Brevkassespørgsmål
Hvordan kommer jeg nogensinde over ham?
Hej.
Idag for nogle timer siden slog min x kæreste op, som jeg ellers havde været sammen med i snart 2 år. Jeg følte virkelig at han var den eneste ene for mig, og det gør jeg stadig. De sidste par måneder i vores forhold har der været SÅ mange små skænderier, over de mest latterlige ting. Han havde et meget stort temperament og der skulle ikke meget til for at få ham op i det røde felt, det gjorde at han kaldte mig en masse grimme ting " hjernedøde nar, spasser osv". Det er DYBT FORKERT at han kaldte mig sådanne ting, men det blev nærmest bare en vane for mig. I næsten et år boede jeg hjemme ved ham og hans forældre, dette gjorde at vi knyttede også endnu tættere sammen, også til hans familie. Han har været der i en periode hvor der har sket en masse grumme ting, det kan godt være han ikke var den bedste at snakke med omkring en masse ting, men bare hans kærlighed og den tryghed han gav mig var nok. Han kan være det mest modbydelige menneske, virkelig sårerende! Det er ikke sådan at han slog, men han nedgjorte en. Hvis han følte at jeg var ovenpå situationen, så gjorde han ihvertfald sit for at jeg ikke skulle føle det. Jamen der er så meget... Selvom han kunne være den mest grumme satan, så kunne han være det mest kærlige menneske på hele jorden! Jeg har knyttet mig så tæt til ham, at det er helt ufatteligt. Jeg kan virkelig slet ikke se mig selv uden ham i mit liv, og jeg kan SLET ikke forholde mig til tanken at han måske snart finder en anden pige. Det værste er at han bor 100 meter væk fra mig nu, så vil ikke undgå at se ham, vil ikke undgå at blive mindet om ham hver dag. Jeg føler mig så tom indeni, føler mig som et nul, føler at jeg aldrig kommer ovenpå igen. Har bare aller mest lyst til at gå tilbage til ham, men det ved jeg inderst inde godt er dumt, for ærlig talt så "hønser" han lidt rundt med mig. Forhelvede hvor ville jeg ønske der var en kur for det her kærligheds sorger pis, for det er godt nok lige ud sagt, til at blive sindsyg over!!! Har i nogle gode ting man kan gøre for at kunne glemme, tænke positivt?? Selvom jeg ikke tror det er muligt, så ville jeg nu alligevel tage chancen og spørger. Sikke en roman det blev, håber ikke det blev for meget snak, mine fingre skrev nærmest automatisk.