Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 21 år
Hej brevkasse
Jeg står lige nu i den situation, at jeg har valgt at gå fra min kæreste. Vi var sammen i 5 år og har været igennem virkelig meget sammen. Vi blev først småforelskede da vi gik i folkeskole, og havde derfra kontakt i ny og næ, indtil vi i slut gymnasiet blev kærester. For halvandet år siden var vi fra hinanden i 5 måneder, men ingen af os havde det godt uden hinanden, og mit hjerte tilhørte 100% ham i alt den tid - så vi fandt sammen igen, og har været sammen siden. Vi har klaret et halvt års langdistance, og diverse andre svære situationer gennem årene. Men i løbet af de sidste par måneder og uger var der en tvivl i min mave, som jeg, når den kom, vendte med ham i korte træk, og så forsvandt det igen. Men den ville komme tilbage. Så jeg var begyndt at spørge mig selv, om det var et tegn jeg skulle lytte til. Jeg var i et forhold på 1.5 år, kort før vi startede med at ses i gymnasier, og har derfor været konstant i et forhold siden jeg var ca. 15 år. Så jeg ved ikke, hvordan man er selv. Men jeg er blevet i tvivl, om det var det rigtige at gå. Jeg savner ham ufatteligt meget, og jeg gik ikke, fordi jeg ikke elskede ham højt, eller fordi jeg ikke var tiltrukket af ham. Jeg gik, fordi jeg har overbevist mig selv om, at jeg har brug for at lære at være selv og lære at lytte til min krop, og de ting jeg vil. Men han ville alt det bedste for mig, og støttede mig i alle de ideer og drømme jeg havde. Så hvorfor er jeg gået? Han så mig, elskede mig, fik mig til at føle mig god nok, når jeg tvivlede, han lyttede og han vidste, hvordan han skulle håndtere mig i alle situationer. Så hvorfor kunne jeg ikke “finde mig selv” sammen med ham?
Jeg er meget bange for, at jeg har begået mit livs største fejl. Men skal jeg for hans og min egen skyld give det tid og se hvor jeg ender? Eller skal jeg konkludere, at jeg har det bedst med ham ved min side?
Anonym
Indsendt af
pige på
21 år
Kære dig, tak fordi du skriver ind <3 jeg forstår godt, at det er en utrolig svær situation, som du står i lige nu. Når det kommer til kærlighed, så er der ofte utrolig mange følelser forbundet med det, som du også beskriver i dit brev - og det er helt normalt at være i tvivl, om man nu har gjort det rigtige efter et brud.
Jeg vil bede dig om at mærke efter helt nede i maven, om din beslutning føles rigtig. Jeg ved godt, det kan være svært, men kun der finder du svaret, når du mærker ind i dit hjerte. Mærk og ikke tænk så meget om det nu var en rigtig eller forkert beslutning. I mine øjne er der ikke nogle beslutninger, der decideret kun er forkerte, for man tager dem jo af en grund. Ligesom du har taget din på baggrund af, at du havde brug for at mærke dig selv. Og det kan du godt være stolt over, du har valgt dig selv til, og det er det mest kærlige, du kan gøre for dig selv. Du har lyttet til din intuition, hvilket kan være svært nogle gange. Så kæmpe ros for det <3
Jeg tror sagtens, hvis du ender med at finde ud af, at det er ham, du skal være sammen med, at du kan finde dig selv sammen med ham. Hvis han er ligeså sød og støttende, som han lyder ud fra din beskrivelse, er jeg også sikker på, at han ville kunne forstå, at du har brug for mere 'plads' i forholdet, så du kan finde din egen energi 100% igen. Så hvad jeg ville overveje nu, er om du kan leve uden ham. Og så tænker jeg, at det kræver nogle gode snakke imellem jer, så du kan føle, at du har dig selv med i forholdet.
Personligt er jeg også af den overbevisning, at hvis det er meningen, at det to mennesker skal være sammen, så kommer de også til det i sidste ende. Så du kan også forsøge at se tiden an, lade skæbnen do it's thing, og måske føler du for at række ud, eller måske gør du ikke. Kun du ved, hvad der er rigtigt for dit liv.
