Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-05-26T17:39:13: 2015-06-05T11:16:45: 2

Brevkassespørgsmål

Sammen med ekskæreste

Indsendt af pige18 år


Hej. Jeg er 18 år, og jeg mødte i November den her fyr, han er 25 år, og jeg mødte ham igennem nogle venner i byen, faktisk d. 07 November, hvor jeg stadig ikke var helt ovre et tidligere forhold. Han var ikke noget for mig, der jeg mødte ham i byen, men han blev ved med at komme hen og kontaktede mig hele tiden, men jeg nærmest flygtede, det her var fredag aften. Om søndagen begyndte han at tage kontakt, og der begyndte vi at skrive, han gjorde alt for at få mig med ud, og inviterede mig på dyre restauranter og ville hele tiden have mig med til parmiddag osv. Han spiller professionel ishockey og jeg var ude at se alle hans kampe. Han skrev hver dag og vi skrive i flere timer hvad dag, det var altid ham der kontaktede mig, og vi begyndte at ses. De første uger var jeg på toppen og smuttede altid fra hans lejlighed med et smil på læben, jeg følte mig på toppen og ikke forelsket, i hvert fald ikke endnu. Men så begyndte det, jeg blev så glad for ham, mere og mere fra hver dag, han snakkede en masse fremtid og om at tage mig med hjem til familien i Sverige. Jeg nærmest boede i hans lejlighed og han ville ikke have at jeg gik de første mange uger, vi var så glade for hinanden.

Men så begyndte det at være anderledes, vi så stadig hinanden en del gange om ugen, men pludselig begyndte jeg at være usikker på, om han overhovedet ville mig, jeg kom før fra et forhold på 4 år, hvor jeg ikke var vand til, at min kæreste liked billeder af andre piger osv. Og de gjorde han nemlig. Jeg tror at alting gik for stærkt for os. På 4 måneder havde jeg mødt det meste af hans familie (hvilket han ønskede, jeg ventede lidt, med at lade ham møde mig, og han begyndte at efterlyse det), nærmest boet med ham og lavede mange ting sammen med ham. Men i og med at jeg blev usikker, begyndte jeg at være needy, jeg stod der så snart at han ringede eller skrev, og jeg købte ind og gjorde rent.. Alt i alt gik alting alt for stærkt. Jeg var pludselig ked af det hver dag, og lang historie, men vi endte med at slutte det, eller han valgte det. Jeg var knust og tabte mig 8 kg. På kort tid, jeg savnede ham så inderligt også selvom, at han til sidst ikke var god mod mig.

Jeg er ikke typen der skriver 100 beskeder, men aftnen efter at vi var gået fra hinanden, skrev jeg en lang besked om, at jeg virkelig var ked af det og jeg håbede alt godt for ham i fremtiden. Han svarede at det ikke var fordi at han ikke kunne lide mig, og at jeg virkelig var skøn osv. Og det var det sidste jeg hørte fra ham. Jeg skrev efterfølgende 3 beskeder over et par uger, og jeg fik intet svar på nogen af dem, han ignorerede mig når vi så hinanden og gjorde det virkelig svært for mig. Vores fælles venner så hvor nede jeg var, og ingen kunne forstå hans måde at være på.
Ca. To måneder efter, ender jeg pludselig i hans seng efter en bytur hvor jeg VIRKELIG var fuld, jeg gik ikke hjem sammen med ham, men blev fulgt derhjem, vi havde sex og han spurgte hvorfor at jeg hadede ham midt i det hele, dagen efter vågner jeg ved at døren smækker, og han er gået. Jeg skynder mig at op, og har travlt inden at han kommer tilbage. Jeg glemmer i farten mit dyre armbånd, det får jeg så hentet lidt efter, vi skriver ikke rigtig sammen, og jeg skal en aften hente det.

