Umuligt at finde en kæreste...

Hej Folkens.

Jeg føler, og har følt længe, at jeg gerne vil finde pigen i mit liv. - Det er bare ikke så nemt. Jeg har diverse problemstillinger. Mit indlæg bliver nok en smule langt... Men ville sætte super meget pris på, hvis nogen gad at læse bare noget af det igennem, og bare svare med et godt råd på enkelte af mine problemer.

"Kort" introduktion til mig og mit liv: (Da jeg er anonym skal de gode ting jeg siger om mig selv ikke betragtes som pral. Det er udelukkende min egen oplevelse af mig selv, samt det jeg får at vide)

Jeg er en dreng på 15 år.

Rimelig intelligent

Nok er jeg en smule nørdet, men fungerer helt normalt socialt, og har en stor vennekreds. Er faktisk ganske populær, hvis jeg selv skal sige det...

Jeg kan betrages som optimistisk, sød, venlig, sympatisk/medfølende, altid hjælpsom og "gentleman"

Dyrker meget sport. Er hverken over- eller undervægtig, og har en bred, fin nok krop.

Når jeg ikke dyrker sport, er jeg meget stille og rolig. Og generelt "nede på jorden"

Ser godt ud (det er ikke nemt... Er faktisk helt seriøs. Er slet ikke vant til det, da jeg "altid" har været drengen med 1000-vis af bumser. Har dog ikke en eneste i dag.)

Virker selvsikker (og er det også, for det meste)

Okay, nok om mig. Første problemstilling: Krav til kommende kæreste, og hvor man finder sådan en?

Min beskrivelse af mig selv, giver måske et indtryk af, at det ikke burde være så svært at finde en, der er interesseret i mig. (Kunne skrive endnu mere godt om mig selv (og skidt), men så vil det nok være for nemt for eventuelle bekendte at gætte hvem jeg er.) Og det er sådan set også rigtigt nok... Problemet er mere den anden vej rundt. Det er svært at finde en, der har de kvaliteter jeg gerne vil have.

Meget, meget kort fortalt, så vil jeg gerne have en sød og klog (altså, ikke bare klog, men klog-klog) men samtidig normalt socialt begavet kæreste... Det er nemt at finde en klog en - så mangler der bare ofte noget social intelligens, så man kan have det sjovt, og snakke om andet end bare videnskab etc... Og det er også nemt at finde piger der fungerer godt socialt. Det er bare knapt så svært at finde en, der indeholder begge kvaliteter... Så, findes den slags overhovedet? Og i så fald, hvor/hvordan møder man sådan nogle???

Anden problemstilling: Fester og alkohol

Jeg ved, at mange møder deres kærester til fester. Eller at en fest kan ændre et venskab til et forhold. Jeg har ikke noget imod fester. Men jeg har noget imod alkohol... En ting er, at det er usundt, og at det opløser hjernen (eller, myelinlaget på neuronernes aksoner), og noget andet er, at jeg synes det er decideret ubehageligt at drikke. Det er bare som om, at fester og alkohol går hånd i hånd. Og det er ikke særlig sjovt at være den eneste ædru til en fest. (Hænger lidt sammen med første problemstilling:) Hvis ikke jeg gider at gå til fester, så er den mulighed for at møde nye piger ødelagt. Hvad gør man så? Og er jeg den eneste unge, der ikke vil drikke alkohol?

Tredje Problemstilling: Usikkerhed

Normalt virker jeg meget sikker i de ting jeg gør, og det er jeg oftest også. Det har krævet en del arbejde at nå dertil. Og nu er jeg der, og det er jo helt fantastisk. Er faktisk også ret sikker, når det gælder kærlighed, indtil et bestemt punkt.

Jeg har kun kysset én pige, én gang, og aldrig haft en kæreste, og aldrig haft sex. (har dog fået at vide, at jeg havde en kæreste i børnehaven, men det tæller vel ikke rigtig..). Jeg ville gerne have haft lidt mere erfaring. Men da jeg var yngre, 11 til 13-14 år (jeg har altid været en del mere moden end de fleste på min alder), skete der en masse ting i mit liv. Udover at jeg havde tonsvis af bumser i hele fjæset, ned af ryggen, i nakken, og enkelte på brystet og at min stemme gik i overgang, så var det også en svær og hård tid for mig, hvor mit selvværd var meget lavt (og min hormonramte krop gjorde det ikke bedre). Ville ønske at jeg havde brugt den tid til at eksperimentere en lille smule, prøve at kysse og snave, måske have sex. Men mit lave selvværd ødelagde det.

Den ene gang jeg har kysset en pige, lå der ikke særlig meget kærlighed i. Dog skete det på en ret romantisk måde, og jeg fortryder det sådan set heller ikke, da det fik mig til at indse at det måske ikke er så svært at kysse. Men, føler mig stadig en lille smule usikker, og uvidende om, hvordan man kysser. Og snav tør jeg slet ikke tænke på... Det lyder lidt mærkeligt at spørge om, men hvordan gør man det?

Og sex, når jeg engang når dertil. Jeg ved, at "bevægelserne" nærmest er indkodet i den menneskelige krop, så det er jeg ikke så usikker på. Men er mere usikker på min krop. En ting er størrelsen på kønslegemet - Men så vidt jeg kan forstå, så er det ikke noget der betyder særlig meget for de fleste piger. Men... Behåring... De fleste mænd har hår på benene. Det har jeg også. Men de er meget mørke, specielt på lårene. Og jeg har hår på røven. Og på maven, og brystet. Og det er ikke bare lidt... Er det noget der betyder noget?? Jeg går ikke ind for, at man skal gøre for meget ved sin naturlige krop, men hvis det er noget der har en stor betydning, så kan jeg måske godt finde ud af at fjerne noget hår. (Men hvordan gør man så lige det?) - Og kønsbehåring... Hvad er pigers holdning til det? Jeg føler mig SÅ usikker på det område...

Søger lidt hjælp tak!!

Venlig Hilsen

"Stakkels Mig"