Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Kære skamfulde :-)
Jeg er ked af at du er vokset op med at menneskets seksuelle væsen skulle være noget skamfuldt og som kun må bruges til biologisk at bringe et barn til verden. Mennesket har naturligt nogle lyster og når man undertrykker disse og hele sit liv får at vide at disse er forbudt, så vil man stå i en situation som du, hvor man føler skam når man udlever de her lyster - og dét er en skam.
Samfundet har nogle normer, som hvis vi træder udenom, så er vi forkerte - det her "pæn pige"-ideal, hvor man skal have en fast partner og ikke må tale højt om sit seksuelle liv, er blandt andet et som heldigvis er ved at løsne op. Mænd må have mange seksuelle partnere, og de ses som seje. Men når kvinder har mange seksuelle partnere, så bliver de set ned på. Ligesom onani i mandeverdenen er helt almindeligt at tale om, men i kvindeverdenen stadig er tabu. Det er stadig emner, som er tabuiseret, men fordi vi snakker om det, så ændrer vi på normen og det bliver mere accepteret at gøre disse ting.
Og ja, selvfølgelig onanerer kvinder og mange sikkert ligeså meget som mænd - vi taler bare ikke om det. Jeg tror ikke så meget det handler om at det er en synd, men jeg tror det handler om det her med at leve op til det her pæn pige-ideal, hvor man helst ikke skal snakke for højt. Jeg tror derfor også at mange piger og kvinder synes det er pinligt at tale om, hvilket det jo ikke burde være. I nogle kulturer og religioner er det klart en synd i nogle menneskers øjne, men på samfundsplan tror jeg det netop er fordi det er noget vi aldrig har snakket om før i tiden og det først er "for nylig" at vi har åbnet op.
Jeg tror det at du er bevidst om de tanker du går og har og at du taler højt om det, sætter gang i nogle processer, som får dig til at se med nyt lys på det. Du ændrer din tankegang ved at erfare nye ting - ved at snakke med mennesker i samme situation og tale højt om hvad du går og tænker og hvordan du har det med det. Det er rigtig svært at ændre sit syn på det, for når man som du har fået at vide hele sit liv at noget er forkert, så er det en stor del af din tankegang. Men du kan ændre det, og det tror jeg du er rigtig godt igang med, ved at stille spørgsmål til det og stille spørgsmålstegn ved dine forældres tankegang. Du skal huske på at de højst sandsynligt lærer dig, hvad de er blevet lært. Hvis man ikke kender til andet, er det svært at lære sit barn noget andet. Du er så heldig at være blevet påvirket af et eller andet, der fortæller dig at noget er galt, og det synes jeg bare du skal fortsætte med at udfordre.
Mennesket er et seksuelt væsen, mennesket har seksuelle lyster og det er fuldstændig naturligt at udleve de her lyster og det skal man gøre uden en følelse af skam, for der er intet galt i det!
Håber du ender med at få en ro i dig selv!
Kram, Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"
- Anonym