Min kæreste og jeg kan ikke have sex

Hej Ungzone,

Jeg skriver i håb om, at I muligvis kan hjælpe mit forhold, da det lider under en meget omfattende kval, som efterhånden påvirker min kæreste og mig i større og større grad; vi kan nemlig ikke have sex. Det vil sige i den forstand, at selv efter alverdens forspil kan jeg kun kommer omkring en tredjedel ind i hende, før det medfører voldsomme smerte for hende, som naturligvis bevirker, at hun mister lysten fuldkommen. Jeg beklager i øvrigt, hvis brevet bliver for langtrukkent.

Min kæreste og jeg har været sammen i over to år nu, men har dog aldrig haft et rigidt sexliv eller i det hele taget et succesfuldt samleje, hvor det ikke gjorde ondt på hende. Men på nær dette har vi det utroligt godt sammen, og vi elsker hinanden meget højt. Hun fylder snart 18, mens jeg for et par måneder siden blev 19. Generelt tænker jeg aldrig over, at hun rent faktisk er yngre end mig, på grund af at hun er så moden. Almindeligvis kan jeg ikke forestille mig et bedre selvskab end hende, da vi godt nok er meget forskellige, men stadigvæk fungerer umådeligt godt sammen. Her på det sidste er det derimod gået betragteligt ned ad pakke, hvilket jeg formoder er forårsaget af det faktum, at vi reelt set ikke har et eksisterende sexliv, som resulterer i en masse små åndssvage diskussioner om komplet ligegyldige ting, såsom for eksempel varme i bilen. Det kommer også ud af det blå – på måde som en tilbageholdt aggression, der kun mangler noget at tage afsæt i.

Eftersom vi har været sammen i over to år, var vi altså relativt unge dengang, vi mødte hinanden, og vi havde det derfor ikke så travlt. Vi var begge to jomfruer, og havde aldrig haft en rigtig kæreste før, som vi kunne drage erfaring af. Dette betød derfor, at vi ikke havde den ringeste ide om, hvordan eller hvor vi skulle starte. Fra seksualundervisning i skolen var jeg godt klar over, at det kunne gøre ondt på kvinden de første par gange, men da det så fortsatte, blev vi utålmodige og begyndte at eksperimentere med andre alternativer end lige netop samleje. Dette fungerede selvfølgelig også godt, men vi ville jo også gerne have virkelig sex, så af og til forsøgte vi, selvom det aldrig lykkedes rigtigt. Sidste år tog hun så på efterskole, mens jeg begyndte på gymnasiet (på grund af aldersforskellen). Dette indledte en lang periode, hvor det var fuldkommen umuligt at have sex, fordi der gik så lang tid imellem, at vi så hinanden, og derfor lavede vi blot en masse andet i stedet for, når hun var hjemme. I slutningen af hendes efterskoleophold blev det simpelthen for stressende for hende, hvorfor vi tog en pause på nogle måneder. Det var en meget hård og deprimerende periode for os begge, fordi savnet så for stort. Så da hun kom hjem fra efterskole fandt vi sammen igen. Her blev vi også enige om, at vi ville have et velfungerende sexliv, og det forsøgte vi virkelig også de første par måneder, men derefter blev intervallerne, mellem at vi havde sex, større og større. Nu kan der nemt gå to måneder uden, at vi har nogen seksuel kontakt overhovedet. Jeg føler mig efterhånden som om, at jeg befinder mig midt i et gammelt ægteskab. Sidste gang var en meget ubehagelig episode, da hun begyndte at græde. Efter at vi havde ligget og kysset i lang tid, begyndte vi på det egentlige forspil, og da hun stønnede højere og højere, fortalte jeg hende, at hun ikke måtte komme endnu, da jeg ville have hende. Det plejer hun normalt godt at kunne lide, når jeg siger, men denne gang stoppede hun bare og så trist på mig, mens hun sagde, at jeg jo udmærket vidste, at vi alligevel ikke kunne. Herefter mistede hun øjeblikkeligt lysten og bad mig om at stoppe, hvorefter hun puttede sig ind til mig og begyndte at græde. Jeg følte mig meget utilpas ved situationen, delvist fordi det hele skete så hurtigt, og delvist på grund af, at jeg hader at se hende græde. Jeg krammede hende ind til mig og spurgte, om hun græd grundet af, at vi ikke kunne, eller fordi hun var bange for, at jeg betød meget for mig, hvortil hun svarede begge dele. Jeg fortalte hende så, at sex vitterligt ikke betyder noget for mig, men at hun derimod betyder alt for mig.

Problemet er, at jeg i grunden sagtens kan undvære sex, hvis vi blot foretog os noget erstattende, som vi plejede at gøre. Det, som jeg kan holde ud, er, hvor ked af det hun bliver over, at det gang på gang mislykkes. Vi har nu efterhånden afprøvet alle tænkelige metode. Dette indebærer diverse glidecreme, lange forspil, alle mulige forskellige stillinger som skulle mindske smerterne og flere andre tips, som vi har fået af venner eller læst os frem til, men intet synes at hjælpe. Det eneste vi aldrig har forsøgt er at tage til en læge og få det undersøgt, men dette er min kæreste skrækslagen for, og jeg ved ikke præcist, hvordan jeg bør tackle det. Generelt er jeg dog overbevist om, at vores problem i hvert fald også er forbundet med, at vi aldrig har forsøgt oftere end to gange på en uge, hvilket kun var i måske omtrent en måned, at det forløb. Særligt efter efterårsferien har der ikke været noget videre at berette om.

Jeg elsker min kæreste overalt på Jorden, men jeg er samtidigt også ubeskriveligt træt af at befinde mig i en evig cyklus af liderlighed, som fører til indædte frustrationer, jeg ikke tør sige højt af frygt for, at min kæreste bliver ked af det. Jeg hader bare, når samtaleemnet falder på sex sammen med vennerne, og jeg skal høre på alle deres formodninger om, hvor rigt mit sexliv er, hvilket jeg kun kan nikke godkende til, for hvordan skulle jeg kunne sige, at jeg tværtimod skal være tilfreds, hvis jeg har sex bare én gang om måneden? Det værste er alligevel dog, at jeg bogstaveligt talt hver gang er nødt til at onanere inden, at jeg skal være sammen med min kæreste, da jeg ellers vil være for liderlig til at foretage mig noget anden sammen med hende.

Jeg håber inderligt, at I kan hjælpe.

Knus