Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2012-04-29T22:18:27: 1

Brevkassespørgsmål

Skal jeg flytte til USA eller blive hjemme hos ham?


Kære Brevkasse,

jeg er kommet i et dilemma der giver mig kramper i maven hver gang mine tanker strejfer emnet! Jeg har for noget tid siden mødt den sødeste fyr, som jeg har det virkeligt godt sammen med - alt passer bare sammen med os to og jeg er enormt glad for ham. Men inden jeg mødte ham lå alle mine tanker i udlandet, om at udforske verden hvilket førte til at jeg blev meldt ind i et Au Pair program, hvor jeg så skal afsted om lidt over et halvt år til USA i 12-13 måneder. Jeg har haft de tanker at jeg jo kunne tage afsted, og at mig og X kunne have det rigtigt godt sammen ind til da, og så gå fra hinanden når jeg skal afsted så han er fri til at møde andre herhjemme imens. Hvorefter vi så kunne se om den vidunderlige gnist stadig var der når jeg kom hjem igen, eller om jeg vender hjem til min fantastiske fyr der så måske har fundet en sød pige i mellemtiden, for jeg kan ikke forvente af ham at han sidder herhjemme og triller tommelfingre imens jeg er ude og opleve verden. jeg er også bange for at jeg måske ikke kan holde savnet ud når jeg er afsted - men det er jo en stor oplevelse jeg også gerne vil have med i livet! Jeg kunne også blive hjemme hos ham, men hvem ved hvad der sker? lige nu er alt perfekt i mellem os, men hvad så hvis der går et år og så går det i stykker, så sidder jeg herhjemme i Danmark uden muligheden for at rejse igen. Men det kunne jo også bare være at ham og jeg var ment-to-be, og det hele ville gå godt.



De fleste vil nok sige jeg bare skal tage afsted til USA.. men jeg er bare så bange for at miste ham, og jeg føler at jeg forlader ham ved at tage afsted - og så mister jeg jo ham lidt på den måde uanset hvad.

Er der nogle der har et godt råd til mig?

Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2012-04-29T22:18:27 1
Kirstine
Hej

Det eneste jeg lige kan komme i tanke om er at i kan være sammen og så se hvad der sker når afrejsen nærmer sig. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor sent man kan springe fra sådan et program, men de to ting kan altså ikke sammenlignes. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men det dummeste man kan gøre er at fornægte den pga noget man virkelig gerne vil eller noget man håber på sker.

Håber det gav mening

Kirstine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym