Svar fra Johanne
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej du!
Det selvfølgelig helt naturligt at begynde at eksperimentere med onani i din alder, hvor man så småt er ved at lære sin egen krop og seksualitet at kende. Jo bedre du kender din krop og dens signaler, jo mere tryg vil du sandsynligvis også være, når tiden er til, at du første gang skal være sammen med en dreng. Det vigtigste er, at du begynder på det, fordi du mærker lysten til det - og ikke bare fordi alle andre måske gør det!
Der er mange måder at onanere på, og det kan være meget forskelligt fra pige til pige, hvad man finder mest behageligt - derfor er mit råd at prøve dig frem. En gulerod ville sikkert fungere fint at onanere med - ellers kan du være lidt fantasifuld og bruge andre ting som eksempelvis håndtaget til hårbørsten osv. Du skal dog huske at tage højde for hygiejnen, da der selvfølgelig kan være bakterier på de ting, du vælger at bruge. Derfor vil jeg stærkt anbefale dig at trække et kondom ud over, så du er sikker på ikke at få en infektion. Du kan godt risikere, at det både gør en smule ondt og vil bløde første gang, du gør det - men det er igen meget forskelligt og kommer an på, om din møddom (den lille hinde) er sprunget. Det kan nemlig godt være sket selvom du ikke har haft samleje.
Du behøver dog ikke at indføre ting i skeden for at blive tilfredsstillet. Du kan prøve at gnubbe dig henover din dyne, stimulere dig selv med fingrene omkring klitoris eller bruge bruserens stråler, når du er i bad. Uanset hvad, er det vigtigt at give dig god tid og sørge for, at du ikke bliver forstyrret. Formålet med at onanere er naturligvis at opleve stor nydelse og opnå en rar og varm fornemmelse i kroppen.
Jeg har fundet dette billede (http://www.biologifaget.dk/uploads/tx_cliopolaroidphotoflex/Kvinden_k%C3%B8nsorganer_rettet.png), som giver et godt overblik over kvindens underliv. Du kan prøve at bruge et spejl for at kigge på dit eget underliv og "lokalisere", hvad der er hvad. Der, hvor du kan røre dig selv eller pege bruserens stråler hen er på klitoris - og hvis du vil forsøge med at indsætte en gulerod, er det i skedeåbningen.
Held og lykke med det! Kærlige hilsner Johanne