Kære Emilie
Graviditet er noget som opstår ved fuldt samleje hvor manden får udløsning imens han er inde i kvinden, på et tidspunkt hvor hun har fået ægløsning. Dette betyder altså at han skal være helt inde i kvinden, have haft udløsning hvortil det har været uden kondom. Derfor er det ikke nok at have ligget sammen med en af modsatte køn, uden at have haft rigtigt samleje, hvis man skulle være blevet gravid.
Dette betyder at hvis du har ligget nøgen sammen med en dreng for 2 år siden, så er din chance for at være blevet gravid umulig, og tilmed stadig ikke mulig.
En graviditet hos en kvinde er 9 måneder, og dette sker med det samme. Dette betyder altså at mandens sæd ikke bliver i din krop i længere tid. Faktisk er det sådan at ved ubeskyttet sex, så kommer størstedelen af sæden ud af kroppen når du tisser efter samlejet. Derudover så kan det resterende af sæden som kom via udløsning "kun" blive i kroppen til et yderst maksimum af 5 dage. Du har derfor ikke noget at være bange for, eftersom det er 2 år siden at denne episode forekom, og tilmed ikke har fået et barn.
Jeg siger at du ikke viser tegn på at være gravid, eftersom du stadig er forholdsvis ung, og er i en alder hvor det stadig kan være forholdsvist tidligt at få menstruation. Derfor ville jeg ikke sige at det at du ikke har fået din menstruation kunne være et tegn på at du er gravid, fordi sammenlignet med at det er så længe siden at den episode du har beskrevet forekom, så er det ikke muligt at du er gravid.
Menstruationen er desuden et tegn på at den ægcelle som din krop udløser ved ægløsning ikke er blevet befrugtet. Menstruation er nemlig kroppens måde at udskille ægcellen fra kroppen, sammen med de hinder som også er blevet produceret, og derfor skal du ikke være bange for, når den tid kommer, at du bliver gravid når din menstruation kommer, netop fordi det er et tegn på at du ikke er det.
Det er dog godt at du er klar over at selvom man ikke har fået sin menstruation før man er sammen med en dreng, så kan man stadig blive gravid. Dog vil jeg for en sidste gang påpege at du ikke har noget at være bekymret for, både fordi du siger han ikke var inde i dig med sin penis, og samtidig fordi det er 2 år siden og du ikke er blevet gravid og har fået et barn i løbet af de 2 år.
Jeg håber det giver dig lidt ro på sindet,
Sarah Manon