Brevkassespørgsmål
Elsker hende.. Men er ikke den eneste.
Hej Allesammen.
Jeg går i 7.kasse.
Okay.. det er sådan at der i min parallelklasse, går der denne her pige, lad os bare kalde hende "X"
Hun er mega dejlig, altså bare skøn, sjov, sød, rar, ser super godt ud, og har de smukkeste brune øjne. "Ufff" :-)
Vi er rigtig gode venner.. Men hun er også rigtig gode venner med en anden af mine venner. (Han hedder Oliver)
Jeg kan mærke at Oliver kan lide X, selvom han siger at han ikke kan, Og frygter lidt at X bedre kan lide Oliver end mig..
Det lyder nok ikke så slemt, men nogen gange når jeg ser dem sammen, føler jeg at jeg har tabt, og så tænker jeg: "Hvorfor ikke bare låse mig inde på toilettet og smide nøglen væk, eller bare forsvinde?."
Jeg tænker på hende hele tiden. Og når jeg ser hende eller tænker på hende, kan ikke lade være med at smile. Og jeg eeeelsker når jeg er sammen med X, uden Oliver. Når det kun er X og jeg, er jeg helt mig selv. Vi har det sjovt og jeg behøver ikke spille smart eller bedre end Oliver..
Men når så Oliver også er med gælder det bare om at være den bedste.
Skal også lige siges at Oliver og jeg er rigtig gode venner.
Har tit skrevet til hende men hun tjekker aldrig sin telefon, og så føles det også bedst at snakke "face to face" med hende.
Også nogle gange når vi snakker sammen og vi lige får øjenkontakt, så kan jeg ikke sige noget, de flotte brune øjne lammer mig helt, kan kun smile og kan mærke at jeg bliver helt varm, det er bare noget af det bedste!!
Hjælp Mig!!! Hvad skal jeg gøre ?