Brevkassespørgsmål
Hvad skal jeg gøre med en dreng der er bange for forhold, men er vild med mig?
Kære brevkasse.
Jeg startede til noget sport her sidst i november hvor jeg mødte en helt vidunderlig dreng (ja det er tydeligt at se at jeg er vild med ham). Han er hjælpetræner og er for nylig fyldt 20 (jeg bliver selv 17 til november). Jeg gik længe og syndes han var sød, men nu har det udviklet sig til at jeg er blevet smask forelsket i ham.. han har hele tiden gået og drillet mig lidt kærligt og vi kunne sidde og kigge på hinanden i længere tid uden at miste øjenkontakt. Han smiler så utrolig sødt til mig altid!
En dag, for ganske nylig, tog jeg mod til mig da jeg var kommet hjem fra sport og jeg sad og snakkede med ham over facebook, omkring at han dagen efter fyldte 20. Jeg spurgte ind til om han synes jeg var lille i forhold til en på 20 år. Han havde regnet den ud og spurgte om hvor længe jeg havde været vild med ham. Jeg fortalte ham det hele, tilmed at jeg er jomfru. (det skal så lige siges at han er den type dreng, som er ”bange” for forhold og derfor hellere vil have one night stands.) Han var glad for at jeg fortalte det til ham og jeg var så ærlig. Han sagde også at han selv havde overvejet om det skulle være ham og mig. Problemet er at han nede i den sportsklub vi går i, har skrevet under på en pædofili erklæring, der betyder at han ikke må være sammen med én under 18 år. Derudover er han bange for at han ville gøre mig ked af det, hvis ikke det holdt (nu hvor han er ”bange” for forhold) og det derfor ville påvirke stemningen i den klub hvor vi går.
Han føler sig meget fristet til at prøve, men de to problemer holder ham fra det.
Jeg er dybt forelsket.. hvad skal jeg gøre??