Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2012-07-10T22:46:36: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg er bange for at få en kæreste


Hej,

Jeg er en pige på 18, som stadig er single, har ingen kæreste og har aldrig været i et fast forhold. Jeg synes, at jeg har svært ved at stole på nogle mennesker, især drenge. Jeg har altid følelsen af, at jeg ikke er god nok, og, at drengen vil forlade mig pga. et eller andet trivielt. Det er ikke nemt for mig at tale med drenge overhovedet, og når jeg så endelig taler med dem, så føles det ekstremt akavet.

Jeg bor sammen med min mor og storebror. Min far bor i England og jeg ser ham stort set aldrig. Af og til føler jeg mig svigtet. Jeg ved ikke om det kunne have noget med det at gøre. Men jeg vil gerne over denne 'angst' for at komme i et forhold, for jeg ved jo godt, at det ikke kan blive ved på denne måde.
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2012-07-10T22:46:36 1
Martin
Hej Lucy.

Om det skyldes svigt, tør jeg ikke sige. Men som du skriver det, så kunne det godt have noget med det at gøre. Hvis du længe har følt dig svigtet af din far, altså en mand, så kan der sikkert godt være noget, der holder dig fra mænd. Du vil måske bare beskytte dig selv og vælger derfor at distancere dig fra alle mænd, for at beskytte dig selv.

Jeg ved ikke om der findes nogle nemme måder, at overkomme sådan en ting/frygt på. Den eneste løsning er formentlig bare, at du skal finde en masse søde og rare drenge og så bare tage det stille og roligt. Jeg snakker ikke ligefrem om at komme sammen med dem, men bare blive gode venner. Efterhånden får du forhåbentlig et mere afslappet forhold til drenge og begynder at føle dig klar til at date.

Hvis intet virker i sidste ende. Så er det også altid muligt at tage til en psykolog og tage en snak. Det virker måske som et overdrevet træk, men prøv det alligevel. Måske kan de trække nogle oplevelser frem og hjælpe dig af med det.

Ville ønske jeg kunne hjælpe mere, men det er nok de eneste metoder der hjælper i sidste ende. :)

Held og lykke,

_Martin
2012-07-10T22:46:36 1
Daniele
Hej Lucy,

Det du nævner med din far; det kan godt have en stor betydning omkring tvivlen med drenge. Det er typisk det der sker omkring forhold/familier mm.

Prøv at tage kontakt til din far - altså en seriøs kontakt. Ved godt at man ikke bare lige sådan gør det når han bor i England, men det er et forsøg værd.

Snak med din mor om problemet - jeg er sikker på at hun har et godt svar til dit problem. Prøv også at være lidt mere sammen med din storebror. Du behøver ikke fortælle ham noget om det, men det kunne jo være at du ville føle dig mere tryg på den måde.

Prøv derefter at lær en til flere drenge at kende. Få dig et større netværk. Men pas på - der kan være typer at drenge som giver den forkerte opfattelse.

Jeg håber at du kommer godt igennem det hele.

Med venlig hilsen,

Daniele Buttigli

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym