Usikkerhed

Hej Thelove,

Tak for en super dejlig brevkasse.

Jeg tror at lidt forhistorier er på sin plads. Min lillebror, 15, er en lidt stille dreng. Han virker en smule usikker, af og til indadvendt, og han siger undskyld for alting! I 2008 overhørte jeg så min mor sige at det nok havde noget at gøre med den måde jeg havde behandlet ham da vi var yngre. Det ramte mig utrolig hårdt, og det er noget jeg kæmper med til hverdag. At jeg er skyld i at min lillebror er så ydmyg og føler at han skal sige undskyld for alt - måske med et barns uskyldighed, men hvor gør det dog ondt.

Og nu til mit egentlig problem.
Min kæreste bor i Sverige så vi ser ikke hinanden så tit. Han siger undskyld for latterlige ting, som jeg slet ikke bemærker. Han spiller rigtig mange computerspil med sine venner, så han bliver enormt bange for at jeg bliver ked af det, når han måske ikke har tid til at snakke på Skype. Jeg har sagt til ham, at naturligvis ikke vil stå i vejen for hans kvalitetstid med vennerne, og at jeg ikke har noget imod at vente med vores samtale til efter hans spil.
Kort sagt, han er simpelthen så nervøs for at han nedprioriterer mig og at det gør mig sur eller ked af det eller jeg føler at han skuffer mig.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke at måske jeg alligevel gør noget forkert. Det er trods alt den anden person i mit liv, som føler sig usikker og nødsaget til at sige undskyld for småting. Jeg er virkelig nervøs for at jeg har en eller anden form for negativ indflydelse på de mennesker jeg elsker og det gør mig rigtig ked af det.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og vi ender altid med at gøre hinanden mere kede af det. (Jeg bliver ked af at han er ked af det).
Jeg vil allerhelst undgå at fortælle ham om det med min lillebror, men er det virkelig min eneste løsning? Hvordan får jeg ham overbevist om at han virkelig ikke gør noget forkert, så han stopper med at sige undskyld og blive trist?