Var min ex utro

Kære jer,

Jeg går rundt med en hemmelighed, og den bliver ved med at nage mig. Jeg var min kæreste gennem et år og mere til utro. Han havde været ude at rejse i 6 uger, og jeg var på grupperejse i 3 uger, da jeg var sammen med en fra gruppen. Det var en af de sidste dage, og vi gjorde det hele. Han havde selv kæreste, så det føltes næsten safe, for så havde vi noget på hinanden og var sikre på, at det ikke kom ud. De sidste to dage rendte vi lidt rundt i hemmelighed og kyssede på toiletter og var sammen igen.

Jeg tog direkte hjem til min kæreste, som var kommet hjem i mellemtiden, og vi slog op. Under en uge efter det hele var sket. Vi havde haft problemer længe, og jeg havde også besluttet på rejsen (før jeg overhovedet havde så meget som overvejet at være sammen med ham den anden), at vi skulle afslutte det, når jeg kom hjem. Jeg føler også, at han havde tænkt i samme baner - jeg kunne mærke det på måden vi begge søgte netop det emne, da jeg forsigtigt bragte “os” op igen. Vi skiltes på god fod (for han ved ingenting om min forfærdelige gerning…) vi var ikke typerne der skændtes, vi var bare ikke tilfredse, og vi kunne simpelthen ikke finde ud af problemet. Så vi besluttede, at vi nok bare ikke passede sammen. I hvert fald ikke lige nu. Vi var hinandens første kærester og elskede hinanden højt, så vi tænkte, at vi skulle give hinanden noget plads. Jeg er absolut ikke lukket for ideen om at finde sammen engang om nogle år, faktisk kan jeg ikke forestille mig et liv uden ham, men jeg kan/vil ikke have en kæreste lige nu, og hvis vi bare fortsætter i samme spor som før, skal det heller ikke være os.

Anyways, pointen er ligesom, at jeg går rundt og føler, at jeg burde fortælle ham det. Har han “ret” til at vide det? Skylder jeg ham det? Spolerer jeg vores muligheder i fremtiden? Bør jeg sige det til den tid, HVIS vi en dag finder sammen igen? Jeg er tydeligvis ikke ovre ham for good og har heller ikke fundet ud af at navigere i det, jeg har gjort. Jeg troede, at jeg var bedre, og jeg ved slet ikke, hvad jeg kan finde på nu. Jeg LOVEDE ham, at jeg ikke ville være ham utro. Han var en lidt jaloux type, og jeg syntes det var så irriterende, når jeg følte at han begrænsede mig. Han blev sur over, at jeg dansede salsa med de mandlige var rejsegruppen og spurgte, om jeg ikke ville tage en trøje ud over min bikini, medmindre vi var på stranden osv. Jeg blev altid arrig, når han kom med de kommentarer, for jeg kan ikke lide at blive bestemt over.

Men han havde jo ret!!! Jeg brød mit løfte og beviste overfor mig selv, at han havde ret i sine bekymringer.

Eller drev ham mig til det med sin usikkerhed? Jeg tager 100% skylden, men jeg forsøger bare at finde forklaringer. Ikke undskyldninger.

Jeg tror bare, at jeg har brug for en tredjepart til at se sagen med friske øjne. Det er svært for mig at være objektiv, og jeg vil gerne have at vide, hvis jeg har været en kynisk svin, der fortjener at have det så dårligt, som jeg har det lige nu. Oooog så også lige om jeg bør sige noget…

Så mit spørgsmål er bare, om du ikke vil fortælle mig, hvad jeg skal gøre nu, og hvor slemt det, som jeg har gjort er.

Tak for at tage tiden til at læse min roman:)

VH E