Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 16 år
Hejsa, er i tvivl om man har mistet sin mødom når man har fået stukket 2-3 finger langt op i sig?
Det gjorde ihvertfald ondt..
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Kære du,
Jeg vil selv mene, at man først har mistet sin mødom, når man har haft sex med en anden person, men jeg er bestemt ikke sikker.
At det gjorde ondt, da du fik finger, kan sagtens være, fordi du ikke tidligere har haft noget oppe i dig, men det er absolut ikke noget, du skal være bange for. Det er meget normalt, ligesom det er meget normalt, det kan gøre ondt første gang, man har sex. Det er meget forskelligt fra pige til pige.
Hvis det er noget, der bekymrer dig, synes jeg, du skal overveje at gå til lægen. Din læge vil helt sikkert kunne besvare dine spørgsmål :-)
De bedste hilsner,
Sofie
Kære du,
Det kommer an på, hvad du mener, når du siger "mødom". Hvis du mener, om du stadig er jomfru (ikke har haft sex), så er svaret til dit spørgsmål nej - du er stadig jomfru. At stikke fingre op, ændrer ikke på, at du ikke har haft sex.
Men hvis du med "mødom" mener, om din jomfruhinde, som sidder et stykke oppe i dit underliv, er intakt, så er svaret muligvis nej. Når du stikker fingre derop og kan mærke, at det gør ondt, så er det højst sandsynligt fordi, at du rammer den, og den vil ofte gøre ondt og nogle gange bløde, når man rør den - hvilket er helt normalt og ikke farligt. Når du (eller en anden person) stikker fingre derop, eller hvis du har sex, kan jomfruhinden springe. Dvs. at der kommer en revne i den - og det kan ligeledes gøre ondt og nogle gange bløde, hvilket også er helt normalt og ufarligt. Men der er mange, der tror, at når man har oplevet dette, så forsvinder jomfruhinden, og så gør det ikke længere ondt at få finger eller have sex - og det er ikke nødvendigvis sandt. Jomfruhinden (eller det, som nogen kalder "mødommen") kan delvist hele igen, de første gange man får finger eller har sex, og derfor har man ikke nødvendigvis mistet den lige med det samme.
Som du kan se, er det en længere forklaring.
Det korte svar på dit spørgsmål, er altså nej. Du har ikke mistet din mødom, fordi du har fået finger. Men det er muligt, at din jomfruhinde er revnet. Og hvis du får finger (eller giver dig selv finger) igen, vil du måske opleve, at det igen gør lidt ondt - men efter nogle gange, vil det holde op med at gøre ondt, og så er det fordi, at jomfruhinden er væk.
Husk at alle kroppe er forskellige. Hos nogle piger gør det næsten ikke ondt - og gør kun ondt den aller første gang. Hos andre gør det ret ondt og bliver ved i længere tid. Det er helt forskelligt. Men hvis du er i tvivl om noget, eller ønsker en bedre forklaring, kan du altid tale med din sundhedsplejerske på skolen eller en læge.
Du er også mere end velkommen til at skrive igen! Jeg håber, at mit svar var en hjælp.
Hilsen Iben
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"
- Anonym