Jeg møder ham så i lørdags til Aalborg karneval og vi ignorerer hinanden, eller han gør, og jeg bliver usikker og gøre det samme. Jeg griner med vores fælles venner, hygger mig og danser, folk fortæller at han kigger osv. Jeg skulle der mødes med hans svigerinde og andre veninder, og jeg kunne ikke få kontakt til dem, så jeg skriver til ham på facebook, og får intet svar. Senere på aftnen skriver han pludselig til mig på facebook, og vi ender med at skrive i nogle timer, hvor han pludselig skriver, at han ønsker at jeg skal komme hjem til ham, da han ikke vil have at jeg skal gå alene rundt. Vi havde den bedste aften og havde det vildt sjovt, grinede og snakkede en masse. Vi havde sex, en masse og han gjorde alt for at ”holde ud” som om, at han ikke ville at det skulle slutte. Han kyssede mig konstant og ville hele tiden rører ved mig, eller have kontakt. Når, men jeg ender med at sove der, og det skal lige sige at han fik 100 beskeder den aften/nat om ikke han skulle med i byen, fra alle hans venner, og han sagde nej og ville blive med mig. Når, men jeg vågner tidligt næste morgen, og jeg skynder mig at op, og lister ud, uden at han vågner. Jeg er uden af døren kl. 08:20. Der jeg kommer hjem, ønsker jeg inderligt at høre fra ham, men jeg regner ikke med noget, da han før har vært egoistisk og ikke kontaktet mig. Men kl. 12 får jeg beskeden ”du var tidligt ude i morges” og den fortsatte til sent aften. Den sidste besked gik der to timer hvor han ikke svarede, og der han endelig gjorde, lod jeg som om jeg sov, og svarede ikke. Vi havde skrevet fra kl. 12 til kl. 20, hvor han også skriver at jeg bare kunne have taget tøj i hans skab den morgen, for så skulle det jo afleveres tilbage igen.
Dagen efter høre jeg så ikke fra ham hele dagen og i går aftes skriver jeg så lidt i sjov, at jeg er blevet snottet (vi sov med vinduet åben og han var forkølet) så jeg spørger så, om han ved hvorfor, at jeg måske er blevet syg, med et smil på læben. Vi skriver fra kl. 21:20 til kl. 23:50, og han skriver hele tiden at han kunne bruge massage og får det til at lyde som om, at han gerne vil ses og leder op til noget.
Pludselig skriver han godnat efter hele aftnen at have lagt op til, at vi skal ses igen.
Jeg har ikke hørt fra ham i dag, og jeg gider ikke at tage kontakt, da jeg tænker, at hvis han vil noget, som må han tage kontakt, da jeg VED at han sagtens kan finde ud af det, fra der vi var kærester.

Puh, den blev lang, det er beklageligt, men jeg tænker at det er svært at svare på noget, hvis ikke at man kender omstændighederne.

Mit spørgsmål er så, om han bare nu vil have sex, siden han ligger op til at ses igen? Om jeg bare nu, bliver ”en han knalder med”, for jeg ønsker virkelig, at det her kunne kommer til at køre, og vi kunne tage den helt med ro, og bare se tiden an. Jeg savner ham stadig, men jeg vil ikke bare ”give mig i kast”, jeg må være kostbar, da jeg ved, at han er til piger der er lidt kostbare, sjove og sexet… Men så svært, når jeg gerne vil være i kontakt med ham...

Mvh N19
pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2015-06-02T19:40:01 1
Tenna
Hej N19. 
Jeg er ked af at sige det, men når jeg sidder og læser din historie, lyder det for mig som om at han ikke rigtig er interesseret i et seriøst forhold. 
Hvis man passer sammen, og begge to er interesseret i at være sammen, så har man også ofte nemmere ved at få det til at fungere. Hvis man skal kæmpe for et forhold, eller for en fyr så er det simpelthen ikke det værd i mine øjne. 
Nu kender jeg ham ikke, men er han typen som du kan tage samtalen med, og spørge ham, hvad han egentlig drømmer om, hvad han ønsker lige nu, og hvordan han har det med dig?.. 
Jeg håber du finder den rigtige løsning for dig selv, det er ikke rart at være så forvirret. 
Knus Tenna
2015-06-04T20:51:02 1
Lotte
Hej N19,

Der er slet ikke noget at sige til, at du blev så glad for ham, når i tilbragte så mange timer sammen. Netop at det er gået så stærkt og at i har ses så meget, så kan det også føles som om, at i havde kendt hinanden meget længere tid end det egentlig var. Hvilket gav anledning til besøget hos familien.

