Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Kæreste du!
Hvor er jeg bare ked af at høre, hvad du har oplevet!
Samtidig er jeg også rigtig glad for, at du skriver til os - og det er først og fremmest fordi, at jeg synes, at det er rigtigt vigtig, at du får bearbejdet oplevelsen ved at snakke om det som du har været udsat for. Du skriver, at du ikke har fortalt det til dine forældre og din kæreste, fordi du er bange for, at de bliver sure på dig - Her kan jeg ikke understrege nok, at du virkelig IKKE må bebrejde dig selv, for det der er sket. Det er på ingen måder din skyld, og jeg er sikker på, at dine forældre og din kæreste vil sige det samme.
Det ville være
rigtig godt for dig, at få snakket med en/nogen du stoler på, så de kan hjælpe
dig og tage hånd om dig i den svære tid du går igennem lige nu. Det kan fx være
dine forældre, måske bare din mor, din kæreste, en god veninde eller en
skolelære. Når det så er sagt, så kan
jeg også godt forestille mig, at det er en rigtig svær samtale at skulle bringe
op? Hvis du har det svært med det, vil jeg foreslå dig, at du kan skrive en
seddel, eller vise det du har skrevet herinde, til den/de person(er) du vælger
at snakke med. Her beskriver du meget godt, hvad der er sket, og hvilke
konsekvenser det har haft for dig, og jeg er sikker på, at du nok skal møde
forståelse og trøst!
Jeg synes, at du skal snakke med en voksen om det, da du her samtidig også vil kunne få åbnet op for nogle emner der måske er blevet aktuelle for dig - Er der behov for, at du kommer til et lægetjek? Har du brug for mere professionel hjælp til at bearbejde dine følelser? Skal overgrebet meldes? Og mange andre ting, som du måske har gået og tænkt over?
Samtidig synes jeg også, at du skal snakke med din kæreste om det, da jeg er sikker på, at han vil bakke dig op og støtte dig - Måske i kunne finde en løsning med, at han følger dig hjem, når du har besøgt ham, eller at jeres forældre skiftes til at hente og bringe jer, når i skal være sammen.
Med hensyn til dine
bekymringer om, om du vil få lysten til sex igen tænker jeg også, at det vil
være lettere for dig, hvis din kæreste ved hvad der er sket og derved kan have
en større tålmodighed og forståelse. Jeg er sikker på, at du nok skal få lysten
tilbage hvis du får bearbejdet dine følelser ordentligt, men det er vigtigt, at
du ikke springer ud i noget, før du føler dig 100% klar til det.
Jeg håber inderligt, at du får snakket med nogen og at du får hjælp til at komme ovenpå igen. Jeg håber også, at du har kunnet bruge mit svar, og at du ved, at du altid er velkommen til at skrive til os igen!
De bedste hilsner,
Nanna.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"
- Anonym