Kan det blive til noget seriøst?

Hej, jeg har nu i 2 ½ år gået med denne tanke og er simpelthen nødt til at få svar på nogle af de spørgsmål som har fyldt så meget.

-Det hele startede med at jeg var i et forhold med en fyr, men jeg følte ikke at han ligesom var der nok for mig. Så jeg lærte en anden at kende, og blev ligesom mere og mere forelsket i ham her fordi han virkede til at være alt det min daværende kæreste ikke formåede at være for mig. Ham den anden bekræftede mig, havde tid til mig og fik mig til at føle mig speciel.

- Efterhånden som mine følelser for ham den anden blev stærkere, valgte jeg at gøre det forbi med kæresten, fordi jeg ikke kunne klare at være ham utro. Det tog hårdt på ham, og jeg var ramt af dårlig samvittighed længe efter, men tænkte bare på mig selv og min egen lykke. Jeg følte mig jo ikke lykkelig sammen med ham. Så det sluttede.

- Nu har jeg så kendt ham den anden i 2½ år, i starten var det alt sammen meget godt, han var meget sympatisk, forstående og i mine øjne en rigtig mand. Men jeg blev aldrig nogensinde hans såkaldte "dame" /partner, vores møder under disse 2½ år har ikke rigtigt kunnet udvikle sig til mere end sex. Og jeg kan ikke holde det ud, for jeg nærer stærke følelser for ham.

Jeg har valgt at konfrontere ham med alt dette, men han fortæller mig at vi aldrig kan få noget seriøst sammen, eftersom at han er en anden baggrund end dansk og hans familie spiller en stor rolle hvad sådan noget angår, i forhold til valg af partner osv. -Jeg er bare så såret, fordi jeg føler jeg opgav mit forhold for ham, og jeg har bare været så solgt i ham, han har givet mig så mange signaler som har talt for at det GODT kunne blive til noget.

- Sidst vi talte sammen, sagde han at vi enten skulle stoppe kontakten, eller kun have et seksuelt forhold til hinanden (uden følelser). Det kan jeg slet ikke forestille mig selv i. Jeg føler mig så ulykkelig fordi jeg er så fortvivlet, jeg ved ikke om han ytrede med at vi ikke har en chance bare er en måde han prøver at beskytte mig fordi han ved at det bliver en hård kamp mod familien, eller om han rent faktisk bare slet ikke har følelser for mig? Hvad skal jeg stille op. Jeg kan ikke bare opgive ham, jeg ser ham stadigvæk som min eneste ene.