Usikkerhed er desværre en faktor, der er i mange forhold, og det kan virkelig være ødelæggende. Du oplevede selv, at det desværre ikke endte så godt - men det har helt sikkert også noget med hans opførsel at gøre, da du ellers ikke ville føle denne usikkerhed.

Det lyder til at i efterhånden har været en del igennem. Det er svært at vide hvad han rent faktisk lægger op til nu. Han har tydeligvis ikke glemt dig og det virker heller ikke til, at han har lyst til at glemme dig på nuværende tidspunkt. Der er en mulighed for at du stadig er noget særligt i hans øjne, det er jeg sikker på, at du er. Alligevel så ved i også begge hvordan det endte sidst, og det kan være med til at det måske aldrig bliver seriøst igen. Umiddelbart så viser han noget interesse for dig, men det virker nemlig også som om, at han måske spiller lidt kostbar? Jeg synes, det er meget svært at aflæse hvad han egentlig vil med det. Jeg tror dog, at det er rimelig sikkert, at han nyder jeres sex og at han ikke ville have noget imod, hvis i kunne fortsætte sådan.

Det er dog heller ikke sikkert, at han har tænkt så meget over endnu hvad han egentlig vil have ud af det her. Det kan være, at han bare tager den lidt med ro og ser tiden an. Jeg tror for dig, at det er vigtigt at få afklaret med ham fra start af om I rent faktisk kun er bollevenner eller om der evt. kunne være mere. Det betyder ikke, at i skal finde ud af nu og her, om I skal ende med at være kærester, men det vil stadig være lettere for dig, hvis du er afklaret med om muligheden er der eller om han er helt sikker på, at der aldrig bliver mere mellem jer.

Jeg tror du bliver nødt til at spørge ham lidt mere direkte, ellers er det svært at finde ud af hvad han vil. Det behøver måske ikke at være en vildt alvorlig samtale, men bare sådan et lidt mere henkastet spørgsmål om jer to. Du kan også forsøge at se tiden lidt an og så se hvad der sker, måske kommer udfaldet helt af sig selv. Du skal bare finde ud af med dig selv, hvor længe du vil lade det stå på og vente at se, så du ikke lige pludselig ender med at stå såret tilbage. Hvis du gerne vil spille lidt kostbar, så handler det jo netop også om at være lidt ligeglad, ikke altid at have tid og ellers bare køre lidt med på det i har nu - jeg er dog ikke sikker på, at det vil hjælpe dig i det lange løb. Selvfølgelig hjælper det heller ikke at smide alt hvad du har i hænderne og vil gøre alt for ham allerede nu, det vil med stor sandsynlighed også skræmme ham væk.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

Min venindes kæreste har bollet udenom

En af mine veninder har en kæreste. Jeg har så hørt fra min storebror at hendes kæreste havde v...

Emne: Onani

Hej brevkasse jeg har i lang tid søgt og gjort alt muligt men aner seriøst ikke hvordan man onaner...

Er vi bollevenner eller kærester

jeg er en 13 årige pige fra Nordjylland og har en "kæreste" men vi er bare mere bollevenner end vi...

Hår

Er der normalt at fjerne sine hår dernede, hvis man skal have sex? Er der mange der gør det? Hvad ...

mine kærester er slået op, og tror det er på grund af jeg ik vil være sex

okay så min ex kæreste er lige slået op med mig, jeg er 13 og min ex er 13 men jeg er et halvt å...

Sex

Hurtig spørgsmål:jeg har bare set lidt forskelligt om hvor gammel man skal være for at have sex, ...

megaaa pinligt!!

Hej BrevkasseI går gik mine forældre sammen ind på mit værelse, imens jeg brugte min vibrator og...

P-piller uden forældretilladelse

Hej, jeg er en pige på 15 der har fået en kæreste for første gang, og vi har sex nogle gange. Je...

Er det fortideligt at begynde at onanere?

Hej Ung Zone!Det er fordi at jeg er lige begyndt at onanere, men jeg er kun elve...Det hele startede...

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym