Forvirret over eks

Hej TheLoooove.

Jeg skriver til jer, fordi jeg simpelthen er sindssyg forvirret over mig selv, mine handlinger samt min omverden. For et par år tilbage havde jeg en kæreste i en kortere periode på 3-4 måneder. Jeg var virkelig forelsket, og vores forhold endte på en rigtig dum måde. Der kom flere personer ind over, han opførte sig helt dumt, vi fik aldrig talt ud. Derefter snakkede ikke med ham i et år. Jeg var nervøs for at støde på ham. 1-2 måneder efter fik han en ny kæreste, hvilket også ramte mig hårdt. Jeg havde slet ikke kontakt med ham på nogen måde, facebook var både slettet og blokeret.
Lidt over et år efter modtager jeg en meget undskyldende besked. Vi mødes et par måneder senere, bare for at catche up. Her var han blevet uden kæreste. Derefter skriver vi sammen indimellem. For ca. 3 måneder siden vælger vi at mødes igen, og her går det skævt. Vi ender med at sove sammen, hvilket sådan set går imod alt hvad jeg har lovet mig selv (og mine veninder, for den sags skyld). Det fik for det første mig til at følge nogle af de gamle følelser, jeg havde begravet, men fik mig også til at stå med følelsen "hvad så nu?". Siden da så vi hinanden ret mange gange, på det venskabelige plan. Der var kontakt tit. I starten mødtes vi for at snakke lidt om, hvad der lige var sket, men vi kunne aldrig rigtig tage hul på samtalen, så vi sås bare mere eller mindre som venner. Vi sov sammen igen her for to uger siden, og her virkede det mere som et booty call fra hans side af. Det gør mig meget forvirret, for jeg ved ikke hvad han vil og hvad han lægger i det. Vi har jo talt rigtig meget sammen, og han har også sagt, at han savner mig. Alligevel føler jeg mig som en person, han vil se alt efter hvilket humør han er i, og hvad han lige føler for.

Jeg ved sådan set heller ikke hvordan jeg egentlig har med det. På den ene side savner jeg den tid, hvor vi var sammen, men igen; det er så lang tid siden, at det nok ikke kan sammenlignes med hvor vi er nu. Mine veninder er konstant ved at flå hovedet af mig, for de mener ikke, jeg burde ses med ham på den her måde. Det er så usikkert, også på grund af historien der ligger bag. Nu har jeg givet det 3,5 måned for at få tiden til at vise, hvad det betyder, og jeg er stadig ligeså blank. Jeg ved ikke hvad jeg skulle sige, hvis jeg skulle snakke med ham om lige det, og tror også han vil have det på samme måde.

Jeg håber I udefra kan se, noget af det der foregår, for jeg har stirret mig blindt på det.

Mange, mange hilsner fra Camille