Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Anonym,
Først og fremmest tillykke med kæresten, dejligt at du har fundet dig en sød fyr.
Jeg kan ikke svare dig på med sikkerhed om du er gravid eller ej, men umiddelbart tror jeg ikke, at du er. Selvfølgelig er der en risiko for, at du kan være blevet gravid, hvis der har været hul på kondomet. Som du dog selv siger, så er din menstruation stadig uregelmæssig, hvilket jo er helt normalt. Når du så samtidig går og hele tiden bekymrer dig for at du er gravid, kan du udsætte din menstruation på grund af dine tanker. Du får din krop til at tro den er gravid, uden du behøver at være det og derfor vil den reagere sådan her.
Jeg vil helt klart også anbefale dig at tage en test for at være på den sikre side. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du tager en test for tidligt i en graviditet er det ikke sikkert, at det kan måles endnu og testen vil vise negativ. Jeg tror dog, at når du først står med en negativ test i hånden, så vil du ånde lettet op og du vil ikke længere påvirke din krop til at tro, at du er gravid (hvis det er det, der er tilfældet). Derefter burde din menstruation komme i en af dagene efter.
Jeg håber for dig, at det hele er som det skal være :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte