Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Hej du! :)
Hvor er det sejt, at du i så ung en alder har fundet ud af, hvad du er til, og du må også have accepteret det, siden du er klar til at fortælle dine forældre det.
Det er virkelig svært at skulle fortælle sine forældre - og generelt dem, som man har tæt ind på livet - at man ikke lige passer i den kasse, som de ellers har placeret en i. Jeg har selv stået i den situation, som du står i, og jeg kan godt huske de spørgsmål, som du stiller her: hvordan skal jeg fortælle det og vil de kunne acceptere det?
Mit første klare råd er, at du skal gøre det på den måde og det tidspunkt, som du føler er det rigtige. Det kan måske være svært at vide præcis, hvad der er det rigtige tidspunkt, men du kan begynde at overveje, hvordan du vil foretrække at fortælle det. Jeg skrev fx et brev til mine forældre, hvor vi tog en snak efter, at de havde læst det. Det gjorde jeg, fordi jeg vidste, at jeg bedst kunne formulere mig på skrift, og på den måde kunne jeg få sagt det, som jeg gerne ville sige. Det gav også den fordel, at jeg kunne skrive mange kladder, inden jeg endeligt besluttede, at jeg nu ville give dem det. Men det er bare mig. Det kan være, at du måske bedre formulere dig mundtligt, og derfor gerne vil sige det direkte. Det kan være, at du er mest tryg ved at fortælle din ene forælder det, inden du fortæller det til den anden. Måske om du vil have en bror/søster eller en ven/veninde til at være der og støtte dig.
Der er ingen, der har krav på at få sådan noget at vide på en bestemt måde, og du vil aldrig kunne gøre alle tilfredse. Derfor vil jeg råde dig til, at du tænker på dig selv.
Til dit spørgsmål
omkring, om de vil kunne acceptere det, så kender jeg dem ikke, og derfor ikke
helt svare på det. Men de er dine forældre, så hvorfor skulle de ikke kunne
acceptere det? Det kan være, at de lige skal have noget tid til at finde ud af,
hvad det vil sige at være biseksuel og vende sig til tanken. Du brugte vel også
noget tid på at acceptere, at du er biseksuel, og de skal måske også have lidt
tid.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så vil jeg stærkt anbefale, at du kontaktede
LGBT ungdom. De er en organisation, som består af unge, der står eller har
stået i den situation, som du står i, og de har forskellige tilbud, som jeg
tror, vil kunne hjælpe dig. Deres hjemmeside er: http://lgbtungdom.dk/,
hvor du vil kunne læse mere om dem og finde kontaktoplysninger :)
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig! :) Al held og lykke herfra! :) Det er måske skræmmende på den her side af det, men det bliver lysere, når du er kommet over dette lille hop på vejen :-)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"
- Anonym