværdige i relationen, så der ikke opstår en ubalance eller en magtbalance som er skæv. Det kan dog også være at det ikke er tilfældet og så er det bare super godt.

Jeg er rigtig glad for at du får lov til at opleve kærlighed hvor i oprigtigt holder af hinanden præcis som i er. 

Du skriver at han lige har måtte afslutte et forhold, da han oplevede utroskab, det lyder derfor til at han også selv kan have nogle uheldige dynamikker, grundet hans tidligere oplevelser med sit forhold og derfor er det vigtigt at lægge mærke til, at han ikke lader sit tidligere forhold gå ud over dig, da det ikke er dig der skal bøde for at han har oplevet traumer i sit tidligere forhold.

Det er helt normalt at gamle mønstre kan dukke op når man er i et forhold, da det er sårbart at elske et andet menneske, men det er muligt at arbejde på det og forbedre sig selv og hvis man er tålmodig med hinanden, så kan man rykke sig utroligt meget sammen.

På trods af at du har mindre erfaring med kærlighed, så er det stadig vigtigt at huske at du er ligeså meget i stand til kærlighed som alle andre og selvom du har oplevet traumer så definere det ikke dig eller din værdi i et forhold. 

Det er aldrig din skyld hvis du mister nogen, der skal altid 2 til tango. Det lyder til at i har været mange ting igennem, også svære ting. Det lyder også til at han ikke nødvendigvis tilbyder den ro og stabilitet som du fortjener at opleve i et forhold, muligvis kan han forbedre sig, men det er vigtigt at tænke over om jeres dynamik er sund (hvis den ikke er, så kan i altid arbejde på det hvis i begge ønsker det). 

Har du lyst til at i ikke definere jeres forhold? Husk at selvom du ikke vil miste nogen så skal du ikke acceptere mindre end du fortjener, det lyder til at du er vild med ham og derfor synes jeg ikke at du skal acceptere at i har en udefineret relation. Du fortjener at finde en person som elsker dig præcis som du er og som ønsker at have et forhold. 

Du er ikke sindsyg og han ved ikke nødvendigvis mere end dig om hverken kærlighed eller livet, det lyder til at han er kommet op på en piedestal hos dig, men dine følelser er valide og hvis du føler dine følelser, så er det sådan du har det og der er intet der spiller dig et puds. Det lyder til at han kommer til at invalidere dine følelser en smule og baseret på det du skriver, så lyder det til at du vurdere at han har mere styr på kærligheden end dig og det er ikke rigtigt, i er begge ligeværdige og du er ligeså værdig som ham til at finde kærligheden om det så er med eller uden ham.

Jeg er ked af at i havde et brud der var dramatisk og skræmmende, det lyder så hårdt og det lyder ikke som om at jeres relation er så harmonisk, du ved bedst hvad du vil have og om i passer sammen og det er altid helt normalt at skændes, men det lyder ikke helt på det du skriver, som at han behandlet dig som du skal behandles og det lyder ikke til at han får dit selvværd op. Når man er sammen med den eneste ene så skal man ikke frygte at de vælger én fra eller at man ikke finder ud af det. Når man har haft en hård barndom og oplevet emotionelle svigt, så kan det være at man tiltrækkes af mennesker, som brænder en på samme måde som man blev brændt i barndommen og det kan føles helt afhængighedsskabende at holde fast på den person, som genskaber de svigt, som man oplevede som barn, da man derfor prøver at få opfyldt den kærlighed som man muligvis manglede da man var barn og måske er det derfor at han kommer op på en piedestal, da han muligvis sårer dig på samme måde som du har oplevet tidligere (Det kan også være dette ikke er tilfældet). Men du fortjener at finde en fyr som får dig til at vide at du fortjener kærlighed og at du er ligeværdig i relationen og at han får dig op og giver dig stabilitet.

Du er på ingen måde umulig at elske og hvis et menneske får dig til at føle som en der er umulig at elske, så er den person ikke den rette. Du er ligeså værd at elske som alle andre og den rigtige kommer til at føle at du er så dyrebar. 

Måske er der en anden person som du skal måde, måske er det en som har mindre bagage og som muligvis er mere din egen alder (hvis jeg har ret i at denne fyr er meget ældre end dig). 

Det er okay at føle at man har brug for noget storslået og konstant bekræftende, men det er ikke kærlighed, kærlighed er stabil og rolig og helende og enestående og stille.

Den rigtige kærlighed heler dit nervesystem og heler dig og støtter dig og får dig op og omvendt. 

Det er så vigtigt at huske at du ikke er sindsyg og du træder ikke ind i sindsyget, du er neurodivergent og følelser kan blive forstærket når man er neurodivergent, men det betyder på ingen måde at du er sindsyg eller at der er noget galt med dig, du er præcis som du skal være. 

Mange med autisme og ADHD kan opleve RSD- rejection sensitivity dysphoria, hvor det kan føles enormt smertefuldt at føle sig afvist, det kan være at du kan læse lidt om det og give dig selv grace, det er okay at være bange for at lukke folk ind, at tiltrækkes af folk som skader én, at have det svært med familien, at have oplevet svære oplevelser, at sætte folk op på piedestaler, at have svært ved at regulere følelser, det er helt normalt, men man kan arbejde på sig selv og hvordan man bearbejder sine følelser, men det er uden tvivl lettere at lære at bearbejde og regulere sine følelser når man tager imod den rigtige kærlighed fra den rigtige person, som lærer en at man er værd at elske og at man fortjener en kærlighed som er stabil.

Du er enormt velreflekteret og jeg forstår virkeligt godt alle dine tanker, du er lidt hård ved dig selv og livet bliver så meget bedre, hvis du lærer at accepetere dig selv præcis som du er, for du er perfekt, og man kan arbejde på at lære at regulere sine følelser og man har hele livet til at finde the one og the one giver dig ro og lader dig hele.

Kærlighed er mange ting og kærlighed er helende, du fortjener kærlighed.

Måske er han ikke den rette for dig, hvis han får dig til at tvivle på om du er værd at elske.

Det lyder til at du allerede forstår kærlighed og hvad der skal til og du lyder også virkeligt self aware, dog lidt for hård ved dig selv og måske er det mere det du mangler, at give dig selv en masse kærlighed og at acceptere dig selv og så lade dig selv møde en anden type end ham du har datet nu, du fortjener bedre:) Dog skal du gøre lige hvad du selv synes er bedst, så kommer han tilbage og det er ham som du ønsker, så skal du gøre det, men du fortjener en sundere kærlighed.

Den rette lader dig vide at du er dyrebar for ham.

Jeg håber virkeligt at du kan bruge mine råd, jeg ønsker dig virkeligt alt det bedste og at du i fremtiden vil modtage alt den kærlighed som du har brug for og som du virkeligt fortjener.

Ditte:)