Hej. Brevkassen.
Jeg er en ung fyr på 22 år . Jeg vil gerne prøve at have noget med en ung fyr . Hvordan finder en som har lyst uden nogen fra min familie opdager det. Vh ung fyr på 22 år gammel
Kære dig, tak fordi du skriver ind.
Det lyder som om, du gerne vil prøve at have noget med en anden fyr, men samtidig er nervøs for, at din familie skal opdage det.
Du kan fx prøve at møde andre fyre gennem datingsider eller apps, hvor du kan skrive med folk først og mærke efter, om du føler dig tryg ved personen. I kunne også mødes et mere diskret sted, hvor du ved, at din familie ikke kommer, så du kan føle dig mere tryg ved situationen. Husk dog at mødes et sted, hvor du føler dig tryg, når du møder en ny person fra nettet.
Og husk, at der ikke er noget forkert i at være nysgerrig på at være sammen med en fyr. Du behøver heller ikke have fundet ud af præcis, hvad du føler og hvad du er til endnu. Tag det i dit eget tempo.
Kh Lisa :)
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år