Brevkassespørgsmål
Min kæreste mener ikke at jeg elsker ham..
Hej Thelove.
Jeg er en pige på 16 snart 17 år, og jeg går og er utrolig bekymret for min kæreste. Jeg elsker ham utrolig højt og vil selvfølgelig ikke miste ham. Vi har snart været sammen i 3 måneder, og jeg ved godt at det måske ikke lyder af lang tid, men det er selvfølgelig ikke min pointe. Da vi havde været sammen 1 måned, ville han gerne fejre det, selvom jeg dog ikke synes at blot efter en måned skal man fejre det, men jeg vidste det gjorde ham glad, så vi tog i biografen sammen. Efter biografturen, tog vi til en fest hos en af mine venner, hvor jeg begår mit livs største brøler. Jeg blev kysset af en fyr, og kunne pga af hans størrelse og muskelmasse ikke rigtig gøre modstand. Min kæreste var sønderknust, og jeg følte mig som en luder, der ikke længere fortjente min kæreste. Der gik så en uges tid, så mødtes min kæreste og jeg til en fest hos en fælles veninde, jeg vidste så ikke at han ville være der, men vi blev gode igen, og krammede og kyssede igen. Det er nu 2 måneder siden at alt det her med ham fyren der kyssede mig skete, og min kæreste kan ikke slå det ud af hovedet, og føler at det er hans skyld, fordi at han kunne have stoppet det. Jeg snakkede med ham om det, og sagde at det min og kun min skyld. Han sagde til mig at han føler ikke at jeg elsker ham, og jeg har spurgt ham op til flere gange hvad jeg skal gøre og sige for at vise at jeg virkelig holder af ham, men han ved det ikke selv. Jeg ved at han ikke er i tvivl om sine følelser om mig, og at han elsker mig overalt på jorden, og vil aldrig miste mig.
Jeg er fortvivlet, og ved snart ikke hvad jeg skal gøre..
Jeg hader at se mine kæreste være ked af det eller nedtrykt, men jeg ved bare ikke hvad det er han vil have mig til at sige eller gøre..
Håber i kan hjælpe mig lidt her.
Hilsen Trine, den fortvivlede kæreste.