Brevkassespørgsmål
Kæreste men følelser for en anden
Okay her kommer mit problem...Jeg har den sødeste kæreste, vi har selvfølgelig vores op og nedture ligsom i alle andre forhold, vi skændes også af og til, men ellers så har vi det rigtig godt sammen. Jeg er forelsket i ham, og vi har snart været sammen i 10 måneder....men her for ikke så lang tid mødte jeg en anden fyr. Det var en aften hvor jeg var til privat fest med mine venner, hvor han så også var inviteret. Jeg havde det rigtig dårligt den aften, og han sad og holdt om mig, og snakkede med mig hele aftnen. Han var virkelig bekymret for mig, og trøstede mig. Jeg følte mig ny forelsket, og da jeg vågnede næste dag tænkte jeg kun på ham. Vi har skrevet sammen hver dag siden, og jeg bliver så glad hver gang han skriver, gladere end når min kæreste skriver. Problemet her er at jeg er forelsket i to fyre på samme tid. Nogen gange vil jeg være sammen med ham men andre gange med min kæreste. Det er ikke fair over for min kæreste eller ham fyren, men syntes simpelt hen det er svært at give slip på nogen af dem. I mine øre lyder det bare helt forkert at give slip på min kæreste, bare fordi jeg følte mig ny forelskete en enkelt aften, på den anden side virker det som om ham den anden gør mig mere glad. Men jeg er også bange for at ham den andens følelser ikke er rigtige eller at mine ikke er, da når man er sårbar og ked af det er det meget lettere at blive forelsket. Men hvis jeg virkelig var så forelsket i min kæreste ville jeg så overhovedet kunne få følelser for en anden dreng?
Det hele køre rundt i mit hoved, håber virkelig i kan give mig en eller anden form for svar...