Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4738 spørgsmål og givet 7300 svar de sidste 16 år
2014-07-26T11:47:07: 2014-08-03T17:12:10: 2

Brevkassespørgsmål

Er det umuligt for nogle kvinder at få en G-punktsorgasme?


Kære brevkasse

Jeg er en ung fyr og den ene halvdel af et ungt forelsket par (m/k) i starten af 20'erne. Vi har et fantastisk sexliv med lange nætters tid, tålmodighed og nydelse. Følelserne og det kropslige smelter sammen i skønne oplevelser, og alt er så hedt, som det næsten kun opleves på film.

DER ER BARE DET, at det endnu ikke lykkedes hende at få en skede- eller G-punktsorgasme. Vi har prøvet og prøvet; adskillige stillinger, støttende hovedpuder alle vegne, timelange ind&ud-sessions med grundig feedback før-under-efter, osv.. Hun øver sig for tiden sågar med sin nye vibrator. Jeg er selv en erfaren herre, der snildt lokaliserer et G-punkt og har haft et solidt tag på mine tidligere seksualpartnere. Alt andet fungerer også glimrende på hende, og hun får nogle intense klitoris-orgasmer. Med alt dette vil jeg blot sige, at jeg ikke selv kan se, hvad jeg og vi gør galt.
Ak, der ser ikke ud til at ske noget på inder-fronten :(

En relevant sidehistorie er, da hun for nyligt øvede sig med sit nye legetøj. Efter en rum tid mærkede hun pludselig, at yoga-måtten under hende var sjaskvåd, da en masse lunkent 'vand' var fosset ud. Dette lyder jo ubeklageligt som en våd/sprøjte-orgasme, men det beklagelige var, at hun intet mærkede selv!? Som om hele underlivet havde kørt på højtryk, bare uden at informere resten af nervesystemet.

HVAD kan vi gøre?
ER det umuligt for nogle kvinder at få en G-punktsorgasme?
Bør vi opgive jagten og fokusere på noget andet?
Kan du forklare den våde men nydelsesløse episode?
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2014-07-27T22:50:16 1
Josefine
Hej Jonas :) 

Der er så vidt jeg ved ikke særlig meget viden omkring g-punktet og det er stadig til diskussion hvorvidt det findes eller ej. Faktum er at nogle kvinder mærker nydelse på det såkaldte g-punkt, som deres krop reagerer på, og andre kvinder gør ikke - om det er fordi de ikke har det eller bare ikke har ramt det, det tror jeg ikke der er nogen der ved. 

Så ja, det er muligt for en kvinde at få g-punktsorgasme, men sikkert ikke for alle. 
 Det din kæreste har oplevet, er jeg ikke klog på, men jeg tænker at det er kroppens reaktion på stimulation af g-punktet. Altså at hun har fået en sprøjte orgasme, minus orgasmen. 
 Jeg synes ikke I behøver at opgive jagten, for det kan være det lykkes på et tidspunkt, men jeg synes I skal huske på at sex skal nydes og at det ikke kun handler om målet, men hele oplevelsen. Så hvis ikke det lykkes, så nyd alt det andet som fungerer. 
Hun må have gjort noget rigtigt og hvis I vil have det skal ske igen, kan I kan jo prøve at fortsætte og lege lidt med det. 

 Josefine
2014-08-03T17:10:12 1
Rikke

Kære Jonas

der er nogle piger der ikke kan få g-punktsorgasmer ved pikken eller vibratorer. Jeg ved dog ikke om din kæreste slet ikke kan få dem, eller hun bare skal have noget "hjælp" under samleje. Nogle af de ting i eller du kunne gøre, kunne være at: sætte en vibrator på klitten imens i har et samleje (dette kan måske hjælpe til at hun kan få en orgasme mens du er inde i hende), du kunne prøve at give hende finger (da nogle kvinder ikke kan komme af en drengs pik), derudover kunne du prøve at lege med alle hendes følsomme steder, imens i har sex, så burde der også komme en reaktion, fra hendes side.

Jeg syntes at hvis i virkeligt har prøvet alt og hun bare ikke kan få en g-punkts orgasme, så drop det og fokuser på alle de andre måder du kan give hende en orgasme på.

det med vibratoren kan jo godt have noget at gøre med hun tændte meget på det. problemet er jo ikke at hun ikke kan blive våd, men at hun ikke kan få en g-punkts orgasme.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe, ellers er du velkommen til at skrive igen. Du kan også skrive, hvis du bare vil give en opfølgning på spørgsmålet.

Kærlig hilsen Rikke 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"

- Anonym