Jeg håber, at mit svar kunne give dig en lille smule klarhed ift., hvad du skal gøre. Husk der er intet rigtigt eller forkert, du kan definere, hvordan du gerne vil have, at dit liv skal være.
Held og lykke med det hele.
Knus Line <3
Kære brevskriver godt at du skriver ind:) Det lyder til at i har været igennem mange ting sammen og at i har delt mange år sammen.
Det er altid godt at lytte til sin mavefornemmelse og det er naturligt at lægge mærke til hvis man oplever tvivl, men det kan også være at man kan lytte for meget til sin mavefornemmelse og overanalysere de tegn man føler.
Det lyder nemlig som om at du elsker ham virkeligt højt, men at du føler at du bør prøve at have været på egen hånd eller lære dig selv endnu bedre at kende helt alene, da de fleste på din alder muligvis har haft mere erfaring med at være alene end i et forhold, hvorimod du har haft meget erfaring med at være i et forhold og derfor lidt mindre erfaring med at være alene.
Det er også helt okay at have behov for at være alene, men man kan godt være i et forhold og tilbringe tid alene og lære sig selv at kende. Det behøver ikke at være alt eller intet, det kan også være at man har sin kæreste, men sætter nogle timer af til at lære sig selv at kende. Eller gør nogle aktiviteter kun med sig selv.
Det er dog også helt okay hvis du føler at du har brug for at være alene eller selv, men hvis du savner ham ufatteligt meget og elsker ham, så kan det også være at han er den rette for dig og måske kan du prøve at række ud til ham og spørge om han vil give jer en chance til og hvis han siger ja, så kan du sørge for stadig at dedikere alene tid kun med dig selv, hvor du kan lære dig selv bedre at kende.
I tilfælde af at han siger nej, så kan du stadig dedikere tiden på at lære dig selv bedre at kende og sørge over relationen. Jeg håber at han siger ja, hvis det er det du ønsker og så kan det være at i skal bo hver for sig eller at du skal dedikere en dag om ugen til kun at være sammen med dig selv. Jeg er overbevist om at man godt kan lære sig selv og sin krop bedre at kende uanset om man er i et forhold og meget af det handler om at finde den gyldne balance, hvor man stadig kan dedikere tid til sit forhold imens at man også dedikere tid til sig selv.
Det hele skal nok gå og du skal følge dit hjerte, hvis du elsker og savner ham, så synes jeg du skal spørge ham om han vil være din kæreste igen og så kan du dedikere tid til at lytte til dig selv og din krop og dit nervesystem.
Jeg er sikker på at du får det fantastisk både med eller uden ham uanset hvad det vil ende ud i, men det lyder til at i er rigtige for hinanden og så tror jeg det er bedst hvis du rækker ud til ham og spørger om han vil være din kæreste igen.
Jeg håber at du kan bruge mine råd og jeg håber at i finder sammen igen, hvis i elsker hinanden.
Uanset hvad skal du nok få et dejligt liv uanset om han siger ja eller nej og intet er så skidt at det ikke er godt for noget og man ved aldrig hvad fremtiden bringer.
Så selv hvis han siger nej, så får du lært at være alene og lært dig selv bedre at kende og hvis han siger ja, så har du ham ved din side og så skal du nok stadig lære dig selv at kende. Det er nemlig vigtigt at huske at selvom man er kærester så er man fortsat 2 seperate mennesker, med forskellige behov og håb og drømme og det er vigtigt at dedikere kvalitetstid alene med sig selv, men det betyder ikke at man skal være alene og at man ikke også kan have sin kæreste med sig.
Det er også vigtigt at huske at bare fordi de fleste på din alder har prøvet at være single i lang tid, så betyder det ikke at det er noget som man også selv skal igennem, hvis man er heldig at have fundet den rette i en tidlig alder.
Du skal ikke være bange for at du har lavet dit livs største fejl, for med den rette kan du ikke lave nogle fejl og du er ung og derfor er der mange ting at lære og det er helt normalt og alle kan begå fejl. Det hele skal nok løse sig og selv hvis det er worst case scenario og du mister ham, så har skæbnen bare andre planer for dig og alt skal nok gå i sidste ende.
Jeg håber at du kan bruge mine råd
Ditte:)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym