Sammen med min ex

Hejsa.

Jeg er en pige på 19 år, som for ca. et halvt år siden mødste den dejligste fyr, vi havde den bedste tid sammen, dog sluttede det efter 4 måneder.
Han valgte at det skulle slutte, men sagde dog at det ikke var fordi at han ikke kunne lide mig. Jeg tror bare, at det blev for meget for ham, og at ting gik for hurtigt. Han er 25 år og spiller professionel Ishockey.
Men til historien:

Han valgte at det skulle slutte, ret pludseligt en aften, og jeg var knust, jeg spiste næsten ikke i de næste 6 uger, og begyndte for nogle uger siden igen at have det godt. Dog tænker jeg stadig meget på ham. Jeg har overhovedet ikke snakket med ham, og han har ikke svaret på de 3 beskeder jeg har sendt, og derfor stoppede jeg. Han har totalt ignoreret mig.

Jeg mødte ham så i byen i torsdags, og endte med at blive fulgt hjem til ham, af en af hans venner. Mig og hans ven var kort før gået, og jeg tror at min eks kæreste troede, at vi nu skulle være sammen.. Så han gik hjem. Hans ven lånte min telefon, til at spørge hvor han var, og pludselig stod jeg i hans opgang. (Fri bar, siger lidt det hele) Når, men jeg er fuld og vælter rundt, han er meget opmærksom på, hvordan jeg har det, og spørger hele tiden om jeg er okay. Han kyssede mig nærmest før vi kom ind i lejligheden, og der vi lå i sengen, spurgte han hvorfor at jeg hadede ham.. Hvilket er mærkeligt, for hvorfor skulle gå op i det, når han har vært så ligeglad de sidste to måneder. Når, jeg vågner ved at han smækker sin hoveddør, og er væk.. Jeg lå kort, og jeg kunne huske at han skulle noget kl. 12, og kl. var 10:30, jeg ringede straks efter min mor og blev hentet.. Jeg lå hele dagen i sengen og var rigtig dårlig. Lørdag skriver jeg så til ham, fordi at jeg har glemt mit dyre armbånd hjemme ved ham, jeg skriver om det ligger der, og han svare at det gør det, og jeg svare at det er super, og jeg finder ud af at få det hentet. Senere spørger jeg ham så, at jeg sagtens kan komme og hente det, men at han også bare kan give det til en fælles ven, (det kunne jo være, at han ikke havde lyst til at ses, og gerne ville undgå mig), han skriver så "Nej det passer mig helt fint, hvis du kommer forbi efter det", og jeg svare så, at det er fint. Han skriver så til mig søndag, hvornår jeg tænker at komme forbi efter det, og han skriver at jeg bare kan komme efter landskampen, altså senere på aftnen.. Jeg ved ikke, om det var en hentydning til at jeg skulle komme sent, og måske blive der? Hvem gider at hente et armbånd kl. 23, når man skal op og i skole..

Jeg er lidt i tvivl, det undre mig, hvorfor han spurgte hvorfor at jeg hadede ham, altså.. Hvorfor skulle det bekymre ham, når han har vært så ligeglad, og hvorfor kunne han ikke bare give det til vores fælles ven, så han var fri for at se mig.. Jeg tænker rigtig meget over det, men også fordi at jeg inderst inde savner ham, men jeg ønsker også at vise ham, at jeg er stærk uden ham, hvilket jeg fornemmer at han finder attraktivt.

Jeg håber på at høre fra jer hurtigt!