Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Hej Ungzone.
Jeg ved ikke helt om det tæller som mobning, men jeg har det hvertfald svært i skolen. Jeg føler mig meget ensom i min klasse. Der er tit hvor at der er en stor gruppe piger der sidder, og snakker og sådan noget, når vi spiser og så er der også et par stykker ( inklusivt mig ) der sidder og ikke rigtig har nogen at snakke med.
Mine forældre ved godt at jeg føler mig ensom i min klasse, og de har også snakket med nogen af mine lærer om det, men det er som om at der ikke rigtig sker noget. Der er også nogen at dagene hvor jeg er så ked af det, at jeg begynder og græde oppe på skolen, og så kommer jeg med hjem igen. Og min mor overvejer om jeg skal skifte skole, og på en måde vil jeg gerne, fordi at jeg har det som jeg har det, og på en måde ikke fordi, at jeg har gode venner og jeg har også været glad for den klasse men bare ikke rigtig længere.
Det hele er meget indviklet lige nu, men jeg håber i kan hjælpe.
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Mobning
Hej, du.
Det er dejligt du skriver ind, for hvor er det også forfærdeligt at gå og have det sådan. Personligt har jeg også selv oplevet det, da jeg begyndte på gymnasiet. Det var lige ved at få mig til at stoppe igen, men heldigvis endte jeg med at få nogle gode veninder, der fik mig til at ville blive.
Jeg ved ikke, hvordan folk i din klasse behandler hinanden og taler om og til hinanden, men forhåbentligt er folk søde ved hinanden selv hvis man ikke er gode venner. Men nu nævner du jo, at du egentligt har været glad for din klasse, så jeg går ud fra, at folk er søde nok. Derfor tænker jeg måske også, at du bliver nødt til at tage initiativet.
Måske du kan spørge den store pigegruppe om du må spise med dem, eller henvend dig til nogen af dem, som også sidder alene. Jeg tror faktisk, at nogen af dem, som sidder alene, har det som dig, og formentligt ville blive glad for selskabet. Det kan godt virke intimiderende, men det er måske den bedste måde, at vise folk at du er sød og venlig og interesseret i et venskab. Det er også altid en god idé at spørge ind til andre, for at få en samtale kørende, så viser de forhåbentligt også interesse tilbage. Du kunne måske spørge ind til noget tøj de har købt, eller lign.
Det tog i hvert fald mig meget lang tid at finde ud af, at grunden til jeg var ensom, var fordi jeg regnede med at andre ville henvende sig til mig, og jeg bare ventede uden at vise folk hvad jeg selv havde at tilbyde, og hvem jeg er som person. En gang imellem kan man være heldig, at andre tager initiativet, men jeg tror mange er bange for at tage første skridt, selvom de måske ønsker det. Derfor ender mange med at sidde alene, fordi ingen tør at tage første skridt. Jeg ved selvfølgelig ikke, om du er ligesom mig, eller om du har prøvet at henvende dig til andre, men ellers så er det måske en mulighed?
Hvis folk decideret holder dig udenfor eller taler grimt til dig, er det selvfølgelig en anden sag, og så er det måske en idé at overveje at finde en anden klasse, men kun hvis det føles rigtigt for dig.
Jeg ønsker dig al held og lykke :)
Vh Cecilia.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4655 spørgsmål og givet 7215 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"
- Anonym